Flere kommuner investerer i arbejdsløse – og tjener penge

Af

Silkeborg- og Høje Taastrup Kommune investerer millioner i at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og de regner med at få pengene mange gange igen. Det vækker glæde i Socialrådgiverforeningen, der har noteret sig, at flere kommuner er i gang med samme øvelse.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Sparekniven er blevet sat tilbage i knivblokken i Silkeborg Kommune, der er begyndt at investere i arbejdsløse for at få dem i job. Og det virker så godt, at kommunen har ansat 10 ny permanente sagsbehandlere, fået flere i arbejde og efter to år kan se frem til at investeringen giver sorte tal på bundlinjen.

Vi kan ikke bare blive ved at skrue ned for indsatsen, for så går det den gale vej. Jørgen Skovhus Haunstrup, beskæftigelseschef, Silkeborg Kommune

Dermed skriver Silkeborg sig ind blandt en række af kommuner, der er begyndt at ansætte flere sagsbehandlere og lave mere skræddersyede forløb til ledige, ligesom det sker i Hjørring Kommune som Ugebrevet A4 fortalte om tirsdag.

Læs også: 'Revolution' på jobcenter sender hundreder i job

I Silkeborg startede det hele med en workshop for nogle år tilbage. Den kastede omkring 100 konkrete idéer af sig, hvor af de 20 blev sat i gang på forsøgsbasis. Nogle af ideerne viste sig meget lukrative, mens andre viste sig slet ikke at virke.

Men alt i alt var forsøgene en succes, så da beskæftigelseschef Jørgen Skovhus Haunstrup skulle til at spare flere penge på beskæftigelsen i 2016, så bad han om en pose penge til at videreføre nogle af projekterne.

»Der var i forvejen skåret ind til benet, og da der så kom nye sparekrav for budgetterne i 2016, tænkte vi, at det bliver ikke ved med at gå. Vi kan ikke bare blive ved at skrue ned for indsatsen, for så går det den gale vej. Derfor tog vi skeen i den anden hånd og så på, hvad der findes af forskning, og hvad vi allerede ved om, hvad der virker,« forklarer Jørgen Skovhus Haunstrup.

Tre gange så mange kom i job eller uddannelse

Derfor bliver tre af tiltagene, der var målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, nu permanente.

Fakta: Her kan du få et overblik over tiltagene i Silkeborg og Høje Taastrup

Et af dem er at sænke antallet af sager til cirka 40 per sagsbehandler, og lave et mere håndholdt forløb, så sagsbehandlerne har mere tid til at tage sig af den enkelte ledige og lytte til vedkommendes behov. Forsøget blev i første omgang testet samtidig med, at den normale indsats fortsatte, og resultaterne var mærkbare. Hvor 13 procent kom i job eller uddannelse med den normale indsats, var det 52 procent med det nye.

»Det er helt vildt afgørende, at både medarbejder og borger tror på, at de kan komme i arbejde. Her har vi sat en ramme, hvor sagsbehandlerne har tid til at arbejde med borgeren, så de kan mødes jævnligt, følge op på tingene og har tid til at få borgerne ud i virksomhederne,« forklarer Jørgen Skovhus Haunstrup.

Hvis man ser på, hvordan Silkeborg klarer sig i forhold til andre sammenlignelige kommuner, så er de gået fra at være den bløde mellemvare til at være blandt de bedste.

Vi har sagt det på mange måder, men i de seneste år har vi kaldt det 'investere i det sociale arbejde', fordi det taler til nogle andre typer af politikere, nemlig økonomipolitikerne. Majbrit Berlau, formand, Dansk Socialrådgiverforening

Høje Taastrup ville holde jobbene lokalt

En lignende øvelse har de lavet i Høje Taastrup Kommune, fortæller borgmester Michael Ziegler. Her stod borgmesteren og resten af byrådet i den lykkelige situation, at de havde tiltrukket 15 virksomheder og 8.000 nye arbejdspladser i løbet af fem år. Og i stedet for at få en masse pendlere til byen, der kørte hjem og lagde alle skattepengene i en anden kommunekasse, så ville borgmesteren hellere forsøge at lade de nye job komme kommunens mange arbejdsløse til gode.

Regnestykket er enkelt: Kommunen har sænket dækningsafgiften, for at gøre sig lækker for erhvervslivet. Samtidig har den investeret, hvad der svarer til 16 fuldtidssagsbehandlere i bedre beskæftigelse. Begge dele koster penge, men de kommer tilbage og mere til, fordi kommunen på sigt kommer til at flytte 246 personer permanent fra arbejdsløshed til fuld beskæftigelse.

»Vi har allerede lavet nogle forsøg, der viser, at det faktisk gør en forskel, når man følger tættere op på borgeren, og vi har skabt os en fantastisk styrkeposition med mange nye jobåbninger, fordi vi har fået flere virksomheder til. Så ville det jo være mærkeligt, hvis vi ikke også gik all in og sagde, nu høster vi de fulde frugter af det her, af hensyn til borgernes livskvalitet og kommunens økonomi,« siger Michael Ziegler.

Refusionsreform har presset kommuner i gang

I Dansk Socialrådgiverforening sidder formand Majbrit Berlau og kan næsten ikke få armene ned. Hun har i flere år arbejdet på, at få idéen om flere målrettede sagsbehandlingstimer ud i kommunerne, og hun er glad for, at det nu er ved at lykkes.

»Vi har sagt det på mange måder, men i de seneste år har vi kaldt det 'investere i det sociale arbejde', fordi det taler til nogle andre typer af  politikere, nemlig økonomipolitikerne. Og vi må bare erkende, det er dem, der har den store indflydelse ude i kommunerne,« siger Majbrit Berlau.

Hun har i de senere år set flere kommuner tage investeringstankegangen til sig, og hun nævner Aabenraa og Hjørring som andre eksempler og understreger, at kommunerne ikke kun tænker med pengekassen.

»Vi kan høre, at de ikke kun er drevet af en bedre økonomi, de er helt klart drevet af at kunne se, at det her gør en forskel, og det skaber unægteligt et bedre borgerliv, så det skal kommunerne have rigtig stor kredit for,« siger hun.

Ifølge Majbrit Berlau er der flere ting, der gør, at de mere kreative indspark finder vej til kommunernes handlingsplaner nu. For det første trådte der en refusionsreform i kraft sidste år. For det andet har de seneste års reformamok ikke ligefrem skabt et miljø til at tænke ud af boksen i kommunerne, mener Majbrit Berlau.

»Der har jo været en ny mastodontreform på beskæftigelsesområdet nærmest hvert år i de seneste fem seks år, og det har været et ekstremt turbulent område. Så det har givet kommunerne vanskelige vilkår for at tænke kreativt og finde de gode langsigtede løsninger,« siger Majbrit Berlau.

Flere kommuner vil følge trop

Hun forventer, at der i de kommende år vil være flere kommuner, der prøver at investere sig ud af arbejdsløshed ved at ansætte flere sagsbehandlere, og skabe nye indsatser der bringer flere forvaltninger og faglige kompetencer i spil.

Om det rent faktisk er en tendens, der har fat i kommunerne, findes der ikke tal for. Men en rundspørge blandt socialrådgiverforeningens tillidsfolk fra 2015 viste, at mere end halvdelen oplevede, at der var foretaget sociale investeringer – i sær inden fetor børne- og unge-området og beskæftigelsesområd.

Ifølge Rasmus Ravn, der er Ph.d.-studerende på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, så har kommunerne fat i noget. Han henviser til et tysk studie fra sidste år, hvor man prøvede at sænke antallet af sager til ca. 65 per sagsbehandler. Resultatet var, at de arbejdsløse var ledigere i kortere tid, og for gruppen af de stærkeste ledige var investeringen tjent ind i løbet af ti måneder.

»Studierne indikerede også, at borgerne oplevede at få mere støtte fra deres sagsbehandlere og oplevede, at der blev stillet flere krav fra deres sagsbehandlere, fordi de havde mere tid,« siger Rasmus Ravn og understreger, at det ikke er givet, at det vil give færre arbejdsløse, når man sænker antallet af sager for sagsbehandlerne.

De lokale arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsernes rummelighed over for svage arbejdsløse spiller også ind, og så er der selvfølgelig det helt store spørgsmål om, hvornår man har det ideelle antal sager per sagsbehandler. Det er der ifølge Rasmus Ravn ikke lavet noget forskning om endnu.

Socialrådgiverforeningen spurgte i slutningen af 2015 sine medlemmer, hvor mange sager de sad med, og det viste sig, at det svingede mellem 40 og 100 på beskæftigelsesområdet. Samtidig så vurderede medlemmerne, at et sted mellem 35 og 75 sager ville være optimalt, eller mellem 40 og 60, hvis man udelukkende sidder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Eksempler på investering i beskæftigelse

De tre projekter i Silkeborg Kommune tilbyder en særlig indsats for nogle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der står langt fra arbejdsmarkedet. De her lavt uddannelsesniveau, kun lidt joberfaring og kan have personlige og sociale problemer eller problemer med sygdom.

Projekt Styrket Indsats

  • Borgeren tilbydes hyppige coachende samtaler, hvor kommunen arbejder på tværs af forvaltningerne og inddrager borgerens eget netværk. Der ydes en mere håndholdt indsats til at komme i virksomhedspraktik.
  • 52 procent kom i arbejde, flexjob eller uddannelse.
  • Forventet besparelse i år: 1 million kroner

Projekt Gør hjernen til medspiller

  • Jobkonsulenter uddannes til at anvende dokumenterede hjerneforskningsbaserede métier, der ellers ikke anvendes i beskæftigelsesindsatsen. Hensigten er, at borgerne gennem metoderne støttes i at opbygge øget handlekraft, der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig er der mulighed for hyppig coaching.
  • 28 procent kom i beskæftigelse inden for et år.
  • Forventet gevinst i år: 2 millioner kroner

Projekt Uddannelsesløft

  • Tilbydes til ledige over 30 år, især ufaglærte og ledige med en forældet erhvervsuddannelse. Indsatsen skal motivere de ledige til at tage kurser, erhvervsuddannelser eller løfte deres læse-, skrive- og regnekompetencer. De skal især uddanne sig inden for områder, hvor der er mangel på arbejdskraft til gavn for kommunens erhvervsliv.
  • Forventet gevinst i år: 1 million kroner

I alt forventes de tre tiltag at have sparet kommunen for 32 millioner kroner i 2021 og give en varig årlig besparelse på 8,1 millioner kroner.

Dertil kommer flere økonomiske fordele der ikke er regnet med. Fx vil de borgere, der er kommet i arbejde, lægge flere skattekroner i kommunekassen og har gennemsnitligt færre lægebesøg.

Høje Taastrup Kommune investerer i fire tiltag:

  • En bedre kontakt til virksomhederne.
  • Bedre sagsbehandling, der blandt andet opnås ved at ansætte flere sagsbehandlere.
  • Mere uddannelse til unge og ufaglærte. Der satses på virksomhedsnær uddannelse og omskoling.
  • Flere hurtige aktiveringsforløb og hjælp og vejledning til at søge job eller uddannelse, inden de havner på kontanthjælp.

Investeringerne kommer ifølge kommunens oplysninger til at koste 5,7 millioner kroner, men ledigheden vil falde så meget, at kommunen sparer 28,32 millioner kroner i kontanthjælp mv.