Flere penge giver ikke mere arbejdsglæde

Af Ninna Thomsen

Hvilken glæde får den stressede social- og sundhedsassistent af Fogh-regeringens forårspakke? Får hun mere tid af skattestoppet? Eller hvad med pensionisten på plejehjemmet, der kun kommer i bad én gang om ugen. Får hun det mon bedre af ældrechecken?

ninnaLivskvalitet At være stolt af sit arbejde indebærer, at man kan føle en glæde ved at gøre det ordentligt. At man føler, at det, man laver, giver mening, at det har kvalitet. Men hvad gør man, når arbejdstempoet er så højt, at man aldrig når til bunds i rengøringen på hospitalet? Når man føler, at der ikke er tid til omsorg i arbejdet med ældre mennesker? Eller når man som pædagog konstant må konstatere, at man har råbt sig hæs? Giver man op, eller går man på arbejde uden arbejdsglæde?

Det er væsentlige spørgsmål at stille sig selv i velfærdsdebatten anno 2004. For hvad er logikken i, at hver tredje medlem under hovedorganisationen FTF lider af stress? Hvorfor skal så mange mennesker dagligt føle sig anspændte og rastløse, nervøse eller have svært ved at sove om natten, fordi de tænker på problemer på jobbet, eller på hvordan de kan få hverdagen til at hænge sammen.

Det er fagbevægelsen og Danmarks vælgere, der bestemmer, om det skal være tingenes tilstand. I årets overenskomstforhandlinger har den fælles barselsfond stået øverst på fagbevægelsens ønskeliste. Kravet om en fælles barselfond er en landvinding i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder. Samtidig er det et overenskomstanliggende, der klart rykker ved grænserne for, hvad fagbevægelsen kan kræve af arbejdsgiverne. Det er en accept af, at uligestillingen mellem kønnene er en kollektiv udfordring. En anerkendelse af at det ikke er den enkelte kvindes skyld, at hun ikke bliver ansat. Så et stort tillykke til forhandlerne af OK04.

Jeg håber, at fagbevægelsen også i fremtiden vil sætte fokus på andet end løn. At man vil sætte fokus på arbejdslivet – på tid, på kvalitet og på demokrati.

Modsat fagbevægelsen har den borgerlige regering med forårspakken entydigt fokuseret på danskernes pengepung. De højestlønnede kan nu købe nyt køkken eller tage på en bedre ferie. Flere penge i borgernes lommer.

Al ære og respekt for forsøget på at få flere danskere i arbejde.  Men det er naivt at tro, at der kan sættes lighedstegn mellem penge og velfærd. Den ekstra fredagsbøf gør os ikke mindre stressede. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvilken glæde den stressede social- og sundhedsassistent har af Fogh-regeringens forårspakke. Får hun mere tid af skattestoppet? Eller hvad med pensionisten på plejehjemmet, der kun kommer i bad én gang om ugen. Får hun det mon bedre af ældrechecken? For slet ikke at tale om vores børn – hvordan ser deres hverdag ud, når normeringerne i vuggestuerne og i børnehaverne forværres?

Arbejder vi virkelig bare for at holde fri, eller har arbejdet en værdi i sig selv? Er penge mellem hænderne virkelig mere værd end velfærd og omsorg? Så længe vi ikke satser på kvalitet og omsorg i den offentlige sektor, vil vi have langtidssygemeldte medarbejdere. Vi vil have borgere, som gennem store dele af livet bliver overladt til sig selv. Vi vil have tinnitus-ramte pædagoger, stressramte ansatte i detailhandlen og overbelastede renovationsarbejdere. Det er en skandale, når regeringen forsøger at bilde os ind, at dårlige arbejdsforhold kan opvejes af flere penge i fritiden. Flere penge mellem hænderne bliver ligegyldigt, når man må langtidssygemelde sig eller kan se, at ens barn ikke trives. Gad vide hvorfor det er, at pengene ligger bedst i borgernes lommer …