Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Af | @IHoumark

Tusindvis af danskere har i løbet af 2009 tegnet en lønforsikring – og mange flere er på vej, viser ny undersøgelse. Næsten hver anden dansker mener, at udbredelsen skaber større ulighed blandt lønmodtagere. Forsikrings-direktør efterlyser politisk indgreb.

LØNSIKKER Tusindvis af lønmodtagere tegner for tiden en forsikring, så de ved ledighed kan få ekstra meget i understøttelse. Især velstillede lønmodtagere slipper gerne et par hundrede kroner ekstra om måneden for at kunne få mere end 16.300 kroner i dagpenge. Udbredelsen af lønforsikringer ser ud til at fortsætte, selv om mange danskere mener, at udbredelsen skaber øget ulighed mellem folk.

I 2009 blev der nytegnet tusindvis af lønsikringer, viser en rundringning foretaget af Ugebrevet A4. De fleste a-kasser og forsikringsselskaber beretter således om en samlet vækst i 2009. Et af de største selskaber på lønsikrings-markedet, Genworth Financial, fortæller om en netto-tilgang på hele 13.000 kunder i 2009. Den administrerende direktør for Genworth Financials danske afdeling, Jørgen Seligmann, siger:

»Det gik fortrinligt for os med salget af lønsikringer i 2009, og i år sælger vi omkring 150 nye lønsikringer hver uge. Jeg vil tro, at det totale antal lønsikrede danskere i år kommer over 100.000.«

Der findes ingen samlede tal for udbredelsen af lønsikringer, men ifølge en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, så har hver 20. dansker (fem procent) mellem 18 og 70 år en lønforsikring. Og en hel del flere kunder er tilsyneladende på vej.

Hver 12. dansker finder det sandsynligt, at de vil tegne en lønsikring inden for det næste år. Blandt de velstillede, som risikerer størst lønnedgang ved ledighed, er interessen for lønsikringer endnu større. Eksempelvis mener hver 10. dansker med en lang uddannelse, at de sandsynligvis vil tegne en lønsikring i løbet af det næste år.

I Kristelig A-kasse skete der en tilvækst på 1.050 i løbet af 2009 i lønsikringer, som her bliver kaldt Extra Sikring. Kunderelationschef i a-kassen Kurt Sørensen siger:

»Udbredelsen af vores Extra Sikringer svinger nogenlunde sammen med ledighedens op- og nedture, og i 2009 voksede bevidstheden om krisen på arbejdsmarkedet. Vores tilgang skal dog også ses i sammenhæng med, at vi kørte en kampagne for Extra Sikringer,« siger Kurt Sørensen.

Blandt nogle af de store forbund i LO har der været en mere moderat udvikling i 2009. Der har kun været en nettotilvækst på cirka 100 lønsikrede i de tre meget store a-kasser for 3F, Dansk Metal og HK. Det er Alka Forsikring, som står for de tre a-kassers lønsikring. Herfra oplyser personforsikringsdirektør, Søren Schock Petersen, at mange af de mulige kunder til lønsikring allerede blev tegnet ved introduktionen i 2004 til 2006.

»Med tidernes ugunst i 2009 havde vi forventet en markant stigning i tillægsforsikringerne. Men udviklingen har ikke været voldsom. Jeg tror, at det dels skyldes stigninger i præmierne for nogle. Dels at interessen for forsikringerne blandt lavtlønnede – for eksempel medlemmer af 3F – i udgangspunktet er lav,« siger Søren Schock Petersen.

Politisk slagsmål

For mange danskere er det at slippe et par hundrede kroner om måneden til en lønsikring blot et udtryk for, at man kan forsikre sig til lidt ekstra ved ledighed. Men der er også en bevidsthed om, at udbredelsen af lønsikringer er en del af en generel tendens. Således er 6 ud af 10 danskere i Ugebrevet A4’s undersøgelse enige i, at udbredelsen af lønsikringer er et skridt i retning af, at man er nødt til at forsikre sig yderligere til økonomisk tryghed i stedet for at kunne sætte sin lid til det offentlige, hvis man bliver ledig.

Udviklingen i retning af, at man skal forsikre sig til velfærdsydelser, er et kæmpe politisk spørgsmål. Det mener Michael Baggesen Klitgaard, som er lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet. Han gør opmærksom på, at forskellen mellem folks løn og dagpengene i løbet af de seneste tyve år er vokset og vokset. Derfor oplever mange, at de vil stå midt i en økonomisk katastrofe, hvis de bliver ledige og vælger derfor at tage en lønsikring.

»Skellet mellem hvad det offentlige kan tilbyde og folks normale velstandsniveau er blevet større de seneste år. Derfor står vi nu med et af tidens største politiske spørgsmål: Skal sikringen af velfærden ske kollektivt som i for eksempel a-kasserne, hvor alle uanset indtægt og formåen, betaler det samme og får den samme ydelse? Eller skal det ske individuelt via forsikringer, hvor dem, der er mest i fare for at blive ledig, skal betale de højeste præmier og samtidigt bliver anset for at være de dårligste kunder?« spørger Michael Baggesen Klitgaard.

I Ugebrevet A4’s undersøgelse giver næsten hver anden udtryk for, at udbredelsen af lønsikringerne skaber større ulighed blandt lønmodtagerne. Men det giver beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) ikke meget for.

»Så længe kun nogle få procent af a-kassernes medlemmer har tegnet en lønsikring, så har jeg meget svært ved at få øje på nogen væsentlig ulighed blandt medlemmerne,« siger Inger Støjberg.

Men er det ikke en falliterklæring for dagpengesystemet, når nu snart 100.000 har set sig nødsaget til at lønforsikre sig?

»Nej, lønsikringerne er jo et supplement til dagpengene, og det står jo enhver frit for, om man vil tegne en forsikring. Både systemet for dagpenge og for lønsikring fungerer fint,« fastslår Inger Støjberg.

Direktøren for Genworth Financial i Danmark, Jørgen Seligmann, er dog ikke tilfreds med de overordnede rammer for lønsikring.

»Politikerne over en bred kam er meget berøringsangste, når vi taler om dagpenge og lønsikring. Men jeg synes, at det er på høje tid, at vi får en debat om, hvordan dagpenge og lønsikring bedre kan supplere hinanden. Og det skal være nu, hvor der er under 100.000 lønforsikrede. Når vi først op på flere hundredetusinder, som med sundhedsforsikringerne, så bliver området meget svært at røre politisk,« siger Jørgen Seligmann.

Han mener, at politikerne bør overveje en model á la Sverige, hvor medlemmerne af a-kasserne i løbet af deres tid som ledige glider fra dagpenge-systemet over i lønforsikrings-systemet.

»Det vil være godt, hvis man kan gøre lønsikringer til et standardiseret produkt, som er obligatorisk for medlemmerne af a-kasserne. Akkurat som ansvarsforsikringen i dag er obligatorisk for bilejere. Hvis alle medlemmer af en a-kasse skal lønforsikres, kan vi som selskaber tilbyde nogle lavere præmier,« siger Jørgen Seligmann.