Faglært fremgang?

Flere erhvervsuddannelser på vej til yderområder

Af

Erhvervsskolerne har søgt om at udbyde langt flere grundforløb i yderkommuner end i dag. Det glæder Danske Regioner og Landdistrikternes Fællesråd. Men der er grænser for, hvor decentralt det kan gøres, advarer erhvervsskolernes ledere.

Erhvervsskolerne har søgt om at udbyde en lang række nye uddannelser i Danmarks yderkommuner. Men stram økonomi bremser skolernes mulighed for at komme endnu tættere på de unge i landdistrikter, advarer skolerne.

Erhvervsskolerne har søgt om at udbyde en lang række nye uddannelser i Danmarks yderkommuner. Men stram økonomi bremser skolernes mulighed for at komme endnu tættere på de unge i landdistrikter, advarer skolerne.

Foto: Sophia Juliane Lydolph

Det hæmmer væksten, når unge har for langt til erhvervsskolerne. Sådan lød advarslen fra Danske Regioner i Ugebrevet A4 i april måned.

For fortsætter skolernes centralisering omkring de større byer, risikerer vi, at alt for mange unge fra landdistrikterne aldrig får en erhvervsuddannelse. Det er skidt for både bosætning og vækst, advarede regionerne.

Men nu ser det ud til, at regionernes råb er blevet hørt. I hvert fald har de danske erhvervsskoler søgt om at udbyde en lang række nye grundforløb i hele landet, og en stor del af dem ligger i Danmarks 35 yderkommuner. Grundforløb 1 og 2 er først del af en erhvervsuddannelse, og derfor vil unge i yderområderne kunne få kortere vej til skole, hvis ansøgningerne bliver imødekommet.

»Erhvervsskolerne har forstået vores signal om, at vi ønsker, at der bliver kortere afstand til de erhvervsfaglige grundforløb for vores unge mennesker. Vi er enormt glade for, at man rækker en hånd ud og kommer med nye decentrale tilbud. Nu håber vi, at ministeren også godkender ansøgningerne,« siger Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner.

Læs også: Regioner advarer: Det hæmmer væksten når unge har langt til erhvervsskoler

Ansøgningerne sker som et led i den udbudsrunde, der lige nu gennemføres af Undervisningsministeriet. Her skal de danske erhvervsskoler genansøge om lov til at udbyde deres grundforløb, ligesom de kan søge om at udbyde nye.

Flere grundforløb til yderkommuner

I alt er 1.638 ansøgninger om at udbyde grundforløb sendt til Undervisningsministeriet.

Grundforløb 1 er normalt første halvår på en erhvervsuddannelse og retter sig mod dem, der komme direkte fra 9. og 10. klasse. Fra næste år har skolerne søgt om at udbyde 118 grundforløb 1 i yderkommunerne, mens der i dag udbydes 99.

Lokale uddannelsesmuligheder betyder næsten alt for yderområderne, for det er omdrejningspunktet for, om man kan opretholde virksomheder og arbejdspladser. Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner

En lignende stigning ser man på grundforløb 2, der normalt er andet halvår af en erhvervsuddannelse. Her specialiserer man sig i et konkret fag, inden man begynder på hovedforløbet, hvor man skal i praktik. Der udbydes i dag 480 grundforløb 2 i yderkommunerne, men fra næste år er der søgt om at udbyde 570.

Lokal uddannelse er alfa og omega

Ud af de i alt 1.360 grundforløb 2, der på landsplan er søgt om at udbyde, ligger 42 procent i en af Danmarks 35 yderkommuner, hvor blot 26 procent af befolkningen bor.

Det er præcis samme fordeling som i øjeblikket, men det er stadig meget positivt, fastslår Jens Stenbæk, næstformand i Danske Regioner. For med skolernes ansøgninger er der lagt op til at bremse centraliseringen af grundforløbene, og målt på antal er der lagt op til flere grundforløb i yderområderne end i dag.

»Lokale uddannelsesmuligheder betyder næsten alt for yderområderne, for det er omdrejningspunktet for, om man kan opretholde virksomheder og arbejdspladser. Det er alfa og omega, hvis vi vil have vækst og liv i hele landet,« siger Jens Stenbæk.

 

Her kommer der (måske) nye uddannelserErhvervsskolerne har søgt om at udbyde i alt 215 nye grundforløb 2 og 54 nye grundforløb 1. Kortet her viser, hvor i landet de måske kommende uddannelser ligger.
Kilde: Danske Regioner

Undervisningsministeriet skal nu vurdere hver enkelt ansøgning. Får skolerne medvind og får lov at oprette flere grundforløb, betyder det, at flere unge får en relevant erhvervsuddannelse inden for rækkevidde.

Læs også: Kortere skolevej skal give flere faglærte

Det har betydning for, hvor mange unge, der gennemfører en uddannelse. Danske Regioner har nemlig tidligere dokumenteret en klar sammenhæng mellem frafald og afstanden mellem unge og deres skole.

Skolernes ansøgninger er dog ikke lutter lagkage. Selvom der er søgt om langt flere grundforløb, end der udbydes i dag, er der også 3 grundforløb 1 og 55 grundforløb 2, som skolerne ikke har genansøgt om at udbyde. Det betyder, at de lukker, hvis de udbydes i øjeblikket, mens en række af dem alligevel ikke blev udbudt, selvom skolerne har haft ret til at gøre det. 

Disse uddannelser lukkerErhvervsskolerne har søgt om at udbyde en lang række nye grundforløb i hele landet. Men samtidig har man ikke genansøgt om at udbyde i alt 55 grundforløb 2 og 3 grundforløb. Kortet her viser hvilke. Bemærk at nogle af dem i forvejen ikke udbydes alligevel.
Kilde: Danske Regioner

Derfor vil regionerne nu gå i dialog med de enkelte skoler for at blive klogere på, hvorfor man lukker visse uddannelser. Mest nervøse er regionerne dog for udsigten til, at nogle af skolernes hovedforløb bliver centraliserede. Hovedforløbet kommer efter de to halvårige grundforløb og er den del af en erhvervsuddannelse, hvor man er i praktik og er tilbage på skolebænken i kortere perioder.

Det kan altså betyde, at flere unge må starte på et grundforløb ét sted, men skal tage skoleophold gennem praktiktiden på en anden skole.

»Det er trist, hvis det sker, for vi ved, at det sted, hvor man afslutter uddannelsen, oftest er det sted, hvor man søger arbejde bagefter og derfor også, hvor man med stor sandsynlighed kommer til at bo bagefter«, siger Jens Stenbæk, som frygter, at de unge så ikke flytter tilbage til yderområderne.

Landdistrikter: Stadig meget arbejde

I Landdistrikternes Fællesråd, som repræsenterer organisationer og kommuner i landdistrikterne, mener man, at der fortsat vil være for langt mellem erhvervsuddannelserne og de unge i landdistrikterne.

»Vi er glade for, at der er udsigt til, at uddannelserne i yderkommunerne bliver fastholdt. Men med de store afstande i dag ansporer man fortsat mange unge til at vælge gymnasiet i stedet for en erhvervsskole, mens nogle slet ikke får en uddannelse«, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Skolerne skal tage deres geografiske dækningsområde og ansvar mere alvorligt. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Et middel til at løse det problem kan være ved at hjælpe lokale gymnasier til at udbyde grundforløb eller endda hele erhvervsuddannelser, mener Landdistrikternes Fællesråd. Det gør man i øjeblikket på Struer Statsgymnasium, som udbyder flere merkantile erhvervsuddannelser, og som har søgt om at udbyde 11 nye grundforløb fra næste år rettet mod blandt andet kommende tjenere, ejendomsserviceteknikere og frisører.

Den slags modeller skal have bedre betingelser, mener Steffen Damsgaard.

»Jeg ved, at mange gymnasier har overvejet at gå ind og udbyde grundforløb. Men det kræver jo nogle andre faciliteter at udbyde erhvervsuddannelser og derfor også nogle store investeringer og en kritisk masse af elever. Der kan man skabe nogle bedre modeller, så for eksempel gymnasier kan komme i gang inden for nogle mere overkommelige økonomiske rammer«, mener Steffen Damsgaard.

En anden mulighed er at stille skrappere krav til, at skolerne opretter uddannelser på helt nye steder i stedet for blot at udbyde flere uddannelser på eksisterende lokationer.

»Skolerne skal tage deres geografiske dækningsområde og ansvar mere alvorligt. Vi håber, at ministeren vil tage det meget seriøst, at der er behov for nye lokationer. Og efterfølgende skal der arbejdes med, hvordan vi fortsat kan skabe flere lokale udbud«, siger Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd.

Skoleledere: Uddannelse i landdistrikter er dyrt

Hos skolelederne i Danske Erhvervsskoler har man dog ingen forventning om, at man kan komme meget tættere på de unge i yderområderne, end der er lagt op til i denne udbudsrunde. Generelt bliver der nemlig færre og færre unge i yderkommunerne, mens unge i storbyerne fravælger erhvervsuddannelserne.

»Det er jo et problem i forhold til målet om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse. Selvfølgelig er det da dejligt, hvis vi kan få de unge i Morsø og så videre til at blive faglærte, men på landsplan rykker det bare ikke ved så meget,« forklarer direktør Lars Kunov, som understreger, at han kun udtaler sig på vegne af skolernes ledelse og ikke deres bestyrelser.

Man er i gang med en stor spareøvelse i form af omprioriteringsbidraget, så der bliver nok kun færre penge at drive uddannelse for i fremtiden. Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler

En øget lokal tilstedeværelse bliver ifølge Lars Kunov besværliggjort af, at der findes 105 forskellige erhvervsuddannelser, som i snit har tre forskellige specialiseringer hver. Samtidig findes der talentspor og uddannelser på højniveau.

»Inden vi har set os om, er der enormt mange variationer af uddannelserne. Med det lave antal elever, der kommer ind i øjeblikket, så kan der godt være nogle store logistiske vanskeligheder, fordi holdene blive meget små i yderområderne. Det betyder, at det hurtigt bliver meget, meget dyrt at drive uddannelser der,« forklarer Lars Kunov.

Skal man sikre flere erhvervsuddannelserne i yderkommunerne, kræver det flere penge, mener skolelederne.

»Men det er der ingen, der tror på, at der kommer. Meget tyder til gengæld på, at vi får endnu færre ressourcer. Man er i gang med en stor spareøvelse i form af omprioriteringsbidraget, så der bliver nok kun færre penge at drive uddannelse for i fremtiden,« mener Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Hvis vi skal levere den specialisering, der skal til, med den nuværende økonomi, er vi simpelthen nødt til at koncentrere hovedforløbene på færre skoler. Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler

Skoler: Centralisering uundgåeligt

I Danske Erhvervsskoler vil man heller ikke afvise regionernes frygt for, at man centraliserer erhvervsuddannelsernes hovedforløb.

»Frygten er begrundet, men det er en nødvendighed. Undervisningen på hovedforløbene er som regel den dyreste og mest specialiserede del, især på tekniske uddannelser. Der kommer vi ikke udenom at skulle centralisere,« siger Lars Kunov.

Han medgiver, at det kan betyde, at unge ikke flytter tilbage til yderområderne, når de står med svendebrevet i hånden.

»Det er en reel risiko. Men vi kan ikke løse alle samfundets problemer, selvom vi gerne ville. Hvis vi skal levere den specialisering, der skal til, med den nuværende økonomi, er vi simpelthen nødt til at koncentrere hovedforløbene på færre skoler,« forklarer Lars Kunov.

Opdateret 26. maj 2016: På grund af en teknisk fejl var det ikke alle nye ansøgninger om udbud, der optrådte på kortet.