Flere kommuner kræver lærlinge-for-byggekontrakter

Af

Odense Kommune melder sig på banen og er klar til at kræve lærlingepladser, hvis entreprenører vil have del i offentlige byggekontrakter. I forvejen har Århus og København lignende ordning og flere er på vej. Kommunernes Landsforening anbefaler nu alle kommuner at følge efter.

BYTTEHANDEL Jeg er 16 år og hedder Jakob. Jeg afslutter mit grundforløb på Teknisk Skole i Rødovre. Jeg har en drøm om at blive tømrer, hvilket gør, at jeg er meget engageret samt mødestabil. Hvis du står og mangler en lærling, så ring …«
Sådan stod der i en lokalavis i hovedstadsområdet sidst i januar. Men nu er der måske håb for Jakob.
Når der skal bruges milliarder af kroner på offentlige renoveringer og investeringer, vil kommunerne fremover kræve, at entreprenøren tager lærlinge i et antal, der svarer til den konkrete opgave. Før jul meldte København og Århus sig som de første kommuner, og Odense Kommune følger nu trop. Ved årsskiftet var der 7.195 unge, som manglede en praktikplads – en stigning på 85 procent på et år.
»Vi kan se, at de unge bliver taberne i den krise, der er nu. Vi har 2.500 i Syddanmark, som mangler praktikpladser, derfor har vi undersøgt juridisk, om det kan lade sig gøre. Det ser det ud til,« siger rådmand i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), som allerede har haft emnet oppe at vende i kommunens økonomiudvalg.
Odense Kommunes anlægsbudget er på 400 millioner kroner i år. København Kommunes er på to milliarder kroner, og om kort tid spiller København ud med en konkret plan for øvelsen.
Det står fast, at Københavns Ejendomme, der står for cirka 100 anlægsarbejder om året og har et budget på cirka en milliard kroner, er inddraget. Det samme er Teknik- og Miljøforvaltningen, der har et samlet bruttoanlægsbudget på 800 millioner kroner. Overborgmester Frank Jensen (S) har tidligere udtalt, at han forventer, kommunen kan skabe 400 lærlingepladser på denne måde. Århus Kommune, der i hele forløbet har været længst fremme i sagen, har ifølge kommunens chefjurist Christian Mølgaard efterhånden løst alle juridiske spidsfindigheder, og embedsmændene er nu klar med en egentlig indstilling til byrådet. Det sker formentlig i denne måned, vurderer Christian Mølgaard.

Anbefaling fra toppen

I november sidste år vedtog bestyrelsen i Kommunernes Landsforening (KL) en 17-siders politisk plan, der skal forebygge, at en hel generation unge tabes på gulvet. På trods af ideologiske forskelle i KL-toppen, vedtog bestyrelsen, at kommunerne får mulighed for at kræve lærlinge-for-kontrakter:
»Vi anbefaler, at kommunerne udnytter de muligheder, der er for at bruge offentlige udbud af tjenesteydelser og bygge- og anlægsopgaver som løftestang for at sikre praktikpladser hos de private leverandører. En række kommuner er allerede i gang, og der er helt bestemt også en række kommuner, der overvejer det,« siger Jakob Scharff, der er chef for offentlig-privat i Kommunernes Landsforening.
Han minder dog om, at kun tjenesteydelser og byggeri er oplagte områder at kræve elevpladser indenfor, mens det formentlig vil være udelukket at kræve af en kommunal vare-leverandør. Eksempelvis kan et computerfirma ikke pålægges at ansætte ti procent af medarbejderne som lærlinge. For hvis producenten producerer i USA eller Kina, vil kommunen kunne anklages for at eksportere danske beskæftigelsesregler til udlandet, og det må man ikke ifølge EF-traktaten. Men hvis lærlinge-kravet holdes til den konkrete byggeopgave, vurderer KL overordnet set ikke, at kommunerne er på vej til at kollidere med EU-systemet.
Tilbage står 16-årige Jakob, der ifølge annoncen i lokalavisen manglede en læreplads i januar. Det gør han stadig. Præcis i dag går Jakob i gang med sin afsluttende opgave, inden praktikperioden begynder. Prøven tager ti dage. Derefter har han flere muligheder for at tage nogle forberedende kurser, inden han forventer at begynde i skolepraktik. En praktikplads tror han ikke på lige nu. Om status her i begyndelsen af marts, lyder det:
»Det er ikke særlig fedt. Det er trist.«