Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Af | @IHoumark

Det er forandring og ikke forgyldning, der skal til for at forbedre folkeskolen. Det mener et flertal af danskerne, viser ny undersøgelse. Både elever, forældre og lærere skal arbejde med sig selv. Ellers kan hver sjette forælder gøre alvor af tankerne om at droppe folkeskolen til fordel for en privatskole.

FORANDRING Flere penge til nye landkort, computere og skolekøkkener er ikke løsningen. Nej, der skal i stedet arbejdes med metoder og indstilling. Det er danskernes foretrukne medicin til den skrantende folkeskole, viser en ny undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4.

Hver anden dansker (56 procent) mener, at den bedste måde at forbedre folkeskolen på, er ved at ændre på indholdet – eksempelvis undervisningen eller fagene. Kun hver tredje (33 procent) mener, at der først og fremmest skal penge på bordet for at få folkeskolen i form.

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har det fint med, at flertallet holder foden på folkeskolens pengekasse.

»Statsministeren har ganske klart sagt, at folkeskolen er blandt de fem dyreste i verden, og nu handler det om at få den op blandt de fem bedste, målt på resultater. Så flere penge kommer ikke på tale. Slet ikke i år hvor vi i forvejen har øget rammen for kommunernes investeringer – i for eksempel skolebygninger – fra fem til ni milliarder kroner,« siger Bertel Haarder.

Socialdemokraterne sidder ikke helt så hårdt på pengene til folkeskolen. Partiets uddannelsesordfører Christine Antorini siger:

»Det første svar på folkeskolens problemer er ikke flere penge. Men der er altså noget galt med de økonomiske rammer, når eleverne i folkeskolen får færre og færre undervisningstimer. Og når regeringen taler om nulvækst i kommunerne, så betyder det jo reelt nedskæringer, som ifølge nye beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil kunne udløse fyringer af op til 1.100 lærere i 2012.«

SF og Socialdemokraterne har i deres fælles udspil ’Fair Forandring’ afsat to milliarder kroner til reformer af folkeskolen. Indholdet af reformerne bliver først afsløret, når de to partier i løbet af i år fremlægger deres fælles skolepolitik. Christine Antorini vil dog godt komme med nogle eksempler:

»Vi skal have antallet af elever i klasserne ned på maksimalt 24 mod 28 i dag, og der skal sættes langt hurtigere ind over for elever, der forstyrrer undervisningen,« siger Christine Antorini.

På skolerne sidder lederne ofte og bakser med at få budgetterne til at hænge sammen. Og på nogle skoler er økonomien ganske enkelt for ringe, mener Anders Balle, som er formand for Foreningen Skolelederne.

»Vi kan altid bruge flere penge. Og der er faktisk en sammenhæng mellem skolernes økonomi, og det forhold at børnene bliver undervist færre timer end tidligere. Ja, der er endda 20-30 skoler, som underviser eleverne færre timer end krævet af Undervisningsministeriet,« siger Anders Balle.

Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet afviser, at færre undervisningstimer skyldes for få penge.

»Når nogle skoler har færre undervisningstimer end krævet, så skyldes det som regel den måde, som de driver skolen på og ikke deres økonomiske rammer,« siger Niels Egelund.

Forældre kræver og kræver

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse ønsker danskerne indsatsen i folkeskolen koncentreret om at øge elevernes faglige og sociale kundskaber. Eksempelvis mener hver anden dansker, at eleverne skal stilles flere faglige krav. Elevernes forældre skal dog også arbejde med sig selv. Ikke færre end 44 procent af danskerne oplever nemlig, at forældrene forlanger for meget af folkeskolen og lærerne.

»Forældre er meget mere krævende i dag end tidligere. Og nogle af dem går over stregen ved for eksempel at ringe til lærerne sent om aftenen med en eller anden småting,« siger professor Niels Egelund.

Skoleledernes formand Anders Balle er glad for, at der bliver stillet krav. Men alting med måde.

»Der er en gruppe af forældre, som er alt for optaget af deres eget barn i forhold til fællesskabet. De kan eksempelvis finde på at forlange, at for at deres eget barn skal få arbejdsro, så skal et andet barn smides ud af klassen med det samme. Det er fint at bakke op om sit eget barn, men det er noget skidt for alle, hvis man har 28 selvstyrende egoister i en klasse,« siger Anders Balle.

Det kan være meget svært at opdrage på forældre, men noget kan der gøres, mener Christine Antorini og siger:

»Allerede når en elev indskrives i folkeskolen, skal forældrene have at vide, at de nu indgår en kontrakt med skolen. Det vil sige, at forældrene ikke bare skal sørge for, at børnene møder veludhvilede og til tiden. De skal også bakke op om, at der er nogle fælles spilleregler på skolen eksempelvis om at række fingeren op, før man taler.«

I Ugebrevet A4’s undersøgelse giver 62 ud af 90 lærere udtryk for, at forældrene er for krævende. Det budskab har undervisningsministeren også fået til hudløshed.

»Jeg hører gang på gang fra lærerne, at der er flere vanskelige forældre i dag end før. Det er fint, at forældrene stiller krav, men modsat må de også vise respekt over for lærerne og deres faglige kunnen. Vi skal have genopbygget noget af respekten for lærerne,« siger Bertel Haarder.

Som en del af regeringens såkaldte 360 graders eftersyn af folkeskolen i løbet af foråret har Bertel Haarder fokus på lærernes autoritet. Han vil blandt andet gerne gøre dem fagligt stærkere via uddannelse.

Syge københavnere

Når man spørger forældre med børn i folkeskolen om deres oplevelse af lærerne, så er de fleste forældre positive. Eksempelvis er 7 ud 10 (70 procent) forældre i Ugebrevet A4’s undersøgelse tilfredse med deres børns lærere. Og i tråd med det synes 63 procent af forældrene, at lærerne er gode til at undervise.

På et område har en hel del forældre dog mistillid til lærerne. Hver fjerde forælder (27 procent) mener, at lærerne har flere sygedage end andre faggrupper. Kun tre procent af forældrene oplever, at lærerne har færre sygedage end andre.

Kigger man på lærernes faktiske sygefravær, så ligger det på niveau med andre faggrupper i det offentlige. Eksempelvis havde lærerne ifølge Det Fælleskommunale Løndatakontor i gennemsnit omkring 14 sygedage i 2008, mens pædagogmedhjælpere havde 20 sygedage – og alle kommunalt ansatte i gennemsnit havde 18 sygedage. Et interessant fænomen er der dog at spore i lærernes fravær, mener professor Niels Egelund.

»Generelt kan man sige, at lærernes sygefravær falder, jo længere vest på man kommer i landet. Jeg ved så ikke, om det relativt høje sygefravær i og omkring København skyldes dårligt arbejdsmiljø, eller om vi taler om noget mere ubehageligt: at der er opbygget en tradition for, at man ikke skal være særlig dårlig, før man bliver hjemme,« siger Niels Egelund.

Et eksempel på flere syge lærere i Østsjælland end i Jylland er, at lærerne i Ballerup vest for København i gennemsnit har dobbelt så mange sygedage som lærere i midtjyske Viborg.

Skoleledernes formand Anders Balle gør opmærksom på, at læreres sygdom er meget synlig, fordi børnene fortæller om det derhjemme, og dermed kan forældrene få et overdrevet billede af fraværet. Det lægger ham dog på sinde, at sygefraværet generelt kommer længere ned.

»Der er behov for, at skolelederne har konstant fokus på lærernes fravær. Eksempelvis ved hjælp af samtaler om sygefravær med lærerne,« siger Anders Balle.

Truende flugt fra folkeskolen

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er cirka hver ottende forælder (13 procent) utilfreds med lærerne i folkeskolen. Og hver sjette forælder (18 procent) overvejer at flytte et eller flere børn fra folkeskolen til en privatskole.

Undervisningsminister Bertel Haarder er varm tilhænger af det frie skolevalg. Men han er dog ikke glad for, at hver sjette forælder tænker på at droppe folkeskolen.

»Signalet fra forældrene skal tages alvorligt på alle niveauer i folkeskolen,« siger Bertel Haarder.

Hvis de utilfredse forældre gør alvor af truslen, vil det sætte endnu mere turbo på en generel tendens: Siden midten af 1960’erne er antallet af børn i private skoler vokset markant. I 1960’erne gik omkring fem procent af eleverne i grundskolen på private skoler. I skoleåret 2008/2009 var de private skolers andel af eleverne vokset til 14 procent.

Socialdemokraten Christine Antorini kalder tilstrømningen til de private skoler for et rigtigt stort problem og siger:

»Mange af de forældre, som flytter deres børn til private skoler, giver udtryk for, at de egentlig allerhelst ville beholde deres børn i folkeskolen. Men de synes ikke, rammerne i folkeskolen er gode nok: klasserne er for store; der er for lidt tid til den enkelte elev; og der er for meget uro. På den baggrund sender de så deres børn til de statsbetalte privatskoler, som ofte ikke får eller ligefrem afviser elever med særlige behov.«

Ifølge Christine Antorini er folkeskolen nødt til at lægge sig alvorligt i selen for at forblive hele folkets skole.

»Folkeskolen skal udvikles, så den bliver det naturlige første valg for langt de fleste. De ressource-stærke forældre skal også føle sig tiltrukket af folkeskolen. Og vi er også nødt til at gøre mere ud af at undgå, at nogle folkeskoler får en alt for stor andel af børn med anden etnisk baggrund, som skræmmer etniske danske forældre væk,« siger Christine Antorini.

Ifølge en tidligere undersøgelse udført for Ugebrevet A4 går 38 procent af akademikernes børn i København i privatskole. Og i Århus, Odense og Aalborg gælder det 20 procent af akademikernes børn. Tendensen, til at de veluddannede fravælger folkeskolen, foruroliger skoleledernes formand Anders Balle.

»Jeg tror, at en hel del forældre i virkeligheden skader deres børn ved at fravælge folkeskolen. For når børnene kun kommer sammen med ligesindede, så får de ikke de udfordringer og den alsidige udvikling, som man får ud af at være bragt sammen med nogle, man ikke altid svinger med,« siger Anders Balle og fortsætter:

»Vi skal have talt folkeskolens evne til at undervise alle slags børn – også de ressourcestærke – op. Jeg er overbevist om, at børns både faglige og sociale kompetencer overordnet set styrkes bedst ved at være med i det store fællesskab i folkeskolen i stedet for de snævre fællesskaber i privatskolerne.«