Flere uden arbejde

Af Arne Johansen, formand for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og næstformand i Bygge-,Anlægs- og Trækartellet

FAGLIGT TALT Regeringens beskæftigelsespolitik er slået fejl. Flere i arbejde er målet, men de tørre tal for byggeriet viser færre i arbejde. Der er brug for en ny og ekspansiv politik.

Byggeriet oplever den største ledighed i mange år. Situationen er alvorlig. Der er over 30 procent ledige murere og mere end 26 procent ledige anlægsfolk. Blandt tømrere og bygningssnedkere er ledigheden nu oppe på ni procent. Ledigheden inden for hele bygge- og anlægssektoren er steget fra 10,6 procent i 2002 til de nuværende 14,2.

Udviklingen opfatter vi i TIB og BAT-kartellet med største alvor. Derfor har vi foreslået regeringen en række tiltag som modtræk mod den faldende beskæftigelse. Vi foreslår blandt andet fremrykning af offentlige bygge- og anlægsinvesteringer og bygning af flere nye boliger, end der indgår i den nuværende boligpakke. Derudover vil vi have regeringen til at løsne kommunernes stramme økonomi, så de får råd til at renovere skoler og daginstitutioner.

Vores tiltro til, at regeringen vil føre en mere ekspansiv finanspolitik, er dog meget ringe. Det er fair nok, at regeringen ikke deler vores synspunkter. Og det er forståeligt, at byggeriet ikke fylder meget i regeringens tanker, når den har travlt med at føre krig mod Irak og allerede er begyndt at tænke i genopbygning af Basra, Tikrit og Bagdad. Det er forståeligt, men ikke acceptabelt. Og det er direkte arrogant, at regeringen end ikke gider svare på vores henvendelse og forslag. Regeringen har nok i sig selv og sine støtter i Dansk Folkeparti.

 Vi er derfor henvist til at gætte på, hvordan regeringen vurderer udviklingen. Optimistisk kan vi tolke regeringens tavshed som et signal om, at den ser tiden an. Tavsheden kan også opfattes som et signal om, at regeringen ikke aner sine levende råd, fordi udviklingen totalt kuldsejler det ambitiøse mål om at få 87.000 flere i arbejde. Det er jo ikke kun bygge- og anlægsbranchen, der er ramt af markant stigende arbejdsløshed. Ledigheden blandt akademikere og handels- og kontorfunktionærer er også høj og forventes at stige.

24bDerfor vil jeg kraftigt opfordre regeringen til at tage tyren ved hornene. Gør vi ikke noget konstruktivt for at hjælpe markedskræfterne lidt på gled, kan vi risikere, at ledigheden fortsætter med at stige. For en forholdsvis ny regering gør det naturligvis ondt at se i øjnene, at beskæftigelsespolitikken er en katastrofe. Det er derfor forståeligt, at den forsøger at bevare optimismen som politisk redskab til at vinde tid. Det er bare ikke godt nok. Det bringer ubehagelige minder om dengang, den konservative Poul Schlüter i 1980’erne havde regeringsmagten, og arbejdsløsheden steg og steg.

Regeringens professionelle optimisme får mig til at tænke på historien om forskellen mellem en pessimist og optimist, som i den aktuelle situation kunne lyde:

Pessimisten: »Det er den værste ledighed i mange år.«

Optimisten: »Nej, nej, det kan blive meget værre.«

Kendsgerningen er, at regeringens storstilede plan »Flere i arbejde« er blevet til »Flere uden arbejde« i byggeriet og andre fag. Der er brug for en ekspansiv finanspolitik for at sikre beskæftigelsen og danske familiers velfærd.