Flere socialt udsatte i randområder

Af

Vi er på vej mod »et Danmark i to hastigheder«. Ressourcesvage familier og børn klumpes sammen i udkantområder på Lolland, Vestsjælland og Fyn. Derimod er det meste af Jylland godt med i »vækst-Danmark« og har færre socialt udsatte familier.

Rødby, Nakskov og det øvrige Lolland. Korsør, Kalundborg og en del landkommuner på Vestsjælland. Munkebo, Langeland … Fælles for en række kommuner på øerne er, at de topper listen over ressourcesvage børn og familier. Kommunerne ligger typisk i områder med stor lokal arbejdsløshed, et højt antal ufaglærte og mange familier, hvor forældrene bliver skilt.

Det fremgår af »Børnenes sociale Danmarkskort«, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har udarbejdet for Ugebrevet A4. Kortet viser, at andelen af børn fra ressourcesvage familier udgør 5-10 procent i det meste af Jylland og omkring 5 procent i mange parcelhuskommuner omkring København. Derimod er tallet 23 procent i Rødby og 21 procent i Nakskov.

»Vi oplever i disse år en skærpet geografisk polarisering. Der er – lidt firkantet – ved at opstå et Danmark i to hastigheder. På den ene side centrene i vækst-Danmark med tilhørende pendlingsområder, hvor folk kører stadig længere til et job i et af centrene. På den anden side nogle regioner, som har svært ved at hægte sig på væksten og oplever stor social marginalisering,« siger Frank Hansen, Geografisk Institut, der har analyseret den skæve arbejdsmarkedsudvikling i Danmark.

Børnenes sociale Danmarkskort viser, at de ressourcesvage familier især klumpes sammen i to – meget forskellige – typer områder:

  • Ghettoagtige bydele omkring de større byer, hvor socialt svage indvandrere og danskere er koncentreret i enkelte almene boligområder. Her topper Københavns Kommune med 20 procent socialt udsatte børn, og flere af kommunerne på Københavns Vestegn ligger næsten lige så højt. Tendensen præger også større provinsbyer som Slagelse, Odense, Århus, Horsens og Randers.
  • »Udkant-Danmark« – det vil sige Lolland, dele af Vestsjælland og yderområder omkring Fyn, for eksempel Langeland og Munkebo.
    Udkantområderne på øerne er ramt af »af-industrialisering«, påpeger Frank Hansen. Skibsværfter og andre store industrivirksomheder er lukket – og der er stor lokal arbejdsløshed blandt ufaglærte og faglærte arbejdere.

»De har svært ved at opveje nedgangen ved at tiltrække nye videnstunge virksomheder, fordi uddannelsesniveauet er meget lavt. Samtidig er Lolland og Vestsjælland for langt fra hovedstaden til for alvor at få del i pendlerboomet på andre dele af Sjælland,« siger Frank Hansen.

Turbo på Jylland

Derimod ser det meget bedre ud i Jylland. Som det ses på danmarkskortet, er andelen af ressourcesvage børn og familier lavere og koncentreret om de store byer – med undtagelse af Hanstholm. Store dele af Jylland ligger endog meget langt under landsgennemsnittet på 13 procent socialt udsatte familier. Det gælder for eksempel et bredt bælte af parcelhuskommuner omkring Århus og dele af Vestjylland, hvor der er godt gang i industrien:

»Store dele af Jylland er tæt på vækst-Danmark. Det gælder ikke kun kommunerne i pendlingsafstand til Århus, men også området omkring Ålborg, der efterhånden klarer sig godt inden for IT og vidensudvikling. Samtidig er der andre steder i Jylland regioner med god beskæftigelse. Det gælder Esbjerg, trekanten Vejle-Kolding-Fredericia og Herning-Holstebro, som alle aspirerer efter centerstatus,« siger Frank Hansen.

citationstegnVi oplever i disse år en skærpet geografisk polarisering. Der er – lidt firkantet – ved at opstå et Danmark i to hastigheder...Frank Hansen, lektor, Geografisk Institut

Derimod er krisen begyndt at kradse i det allernordligste Jylland, som præges af nedgang i fiskeriet og lukningen af skibsværfterne i Frederikshavn. Nedgangen er dog af så ny dato, at det endnu ikke er blevet til langvarig social marginalisering, påpeger Frank Hansen. Derfor slår det ikke igennem på »Børnenes sociale danmarkskort«.