Flere undgår straf for farligt arbejde

Af | @IHoumark

Flere og flere arbejdsgivere slipper for straf, selv om de har sat ansattes liv eller førlighed på spil. Det tyder et markant fald i antallet af bøder på. LO undrer sig over, at regeringen ser stort på forbrydelser, når det gælder ansattes sikkerhed. Beskæftigelsesministeren afviser kritikken.

STRAFFRI Antallet af straffe for brud på arbejdsmiljøloven er faldet markant de senere år. En del af nedgangen skyldes, at det med en lovændring i 2006 er blevet sværere at stille arbejdsgivere til ansvar.

I 2005 udstedte Arbejdstilsynet 94 såkaldte administrative bøder for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. I 2008 gav tilsynet kun bøder i fire tilfælde.

En markant nedgang ses også i antallet af arbejdsmiljøsager afgjort ved byretterne. I 2005 blev der i byretterne afsagt 100 domme i forhold til arbejdsmiljøloven. I 2008 blev der kun afsagt 28 domme.

Det markante fald i straffesager er en naturlig følge af den lovændring, som Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti fik gennemført i 2006. Det mener Vagn Greve, som er professor i strafferet ved Handelshøjskolen i København (CBS).

»Et flertal i Folketinget ønskede at nedkriminalisere hele arbejdsmiljøområdet, og det ser ud til at være lykkedes,« konstaterer Vagn Greve.

De langt færre domme foruroliger sekretær i LO Ejner K. Holst.

»Det er helt åbenlyst, at der ikke sker en tilstrækkelig retsforfølgelse i forhold til brud på arbejdsmiljøloven. Det betyder, at nogle skyldige arbejdsgivere slipper for straf, og det krænker ærligt talt min retsbevidsthed,« siger Ejner K. Holst.

Når langt færre straffes – typisk med bøde – kunne det skyldes, at arbejdsgiverne virkelig har lagt sig i selen for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Men det er der ikke noget, som tyder på, da blandt andet antallet af arbejdsulykker har ligget meget konstant på omkring 48.000 om året de seneste år.

Styrtdyk i bøder

Når Arbejdstilsynet er gået fra at uddele omkring 100 bøder om året til næsten ingen, hænger det sammen med ændringen af arbejdsmiljøloven i april 2006, hvor arbejdsgivernes ansvar for medarbejdernes sikkerhed blev begrænset. Indtil lovændringen var det sådan, at hvis Arbejdstilsynet konstaterede alvorlige brud på sikkerheden, så kunne virksomheden idømmes en bøde, uanset hvem der havde ansvar for, at arbejdspladsen var farlig.

Men efter ændringen i 2006 skal Arbejdstilsynet eller politiets anklagere kunne bevise, at enten de ansatte eller arbejdsgiveren direkte eller indirekte har medvirket til overtrædelsen af arbejdsmiljøloven. Og det kan være overordentlig svært. Et eksempel:

En murer på en byggeplads falder gennem et udækket hul på et stillads og brækker ryggen. Er det så murermesteren, der ikke har ført nok tilsyn med stilladset og instrueret mureren tilstrækkeligt? Eller er det stilladsarbejdere, der ikke har gjort deres arbejde ordentligt – eller har mureren selv lavet hullet?

Det vil kræve et større efterforskningsarbejde at udpege den eller de skyldige. Og arbejdsgiveren vil i en retssag som anklaget straffrit kunne lyve om sin egen indsats. Dertil kommer, at kun de ansatte, der vil løbe risikoen for at blive fyret ved først givne lejlighed, vil vidne mod deres egen chef. Et forhold, som ikke kun LO men også Københavns Politi advarede om i høringssvar før lovændringen. Københavns Politi skrev direkte, at ansatte kan være nervøse for at miste deres job. Den opfattelse deles af Gorm Toftegaard-Nielsen, som er professor i strafferet ved Aarhus Universitet.

»For at sige det på jysk: Man er meget naiv, hvis man tror, at man får bonus for at give uheldige oplysninger om chefen til Arbejdstilsynet eller politiet,« siger Gorm Toftegaard-Nielsen.

LO og oppositionen i Folketinget var imod lovændringen i 2006 og advarede om, at der var stor risiko for, at lederne ville slække på arbejdsmiljøarbejdet, hvis risikoen for straf blev nedsat.

»Desværre tyder statistikken på, at det er gået, som vi frygtede. Det virker mærkeligt, for regeringen har jo ellers et mantra om, at straf er godt – og mere straf er endnu bedre. Hvor bliver mantraet af på arbejdsmiljøområdet?« spørger Ejner K. Holst.

Medlem af Folketinget for Enhedslisten, Line Barfod, har stillet en række spørgsmål til ministeren om effekten af lovændringen i 2006. Hun synes, at regeringen prioriterer helt forkert.

»Det siger meget om regeringens prioritering, at den får lavet love, der giver 40 dages fængsel til en demonstrant, der ikke vil flytte sig for politiet. Imens halter retsforfølgelsen, og der gives kun bøder på få tusinde kroner til arbejdsgivere, der med dårlig sikkerhed sætter folks helbred og liv på spil,« siger hun.

Når en virksomhed får en bøde for ikke at have styr på sikkerheden, så er den typisk i størrelsen 20.000-40.000 kroner.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) forsvarer lempelsen fra 2006 af arbejdsgivernes ansvar for arbejdsmiljøet. Hun henviser til, at der forud for lovændringen havde været nogle sager, hvor arbejdsgivere følte sig uskyldigt dømt for ansattes lovbrud.

»Jeg er godt tilfreds med reglerne om, at arbejdsgiveren kan undgå at blive straffet for de ansattes sjusk med sikkerheden. Også selv om det i en periode kan have medført lidt færre bøder samlet set,« siger Inger Støjberg og fortsætter:

»Der sker stadig for mange ulykker, hvor folk kommer alvorligt til skade på deres arbejdsplads. Derfor skal bøderne også kunne mærkes, når der sker alvorlige ulykker. Min forgænger (Claus Hjort Frederiksen, red.) fik sidste år fordoblet bøderne, når det sker. Det, mener jeg, er det helt rigtige signal at sende til disse arbejdsgivere.«

Professor Gorm Toftegaard-Nielsen kalder 2006-lovændringen noget »roderi« og mener, at den bør ophæves. Han undrer sig over, at virksomheder – på alle andre områder end netop arbejdsmiljø – kan stilles til ansvar uanset hvem, der har skylden for lovbrud.

»Hvis eksempelvis Dansk Supermarked har gammelt kød i køledisken, så bliver virksomheden stillet til ansvar, og så kan ledelsen råbe og skrige nok så meget om, at det er slagternes skyld,« siger han.

Tilsyn har bremset op

Ifølge Arbejdstilsynet er der en naturlig forklaring på, at tilsynet uddeler langt færre bøder. Kristina Seehuusen, jurist og chefkonsulent i Arbejdstilsynet oplyser, at tilsynet efter lovændringen primært har uddelt bøder i de meget oplagte sager, hvor et påbud fra tilsynet ikke er blevet efterlevet, eller hvor arbejdsgiveren selv har været med ved overtrædelsen.

»Efter lovændringen har vi været nødt til at slå bremserne i med bøder for at afvente domme i landsretten, som kan danne præcedens. Sådanne domme har vi nu, og på den baggrund vil der i år og fremefter komme flere bøder end de fire vi uddelte i 2008,« siger Kristina Seehuusen.

Retstilstanden bliver dog ikke igen som før lovændringen i 2006. Arbejdstilsynet opgiver nemlig at politianmelde en del arbejdsgivere, fordi lovændringen fra 2006 strammer kravene til beviserne.

Arbejdstilsynet skønner, at mellem 10-20 procent af de sager, som tilsynet henlægger, skyldes lovændringen – alene i 2008 blev et sted mellem 70 og 140 sager henlagt som følge af ændringen i 2006.

Endnu ringere kontrol?

Når sagerne kommer til politiet, så spiller lovændringen også ind. Ganske vist kan domstols- og politireformen (med virkning fra 1. januar 2007) være en af forklaringerne på, at antallet af byretsdomme er faldet fra 100 i 2005 til 28 i 2008. Men reformen er ikke den eneste forklaring.

»Der er i dag flere faktorer, som skal undersøges, for at anklagemyndigheden kan føre en sag sammenlignet med før 2006, hvor man havde det ’rene’ virksomhedsansvar. Det er blevet sværere for politiet i nogle sager at foretage efterforskning og vanskeligere at få de fornødne oplysninger,« siger Kristina Seehuusen.

Ejner K. Holst fra LO har indtryk af, at politiet mangler ressourcer og politisk opbakning til at efterforske brud på arbejdsmiljøloven.

»Jeg er ærligt talt bekymret for, om der er tilstrækkeligt med ressourcer hos politiet til at følge op på de her sager, og om de bliver prioriteret tilstrækkeligt højt i forhold til eksempelvis bandekrig, som har stor politisk bevågenhed. Uden sammenligning i øvrigt skal man være opmærksom på, at der kommer flere til skade på jobbet end i samtlige bandekrige tilsammen,« siger Ejner K. Holst.

I øjeblikket er Arbejdstilsynet ved at udarbejde en redegørelse om, hvordan det er gået, siden lovændringen i 2006. I den forbindelse er det kommet tydeligt frem, at der er stor usikkerhed om, hvad der sker med arbejdsmiljøsagerne i det øjeblik, hvor Arbejdstilsynet overdrager dem til politiet. Alene i årene 2006 til 2008 er der over 800 sager – overdraget til politiet – som Arbejdstilsynet ikke kender udfaldet af.

Usikkerheden med tallene får underdirektør Thomas Philbert Nielsen i Dansk Arbejdsgiverforening til at afvise at kommentere på det bratte fald i antallet af bøder.

»Der skal et bedre talmateriale og en grundigere analyse til, før man kan komme med ordentlige bud på, hvad årsagerne er til udviklingen,« siger Thomas Philbert Nielsen.

Han håber, at man i forbindelse med opfølgningen på lovændringen vil se nærmere på mulighederne for at lempe arbejdsgivernes strafansvar yderligere. En helt modsat melding kommer fra Line Barfod fra Enhedslisten. Hun er overbevist om, at hvis der kommer en ny regering med Socialdemokraterne i spidsen, så vil lovgivning og kontrol på arbejdsmiljøområdet blive strammet op.

»Der er jo ikke så meget at sige til, at embedsmændene i Arbejdstilsynet har forstået budskabet fra regeringen om, at de ikke i samme grad som tidligere skal bruge ressourcer på at få retsforfulgt arbejdsgivere. Når tilsynet samtidig selv mangler mandskab og tid, så forstærker det nedprioriteringen,« siger Line Barfod.

For nylig kom det frem, at Arbejdstilsynet som følge af en nedgang i bevillingerne, er nødt til at nedlægge 50 stillinger i 2010.