Flere penge i danskernes lommer end før krisen

Af

Da krisen ramte i 2008, faldt danskernes indkomster drastisk. Men allerede i 2010 var indkomsterne i gennemsnit på ret køl igen og faktisk større end før krisen. I nogle kommuner har borgerne nu op mod 15.000 kroner mere om året at gøre godt med end før krisen, viser en ny analyse. Eksperter aflyser ikke krisen, men peger på, at der er gået psykologi i den.

Foto: Foto: Mads Jensen/Scanpix.

FREMGANG De fleste danskere har formentlig en opfattelse af, at vi har været i konstant krise, lige siden det økonomiske tilbageslag begyndte i 2008. Men nu viser en overraskende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at krisen - i gennemsnit i forhold til danskernes privatøkonomi - var overstået efter bare tre år.

Godt nok ramte krisen hårdt i 2008 og 2009, hvor tusinder af mennesker mistede deres job, og borgerne i nogle af landets bedst stillede kommuner tabte helt op til 50.000 kroner i deres årlige indkomst efter skat. Men allerede i 2010 var den gennemsnitlige indkomst efter skat højere, end da finanskrisen ramte landet.

Eksempelvis havde landets rigeste indbyggere, der bor i Gentofte Kommune, i 2010, hvad der svarer til en gennemsnitlig disponibel indkomst (indkomsten efter skat) på 393.000 kroner. I 2007 før krisen satte ind var det tilsvarende beløb 382.000 kroner. Det vil sige, at trods den historisk hårde finanskrise steg den årlige, disponible indkomst hos de rigeste borgere i Danmark med knap tre procent fra 2007 til 2010.

I Langeland, der traditionelt er en udfordret kommune, steg den gennemsnitlige indkomst i perioden også. Dog en kende mere beskedent. Men den steg. Fra godt 197.000 kroner årligt til 199.000 kroner, hvilket svarer til en vækst på 0,8 procent.

Kun i seks kommuner - Hørsholm, Vallensbæk, Greve, Tønder, Halsnæs og Solrød - faldt den gennemsnitlige indkomst fra 2007 til 2010.

Ifølge professor i økonomi Michael Svarer fra Aarhus Universitet er forklaringen på fremgangen primært, at danskernes økonomi fik tilført økonomisk epo i 2010. Det skete, da den tidligere VK-regerings skattereform-  Forårspakke 2.0, der sænkede skatten på arbejde -  trådte i kraft.

»I 2008 var der mange, der mistede deres job, men for de, som beholdt jobbet, har der stadig været lønstigninger. Der var nogle ret markante skattelettelser i 2010, som gjorde, at de disponible indkomster steg ret meget der,« forklarer Michael Svarer.

Solrød ramt

Borgerne i sjællandske Solrød Kommune er de, der ifølge undersøgelsen tydeligst mærkede finanskrisen i privatøkonomien.

Knap 4.000 kroner faldt den disponible indkomst for Solrød-borgerne fra 2007 til 2010. Og selv om beløbet umiddelbart kan synes marginalt, oplyser borgmester Niels Hörup (V), at indkomstnedgangen tvang kommunen til straks at handle.

»Vi kunne se, at indkomsterne faldt betragteligt, og derfor måtte vi justere vores serviceniveau. I daginstitutioner, skoler og ældreomsorg har vi været nødt til at tage bestik af situationen,« siger Niels Hörup.

Ifølge et notat fra kommunen skyldes nedgangen i indkomster primært, at de selvstændige erhvervsdrivende i Solrød i perioden indbetalte 42 procent mindre i skat til kommunekassen. Dertil kom, at en voksende andel af borgerne var på pension.

Byrådet i Solrød har iværksat en række initiativer, der skal sætte gang i økonomien i kommunen, oplyser borgmesteren.

»Vi har bygget daginstitutioner, renoveret svømmehallen, og vi har bygget stier og renoveret veje for at skabe efterspørgsel på arbejdskraft,« siger Niels Hörup.

Stor forskel

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Jonas Schytz Juul, som står bag analysen, påpeger, at selv om finanskrisen satte danskernes økonomi under pres indtil 2010, er der stadig enorm forskel på indkomsterne i Danmark.

Den gennemsnitlige disponible indkomst i eksempelvis Langeland, Lolland og Morsø Kommuner var i 2010 stadig halvt så stor som indkomsterne i eksempelvis Gentofte, nemlig i omegnen af 200.000 kroner per indbygger i snit i de fattigste kommuner. Det forhold ændrede hverken krisen eller skattelettelserne i 2010 overordnet set på, påpeger chefanalytikeren.

»Det var specielt de, der har de højeste indkomster, der fik glæde af, at man sænkede skatten på arbejde i 2010. Det kan man se i Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommuner, hvor borgerne har de højeste indkomster i landet,« siger Jonas Schytz Juul.

Frederiksberg kræver høje lønninger

Frederiksberg Kommune er det sted i landet, hvor borgerne trods finanskrisen oplevede den største vækst i disponibel indkomst på knap 15.000 kroner fra 2007 til 2010.

I et notat peger kommunens økonomiforvaltning på tre årsager til den kontante fremgang for borgerne:

  • Frederiksberg er mindre konjunkturfølsom end andre kommuner, fordi en relativ høj andel af borgerne er offentligt ansatte. Det giver borgerne en højere jobsikkerhed, og væksten på 15.000 kroner i disponibel indkomst over fire år er »ikke ekstraordinær høj, sammenlignet med tidligere,« skriver kommunen.
  • Indbyggertallet på Frederiksberg steg med knap 7.000 tilflyttere i perioden, og da det er dyrt at bo i kommunen, er tilflytterne nødt til at have en høj indkomst. »Det betyder at den gennemsnitlige, disponible indkomst alt andet lige vil stige«, oplyser embedsmændene.
  • Frederiksberg er ikke så hårdt ramt af arbejdsløshed som mange andre kommuner. Godt nok steg kommunens bruttoledighed med 41 procent fra 2007 til 2010, men på landsplan steg bruttoledigheden med 67 procent i samme periode.

»Det er ikke sådan, at vi føler, vi ikke blev ramt af finanskrisen, slet ikke,« siger afdelingschef Jesper Kragerup, økonomiforvaltningen Frederiksberg Kommune.

»Og vi frygter da den kommende tid, hvor effekten af statens mange fyringer slår igennem. Vi har mange statsligt ansatte i kommunen,« siger han.

Rigeste hårdt ramt

Overordnet set kan man sige, at det gik godt i Danmark i årene efter årtusindskiftet. Særligt godt gik det for borgerne i Nordsjælland. Og bedst i Gentofte Kommune. Der steg den disponible indkomst med knap fire procent fra 2002 til 2010 - eller næsten det dobbelte af landsgennemsnittet, der lå på 2,2 procent.

Men da finanskrisen ramte landet, betød det så også ifølge analysen fra AE, at indkomsterne i flere af landets rigeste kommuner nærmest styrtede ned fra den ene dag til den anden.

I Rudersdal, hvor den gennemsnitlige indkomst faldt mest fra 2007 til 2009, mistede hver borger i gennemsnit knap 50.000 kroner i disponibel indkomst på to år.

Men inden nogle nåede at tørre øjnene, skete der pludselig noget: Skattelettelser. Og fra 2009 til 2010 blev det derfor sjovt igen – særligt i Whiskybæltet. Igen er det især Gentofte og Rudersdal, der ligger sig forrest i feltet.

Center

Borgerne i de to kommuner oplevede fra det ene år til det andet en stigning i de gennemsnitlige indkomster på knap 50.000 kroner og kommer således tilbage på - og over – niveauet for indkomster fra før krisen.

Krisen slut i Rudersdal

Rudersdals borgmester Erik Fabrin (V) vurderer, at kommunen slap nådigt fra krisen, fordi byrådet allerede inden krisen var i gang med at trimme økonomien i retning af at være en billig skattekommune – med et højt serviceniveau. Derfor blev finanskrisen ikke på noget tidspunkt, som i Solrød eksempelvis, en særlig udfordring for kommunekassen i Rudersdal.

»Vi har nedlagt en skole, ændret vores biblioteksstruktur, ændret vores daginstitutionsområde, men det var mere et resultat af en generel holdning, at sådan opfører vi os – end det var et resultat af krisen. Borgerne kunne ikke mærke det. Så du kan sige: Krisen bekræftede, det var det rigtige, vi gjorde. Og hvis ikke vi gjorde det, kunne det være, vi fik tæsk for det på et senere tidspunkt,« siger Erik Fabrin, der i dag betegner krisen som økonomisk overstået i Rudersdal. Men ikke mentalt.

»Inde mellem ørerne på folk er vi ikke færdige med krisen endnu. Det kan man blandt andet se på forbruget, der viser, at folk holder igen. Krisebevidstheden er intakt. Men når jeg kigger mig omkring, er oplevelsen, at vi er kommet igennem – bortset fra de, der mistede jobbet, de er selvfølgelig ramt. Men for borgerne generelt er vi tilbage på sporet,« siger Erik Fabrin og oversætter Rudersdal-borgernes bekymring på denne måde:

»Vi sidder alle sammen nu, trygt og godt, og skæver ned til Spanien og Sydeuropa, for vi ved godt, vi er forbi krisen. Men vi er ikke længere væk, end hvis det går galt i Sydeuropa, er der stor risiko for, at det river os med i faldet,« siger Erik Fabrin.

Nordsjælland rutsjede

Ifølge Jonas Schytz Juul fra AE er den bratte økonomiske ned- og optur i Whiskybæltet et resultat af både skattereformen i 2010, men også de store omvæltninger på aktiemarkederne:

»Borgerne i de rigeste kommuner havde ret store tab, da aktiekurserne gik ned i 2008 og 2009. Men i 2010 rettede aktiekurserne sig igen, og det er de, der har de højeste indkomster, som har aktierne. De tab, de havde lidt, vandt de igen i 2010,« siger han og fortsætter:

»En del af forklaringen på genkomsten i Nordsjælland er formentlig også, at de rigeste ikke har job, hvor de risikerer fyring eller indkomstnedgang. Hvis du kigger på arbejdsløshed, er det typisk i Udkantsdanmark, man har mistet jobbet. Hvor der er flere ufaglærte, og hvor flere er beskæftiget i industrier, der har haft tilbagegang.«

Er vi blevet bange?

Når danskerne stadig har fornemmelsen af, at vi er i en krisetilstand, skyldes det ifølge Jonas Schytz Juul, at den økonomiske krise har ændret karakter, siden finanskrisen rokkede verdensøkonomien i 2008.

»Først var krisen en finanskrise, der ramte aktierne og huspriserne og på den måde de rigeste i Danmark. Senere er krisen blevet mere bred, den rammer nu beskæftigelsen, og almindelige mennesker har mistet deres arbejde. I dag kan man vel mest tale om en tillidskrise, og det kan man se ved, at folk sparer op. Danskerne har penge. Men mange er usikre på, hvad der sker,« siger han.

Professor i økonomi Michael Svarer er enig i, at danskerne har penge. Men om det vil sætte gang i væksten på længere sigt afhænger af, hvordan man ser på fremtiden.

»For samfundet kunne det være fint, hvis folk brugte flere penge. Men det er svært at sige, om det er en god strategi, hvis det hele pludselig kollapser i Sydeuropa. Og om der kommer flere dårlige overraskelser, det skal jeg ikke spå om,« siger Michael Svarer.

I følge Jonas Schytz Juul er vi dog - efter alt at dømme - gået hen og blevet en nation af forsigtig-Per-typer.

»Meget tyder faktisk på, at der er en overreaktion - at der er noget psykologi i det her. Hvis alle holder på pengene, fastholder vi på en måde hinanden i krisen. Man kan se det lige nu ved, at folk får udbetalt efterlønspengene, men de overordnede tal for dansk økonomi ændrer sig jo ikke det store. Det tyder på, at folk lægger pengene til side i stedet for at forbruge,« siger han.