FRI BEVÆGELIGHED

Flere østeuropæere tager danske dagpenge med til hjemlandet

Af | @journallan

Østeuropæiske EU-borgere er overrepræsenterede i dagpengestatistikken, og de benytter sig i stadig stigende grad af muligheden for at tage danske dagpenge med ud af landet. Omfanget er endnu ikke alarmerende, men regeringen vil tage kampen op for at få ændret EU-reglerne.

I alt 841 udenlandske borgere tog i 2014 danske dagpenge med til udlandet frem for at søge job i Danmark. 

I alt 841 udenlandske borgere tog i 2014 danske dagpenge med til udlandet frem for at søge job i Danmark.  Foto: Scanpix/Torben Christensen

Østeuropæiske EU-borgere fylder stadig mere i det danske dagpengesystem.

På bare fem år er antallet af østeuropæiske EU-borgere, der modtager dagpenge i Danmark, næsten firedoblet, selvom antallet af dagpengemodtagere generelt er faldet.

I samme periode er antallet af østeuropæere, der tager dagpenge med til hjemlandet eller et andet EU-land, også skudt i vejret. Sidste år var der for første gang nogensinde flere udlændinge end danskere, der benyttede sig af muligheden for at tage danske dagpenge med ud af landet og søge job.

Det viser et omfattende datamateriale omkring udlændinge i det danske dagpengesystem, som er udarbejdet i forbindelse med dagpengekommissionens arbejde.

»Omfanget er ikke så stort, at det er et økonomisk problem. Men der er en klar tendens. Og det er en tendens, vi må forvente vil fortsætte med at stige i takt med, at vi får et arbejdsmarked, der bliver mere og mere præget af migration,« siger Jon Kvist, professor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet og medlem af dagpengekommissionen.

Færre dagpengemodtagere – men flere østeuropæere på dagpengeLedigheden er faldet i Danmark siden 2010, og det samme er antallet af dagpengemodtagere. Men når det gælder borgere fra de østeuropæiske EU11-lande, så er tendensen stik modsat. Her er antallet af dagpengemodtagere næsten firedoblet i perioden 2010-2014.
Kilde: Dagpengekommissionens arbejdspapir, Arbejdskraftmobilitet. Tabel 2.

På baggrund af det stigende antal østeuropæere i dagpengesystemet har dagpengekommissionen fremsat en række konkrete anbefalinger til ændringer af EU-reglerne, som regeringen nu har forpligtet sig til at kæmpe for i Bruxelles.

Modsatrettede interesser

Det gælder blandt andet strengere rådighedskrav, når man tager dagpenge med ud af landet, og muligheden for at indeksere dagpengeydelsen efter det land, som man modtager dem i. På den måde vil de danske dagpenge blive noget mindre værd, hvis man tager det med til for eksempel Polen eller Rumænien.

Men det bliver ikke nogen let sag at få de danske ønsker gennemført, vurderer Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Der er nogle meget modsatrettede interesser på spil. Østlandene vil mene, at der er behov for at styrke den fri bevægelighed, mens Danmark og andre modtagerlande omvendt vil sætte nogle restriktioner op. Så det bliver meget svært, og jeg tror ikke, der vil blive lagt fingre imellem i forhandlingerne på hverken den ene eller den anden side,« siger hun.

Overrepræsenteret i dagpengestatistikken

Historien om de østeuropæiske dagpengemodtagere i Danmark begynder for alvor 1. maj 2009, hvor den såkaldte østaftale bortfalder. Dermed får borgere i de nye EU-lande samme muligheder for at bo og arbejde i Danmark som andre EU-borgere.

Siden har kurven været støt stigende i antallet af borgere fra de såkaldte EU11-lande, som er flyttet til Danmark for at arbejde. EU11-landene omfatter de nye EU-lande i Østeuropa: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Kroatien, Polen, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

For mig er det ikke så overraskende, at EU11-borgerne er overrepræsenterede i dagpengestatistikken. Eva Obdrup, forretningsfører, 3F's a-kasse

Det er især polakker, rumænere og litauere, som prøver lykken på det danske arbejdsmarked. Næsten 4 ud af 5 af de østeuropæiske EU-borgere, som sidste år boede og arbejdede i Danmark, kom fra et af de tre lande.

Sammen med den stigende indvandring har a-kasserne også fået tusindvis af nye medlemmer. Og antallet af udenlandske dagpengemodtagere er røget i vejret. Mens der i 2010 var 911 dagpengemodtagere fra EU11-landene, så var antallet næsten firedoblet til 3.423 i 2014.

Oversat til kroner og ører, så blev der sidste år udbetalt 1,1 milliarder kroner i dagpenge til udenlandske EU-borgere – heraf 618 millioner til borgere fra EU11-landene.

Dagpengeudgifter til udlændinge har rundet 1 milliard kr.Det stigende antal borgere fra Østeuropa på danske dagpenge kan også aflæses på den økonomiske bundlinje. Selvom udgifterne generelt set er faldet, blev der i 2014 brugt over 450 millioner kroner mere på dagpenge til EU11-borgere end i 2010. Beløb i millioner kroner.
Kilde: Dagpengekommissionens arbejdspapir, Arbejdskraftmobilitet. Tabel 6.

Men dagpengekommissionens arbejdspapir afslører, at stigningen i antallet af østarbejdere i Danmark ikke fuldt ud kan forklare den store stigning i antallet af dagpengemodtagere fra de østeuropæiske lande.

Mens der sidste år samlet set var 3,9 procent af arbejdsstyrken i Danmark, som modtog dagpenge, så gjaldt det for 7,3 procent af de østeuropæsiske arbejdere i Danmark.

Unge og konjunkturfølsomme østeuropæere

Ifølge RUC-professor Jon Kvist så er der dog mere end blot nationaliteten, der spiller ind på den statistik.

»Hvis man alene sammenligner på basis af nationalitet, så er der en overrepræsentation. Men den højere ledighed skyldes også, at arbejdsstyrken fra østlandene generelt er yngre og typisk arbejder i mere konjunkturfølsomme brancher med et større træk på dagpengesystemet,« siger han.

Procent-andel af arbejdsstyrken, der modtager dagpengeAntallet af østeuropæiske EU11-borgere i Danmark er steget kraftigt de senere år. Men det ændrer ikke på, at borgere fra EU11-landene i højere grad end danskere modtager dagpenge. Her ses andelen af arbejdsstyrken, som modtager dagpenge, i procent.
Kilde: Dagpengekommissionens arbejdspapir, Arbejdskraftmobilitet. Tabel 3.

Den stigende andel af østeuropæere, som modtager dagpenge, er da heller ikke noget, som umiddelbart vækker bekymring hos Eva Obdrup, der er forretningsfører for 3F’s a-kasse.

»For mig er det ikke så overraskende, at EU11-borgerne er overrepræsenterede i dagpengestatistikken. Det er en gruppe, som generelt har lidt lettere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre. De sidder ofte yderst, hvis der sker omrokeringer, og de arbejder ofte i nogle brancher som for eksempel landbrug, rengøring og byggeriet, hvor der typisk er stor udskiftning. Samtidig kommer de måske ikke med de bedste uddannelser, og derfor kan de også være ekstra udsatte over for at miste jobbet«, forklarer Eva Obdrup.

Flere tager danske dagpenge med til hjemlandet

Mens østlandenes overrepræsentation i den generelle dagpengestatistik ikke er noget, som får alarmklokkerne til at bimle, så kaster dagpengekommissionen et langt mere kritisk lys over, at flere østeuropæere har fået øjnene op for muligheden for at tage danske dagpenge med til hjemlandet.

Ifølge EU-reglerne har alle dagpengemodtagere mulighed for at tage dagpengene med til et andet EU-land i op til tre måneder for at søge job.

Siden 2010 er antallet af EU11-borgere, som hæver danske dagpenge i et andet EU-land, steget fra 49 til 549. Og det er hovedårsagen til, at der sidste år for første gang nogensinde var flere udlændinge end danskere, der modtog danske dagpenge i udlandet.

Det er ikke specielt attraktivt at tage polske eller rumænske dagpenge med på jobsøgning i Danmark, men det kan være noget mere attraktivt at tage danske dagpenge med på jobsøgning i Polen og Rumænien. Jens Kristiansen, professor, medlem af dagpengekommissionen

Samlet set er det kun lidt over 1.500 personer – svarende til 0,2 promille af det samlede antal dagpengemodtagere – som sidste år tog dagpengene med ud af Danmark. Men kigger man alene på EU11-borgerne, så er det 4 procent af de østeuropæiske dagpengemodtagere, der benytter sig af muligheden.

»Niveauet er endnu ikke alarmerende, men den markante vækst gør, at man fortsat bør holde øje med udviklingen,« siger Jon Kvist, professor på RUC.

Flere østeuropæere tager dagpenge med til hjemlandetMuligheden for at tage danske dagpenge med til et andet EU-land bliver i stigende grad brugt af de østeuropæiske EU11-borgere, mens der er færre danskere, som benytter sig af det.
Kilde: Dagpengekommissionens arbejdspapir, Arbejdskraftmobilitet. Tabel 9. http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Dagpengekommission/Afrapportering.aspx

Dagpengekommissionen påpeger også, at alt tyder på, at størstedelen tager dagpengene med til deres hjemland, og at det kun er en meget lille del af østeuropæerne, som rent faktisk finder et job, når de tager danske dagpenge med sig hjem. Borgere fra EU11-landene, som rejser ud med danske dagpenge for at søge job, kommer kort fortalt i mindre grad i arbejde end andre og vender i højere grad tilbage til Danmark, end danskerne gør.

Store forskelle i leveniveau

Det rejser spørgsmålet, om de østeuropæiske dagpengemodtagere reelt rejser ud med det formål at søge job. Og det er man nødt til at adressere politisk - for eksempel ved at indeksere dagpengene efter leveomkostninger - mener Jens Kristiansen, professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og medlem af dagpengekommissionen.

»Når forskellene på leveniveauet er blevet så store, så åbner det for, at der også kan være andre incitamenter til at rejse ud end at søge arbejde i et andet land. Det er ikke specielt attraktivt at tage polske eller rumænske dagpenge med på jobsøgning i Danmark, men det kan være noget mere attraktivt at tage danske dagpenge med på jobsøgning i Polen og Rumænien.«

»Vi siger derfor også, at selv om det ikke truer robustheden lige nu, så er retten til at tage dagpenge med ud af landet noget, man bør se på i de forestående forhandlinger. Både fordi det er rimeligt, og fordi det potentielt kan blive en større udfordring,« forklarer Jens Kristiansen.

Vi har nogle høje ydelser i Danmark, og det er ikke rimeligt, hvis man skulle kunne få arbejdsløshedsydelser i Danmark efter meget kort tids beskæftigelse. Jørn Neergaard Larsen (V), beskæftigelsesminister

Regeringen skal tage kampen op i Bruxelles

På baggrund af dagpengekommissionens anbefalinger har regeringen med beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i spidsen nu erklæret, at man vil arbejde for at lave følgende ændringer af EU-reglerne:

  • EU-lande skal have mulighed for at stille et krav om op til tre måneders beskæftigelse i landet, før man udbetaler dagpenge
  • Udbetalingslandet skal kunne sætte krav til jobsøgning, dokumentation mv., når man tager dagpenge med til et andet land
  • Retten til at tage dagpenge med til et andet EU-land kan betinges af, at man først har søgt arbejde i det eksporterende land i op til seks måneder.
  • Dagpengene skal kunne indekseres efter leveomkostningsniveauet i det land, som dagpengene skal eksporteres til.

Kampen for at stramme op på EU-borgernes brug af det danske dagpengesystem begynder for alvor, når EU-Kommissionen inden årsskiftet fremlægger et forslag om en såkaldt mobilitetspakke, som blandt andet skal opdatere reglerne for EU-borgeres ret til velfærdsydelser på tværs af grænserne – den såkaldte forordning 883/04.

»Man skal have for øje, at ændringer skal vedtages af et flertal af lande og sammen med Europa-Parlamentet, men det er en god begyndelse, at EU-Kommissionen nu ser på reglerne. Og jeg og andre medlemmer af regeringen fortsætter dialogen med de andre medlemslande for at skaffe den fornødne opbakning til regeringens ønsker,« siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4.

Ministeren understreger, at han anser de danske krav for at være helt rimelige.

»Vi har nogle høje ydelser i Danmark, og det er ikke rimeligt, hvis man skulle kunne få arbejdsløshedsydelser i Danmark efter meget kort tids beskæftigelse. Derfor arbejder vi for, at det kommer til at fremgå klart af EU-reglerne, at man skal arbejde som minimum nogle måneder i et land, før man kan komme i betragtning til arbejdsløshedsdagpenge.«

»Ligesom vi også arbejder for at begrænse retten til at tage dagpenge med til udlandet, og at man er omfattet af dansk kontrol i den periode. Det er ikke hensigtsmæssigt, at man kan søge job i et andet land i tre måneder med dagpenge, og i den tid kan unddrage sig den danske rådighedskontrol,« siger Jørn Neergaard Larsen.

Det kan tyde på, at Danmark står relativt alene med det krav. Dorte Sindbjerg Martinsen, professor, Københavns Universitet

Interessekonflikter

Men den danske regering kan ikke regne med at få alle ønsker på ønskesedlen opfyldt ved de kommende forhandlinger, lyder det fra Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet.

»Da forordningen senest blev revideret i 2004, var det vanskeligt. Dengang var man 15 medlemslande. Nu er man 28 lande, og der er langt større interessekonflikter på spil. Så det bliver meget svært,« siger hun.

Hun har størst forhåbninger på Danmarks vegne, når det gælder ønsket om at lade udbetalingslandet fastsætte krav til jobsøgning. Derimod vil der formentlig være stor modstand fra både de østeuropæiske EU-lande og EU-Kommissionen, når det gælder beskæftigelseskravet på tre måneder.

Danmark har allerede i dag et krav om, at udenlandske EU-borgere skal arbejde i Danmark i tre måneder, før de kan modtage dagpenge. Men den regel har været under angreb fra Kommissionen, som har rejst en sag mod Finland, der har en lignende regel.

»I sagen mod Finland, som er sat i stå i øjeblikket, har man ikke set, at der har været andre lande end Danmark, der har været oppe og støtte op om den sag. Det kan tyde på, at Danmark står relativt alene med det krav,« siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Forskelsbehandling

Også ønsket om at kunne indeksere dagpengene, så ydelsen for eksempel kommer ned på polsk niveau, hvis man tager dagpenge med til Polen, vil møde hård modstand, forventer professoren.

»I forhold til indeksering på modtagerlandet må man regne med, at det er lige så meget op ad bakke. Fra Kommissionens side har det hidtil været anset for at være forskelsbehandling og dermed i strid med traktaten. Dermed er det ikke noget, man alene kan klare ved at ændre forordningen, men noget som vil kræve en langt mere omfattende traktatændring,« siger hun.

Hun påpeger dog, at EU samtidig har brug for at vise, at man tager Danmark og andre landes bekymringer i forhold til social dumping og det, der af nogle betegnes som velfærdsturisme, alvorligt.

Det er iøjnefaldende, at der ikke er flere, som har optjent dagpenge på baggrund af beskæftigelse i andre lande. Jens Kristiansen, professor, medlem af dagpengekommissionen

Britisk EU-afstemning kan bane vejen for Danmark

På Roskilde Universitet ser professor Jon Kvist mere positivt på Danmarks muligheder for at få ændret på dagpengereglerne.

Han mener, at timingen er rigtig. Mobilitet er på EU’s dagsorden. Alliancen mellem de nordiske EU-lande og andre store vesteuropæiske EU-lande står stærkt. Samtidig er der to andre faktorer, som kan være til Danmarks fordel, når forhandlingerne i den kommende tid går i gang i Bruxelles, påpeger han.

»For det første går englænderne snart til valg om fortsat EU-medlemskab. Her har man - som i Danmark – debatteret, om kontant- og serviceydelser er under pres, og den engelske premierminister Cameron har lovet at få ændret EU-borgeres ret til engelske ydelser. Det presser de øvrige EU-lande til at give indrømmelser af en eller anden art til den engelske premierminister for at sikre sig, at briterne bliver i EU.«

»For det andet har øst-vest-konflikten fået en ny dynamik med den seneste tids flygtningestrømme. Visegrad-landene, som har været imod begrænsninger i vandrende arbejdstageres sociale rettigheder, er imod kvoter på flygtningeområdet. Det kan svække deres forhandlingsposition, når de siger to modsatrettede ting i forhold til migration; nemlig at deres egne borgere skal have fulde rettigheder i andre lande, men at de ikke selv vil tage imod migranter fra andre lande,« vurderer Jon Kvist.

Ingen tegn på misbrug og spekulation

Mens regeringen altså vil forsøge at sætte ind mod østeuropæiske EU-borgeres stigende eksport af danske dagpenge, så punkterer dagpengekommissionens rapport derimod forestillingen om, at mange EU-borgere skulle spekulere i at komme til Danmark med det formål at få dagpenge efter kort tids ophold.

Det er nemlig forsvindende få, der benytter sig af muligheden for overhovedet at medregne arbejde fra andre lande i forbindelse med optjeningen af dagpenge.

I 2014 var det således kun otte udenlandske EU-borgere, som modtog dagpenge inden for det første år, efter de har fået udstedt et cpr-nummer. Det indikerer, at stort set alle har optjent dagpengeretten på baggrund af 1 års medlemskab af en dansk a-kasse på lige fod med danske dagpengemodtagere.

»Det er iøjnefaldende, at der ikke er flere, som har optjent dagpenge på baggrund af beskæftigelse i andre lande. Og det er jo også en af grundene til, at vi konkluderer, at robustheden i dagpengesystemet ikke er truet, som det ser ud i dag,« siger Jens Kristiansen, juraprofessor ved Københavns Universitet og medlem af dagpengekommissionen.