Flere indvandrerbørn lever i fattigdom

Af

Fattigdom blandt indvandrerne er så udbredt, at der nu er flere fattige børn med indvandrerbaggrund end etnisk dansk baggrund. Det viser nye tal udregnet efter den nye fattigdomsgrænse. Vi kan ikke være det bekendt, mener børneorganisationer. Venstre peger på, at der er ubesatte job. Løser intet, siger SF.

Foto: Foto: Benjamin Kürstein, Polfoto

FATTIGDOM Selvom indvandrere og efterkommere udgør et mindretal af den danske befolkning, udgør deres børn et flertal blandt fattige børn i Danmark. Ifølge de seneste tal var 6.800 børn af indvandrere eller efterkommere i 2011 fattige. Til sammenligning var kun 5.200 danske børn fattige.

Det fremgår af et nyt notat fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som viser, at fattigdommen blandt børn var stigende op igennem 00’erne, og at den i særdeleshed har fået tag i indvandrerbørnene. Således var hver syvende fattig i Danmark i 2011 barn af en indvandrer eller en efterkommer.

AE har anvendt den nye fattigdomsgrænse, der blandt andet kræver, at man er fattig tre år i træk, til beregningerne.

Formanden for Børnerådet, Per Larsen, er fortørnet over situationen:

»Det er ganske forfærdeligt, at vi har så mange fattige børn af indvandrere og efterkommere, når vi sammenligner med danske fattige. Det er nogle tal, der bør give anledning til dyb overvejelse rundt omkring. Det her, det kan vi sgu ikke være bekendt,« siger Per Larsen.

At indvandrerbørnene dominerer fattigdomsgruppen er et relativt nyt fænomen. I 2001 var gruppen af fattige danske børn tre gange så stor som gruppen med fattige indvandrerbørn.

Men i 2006 tippede balancen, og der blev flere fattige børn med indvandrerbaggrund end danske. Situationen er paradoksal, fordi gruppen af indvandrere og efterkommere i Danmark kun udgør lidt over en tiendedel af den samlede befolkning.

Flere eksperter peger på, at det blandt andet skyldes indførslen af de såkaldte fattigdomsydelser, der især ramte mennesker med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

Det præger børn

Ifølge AE er en enlig mor med to børn fattig, hvis den disponible indkomst er under 199.400 om året – eller cirka 5.540 kroner per person per måned til at dække udgifter som bolig, mad, forsikringer, tøj, transport, fritid og andet.

Hos Red Barnet vurderer national chef Jesper Larsen, at mange børn og voksne, som karakteriseres som fattige, lever med en stress og en indre uro, som især for børnenes vedkommende kan mærke dem i deres senere liv. For fattige børn er der en overordnet risiko for, at barnet senere opnår en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, får en dårligere uddannelse, en dårligere sundhed og generelt en dårligere trivsel end andre børn, oplyser han.

En af årsagerne er, at børnene tager et ansvar på sig, som de ikke bør tage, mener Jesper Larsen.

»Det kan være, at børnene derfor ikke siger til forældrene, at cyklen er gået i stykker, eller de vælger ikke at gå til fodbold, fordi det koster penge. Eller det kan være, de vælger ikke at gå til fødselsdage, fordi så skal de selv holde fødselsdag, og det er der ikke penge til. Børnene bliver optaget af, at mor og far ikke har råd, og det er en belastning, som forringer barnets trivsel,« siger Jesper Larsen, Red Barnet.

Han vurderer, at børn i dag er langt mere opmærksomme på økonomisk formåen blandt kammeraterne end tidligere.

»Børn bliver i stigende grad målet for markedsføring, og det er helt tydeligt, at de er meget klar over brands og forståelse af, hvad der er det nyeste og det rigtige at have. Der er bestemt sket et skred,« siger Jesper Larsen.

Indvandrere er ude på sidelinjen

Ifølge to eksperter i økonomi er der overordnet få enkle forklaringer på, at der blev flere fattige i Danmark i 00’erne.

»Man indførte fattigdomsydelserne og strammede kontanthjælpsreglerne. De indvandrere, der kom til Danmark, ændrede også karakter. Det kan have været medvirkende til, at nogle af de grupper, som kom til Danmark, fik det meget sværere,« vurderer senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers, AE, der står bag notatet.

Professor i økonomi Torben M. Andersen, der var formand for regeringens ekspertudvalg for fattigdom, der for kort tid siden fastlagde Danmarks første officielle fattigdomsdefinition, har tre bud på, hvorfor der er kommet flere fattige børn fra 2001-2011.

»Den ene er en demografisk forklaring. Der kom i perioden især flere efterkommere, og det forklarer en del af det. Dernæst blev der i perioden indført fattigdomsydelser, og det rammer i særdeleshed indvandrere og efterkommere. Det slår igennem her. Og sidst er der en generel stigning i antallet af fattige hen over hele perioden, som afspejler, at når dele af samfundet bliver rigere, opstår en større spænding i samfundet,« siger han.

Ifølge Per Larsen, formand for Børnerådet, viser tallene, at de indvandrere og efterkommere, som kommer til landet, stadig hægtes af samfundet.

»Indvandrere og efterkommere er stadig ikke fuldt inde i de cirkler, de fleste danskere er inde i. Det betyder, at de på en eller anden led kommer til at hænge på sidelinjen uden mulighed for en indtjening, som mange andre har. Og så giver det nogle problemer,« vurderer Per Larsen.

Tre år lang tid for børn

Der har i en årrække kørt en diskussion om, hvordan man skal opgøre fattigdom, og om man eksempelvis skal være økonomisk udfordret i henholdsvis et eller tre år, før man er fattig.

Kort før sommer skar regeringens ekspertudvalg for fattigdom igennem debatten og afgjorde, at det kræver tre år med følgende forhold, før man kan karakteriseres som fattig:

• Man skal have en disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten. Medianindkomst er den indkomst, der er i midten af de danske indkomster.

• Have en nettoformue per voksen i familien på under 100.000 kroner.

• Man må ikke være studerende.

Ifølge Red Barnet er det dog forfejlet, set fra et børneperspektiv, at kræve tre års fattigdom, før en familie betegnes som fattig.

»For et barn er tre år jo nærmest et halvt barneliv,« siger Jesper Larsen, Red Barnet.

56.000 børn er et-års fattige

I notatet opererer AE også med begrebet et-års fattige børn. Set i det perspektiv lever 56.000 børn med fattigdom i dag.  Og igen er indvandrerbørn hårdest ramt.

Hvor det eksempelvis er 3,1 procent af alle danske børn, der er et-års fattige, gælder det hele 28,5 procent af gruppen af indvandrerbørn fra ikke-vestlige lande. Målt i antal børn er 32.000 danske børn et-års fattige. Til sammenligning kan 4.000 børn med indvandrerbaggrund fra et ikke-vestligt land og hele 18.000 efterkommere fra et ikke-vestligt land karakteriseres som fattige.  Hertil kommer 2.000 indvandrere og efterkommere af indvandrere fra vestlige lande.

Ifølge Jesper Larsen fra Red Barnet er det værste for børnene konsekvenserne af fattigdommen: De afsavn, de lider, og det, de går glip af i forhold til andre børn.

»En ting er de voksne, men for børn er deres udvikling på spil i de her fattige familier, og det skal vi have fat i,« siger han.

Per Larsen fra Børnerådet supplerer:

»Børnene kan opleve, at de bliver udstødt fra dem, de naturligt ville bevæge sig sammen med, og det vil sige, at inkluderingen i et normalt børneliv bliver vanskeliggjort. Og man kan forestille sig en vis afstandstagen fra de velbjærgedes side,« vurderer han og fortsætter:

»I dag er det jo desværre ofte sådan, at målene bliver sat op efter, hvor meget man er i stand til at præstere af materielle ydelser. Hvis ikke børnene kommer med den rigtige iPad eller det rigtige tøj, risikerer børnene at blive skubbet ud. Hvis man så oven i hatten kobler det på, at børnene ikke kan deltage i kulturelle aktiviteter, sport, fordi det koster penge, så hæmmer man det, man gerne vil fremme i samfundet, nemlig inklusionen,« siger Per Larsen, der i en årrække var landskendt som chefkriminalinspektør i Københavns Politi.

Afsavn kan føre til kriminalitet

Ifølge den tidligere politimand kan et liv i fattigdom føre til, at børn og unge isolerer sig og får de forkerte venner.

»Hvis samfundet ikke er meget på dupperne - og får skabt nogle sociale relationer for de her børn - er risikoen, at der står nogle med store muskler og ’uniformer’ og tilbyder nogle sociale cirkler, der giver en fantastisk tryghed,« siger Per Larsen og hentyder til banderne, som har været i vækst i nogle år.

»Og de har både power og kan demonstrere, at de beskytter hinanden. Der er ingen tvivl om, at der er betydelig risiko for, at de her unge senere havner i kriminalitet,« siger han.

Red Barnet håber, at regeringen på et tidspunkt vil lave en såkaldt afsavns-undersøgelse, der afdækker, hvilke afsavn fattige børn lever med, når familien ikke har ret mange penge.

Det vil regeringen dog ikke være med til. Det oplyser SF’s Anne Baastrup, der er formand for Folketingets socialudvalg.

»Børn af fattige forældre lider afsavn. Det ved vi godt. Det er elementært. Og derfor skal vi ikke sætte et udvalgsarbejde i gang, der om to år viser, at fattige børn ikke har en mobiltelefon, når de fylder 15 år. Det ved vi godt. Vi skal ud over, at vi kun snakker om fattigdom. Vi skal flytte dem i stedet for,« siger Anne Baastrup. 

Særlig og målrettet hjælp

Hvad er løsningen? Hvordan får man vendt kurven over fattige børn?

Ifølge Jesper Larsen, Red Barnet, er et godt sted at begynde at sikre, at enlige forsørgeres indkomstgrundlag ikke forringes i kontanthjælpsreformen.

Derudover er det en hjælp, at samfundet har fokuseret på visse boligområder som belastede, mener Jesper Larsen, fordi myndighederne får en ekstra lampe, der lyser, og de skal være på vagt overfor fattigdomsproblematikker i disse områder.

»Vi ved, at det geografiske område, hvor du vokser op, har stor betydning for dit liv. Der skal gøres en indsats med at støtte børnene, så de får gennemført deres uddannelse og kommer på arbejdsmarkedet,« vurderer Jesper Larsen.

Venstre stod i 00’erne bag indførslen af starthjælp og kontanthjælpsloft, som eksperter beskylder for at bidrage til børnefattigdommen. Efter at S-R-SF-regeringen afskaffede de nævnte ydelser efter valget i 2011, har Venstre igen og igen pointeret, at partiet vil genindføre ydelserne, når partiet kommer i regering. Partiets socialordfører, Anne-Mette Winther Christiansen, der også er næstformand for Folketingets socialudvalg, rokker sig heller ikke en tomme, da hun skal kommentere AE’s tal for børnefattigdom.

»Jeg er mere interesseret i, at forældrene arbejder, så de kan forsørge deres børns opvækst. Og hvis det i dag er sådan, at en kontanthjælpsmodtager skal tjene en løn på 30.000 kroner om måneden, før det kan betale sig at arbejde, er det fuldstændig galimatias. Og vi er i dag i en helt grotesk situation med ledige job, som ikke bliver besat. Så jeg forholder mig slet ikke til debatten om fattigdom i Danmark,« siger Anne-Mette Winther Christiansen.

Hun vil heller ikke forholde sig til, at børns fattigdom risikerer at definere børnenes fremtid, uden at børnene er skyld i det – blandt andet hvis der ikke er råd til fritidsaktiviteter.

Anne-Mette Winther Christiansen peger på, at det sociale system allerede i dag giver mulighed for, at samfundet kan betale for fritidsaktiviteterne, hvis forældrene ikke har råd.

»Jeg forholder mig til, om vi har ubesatte job – har vi det? Ja, det har vi. Godt, så har man et forsørgelsesgrundlag. Muligheden er der. Og derfor går jeg ikke ind og kigger på det her,« siger hun.

Anne Baastrup, SF, mener, at det er en forkert problemstilling at sætte op, når Venstres Anne-Mette Winther Christiansen peger på de mere end 10.000 ubesatte job, som fattige kan tage for derved at skabe sig et bedre liv. Anne Baastrup tror ikke på, at virkelighedens socialrådgivere lader ledige slippe for at tage ledige job.

»Det er led i den løbende diskussion, som højrefløjen forsøger at sætte i gang, nemlig, er der et ledigt job i Hirtshals, skal man tage det, hvis man er ledig på Lolland. Men det er en hypotetisk problemstilling, jeg tror ikke, man får lov at gå på kontanthjælp, hvis der er ledigt arbejde at søge. Det sker ikke,« siger hun.

Anne Baastrup forventer, at de næste fattigdomstal, som dækker over 2012, der kommer i løbet af efteråret, vil vise, at der var færre fattige i Danmark i 2012 end i 2011.

»Men det må dog ikke forhindre os i at holde fast i, at integrationspolitik stadig er frygteligt vigtigt,« siger hun.