Flere danskere får hjælp til huslejen

Af

Aldrig før har så mange familier fået boligsikring fra det offentlige til at klare huslejen som i dag, blandt andet fordi folk er blevet fattigere som følge af krisen. Alene sidste år fik næsten 16.000 flere husstande boligsikring, og i dag modtager over 200.000 husstande ydelsen.

STØTTE Flere og flere danskere må ty til hjælp fra det offentlige for at betale den månedlige husleje. I december sidste år fik 203.467 danske husstande boligsikring. Tallet slår alle rekorder, siden Danmarks Statistik i 1983 begyndte at opgøre omfanget af boligsikring.

Alene det seneste år har knap 16.000 flere husstande fået boligsikring, blandt andet fordi flere danskere som følge af krisen er faldet i løn eller blevet ledige.

For det offentlige betyder de mange nye modtagere af boligsikring en ekstraregning på lige omkring 230 millioner kroner til boligsikring, der i 2009 udgjorde i snit 14.695 kroner om året per husstand.  

En af de kommuner, der har oplevet en voldsom stigning, er Morsø i Limfjorden. På bare et år har 17 procent flere husstande fået boligsikring. Mors har mange produktionsvirksomheder og håndværkere, og med finanskrisen begyndte ledigheden på øge hurtigt at stige.

Ifølge borgmester Lauge Larsen (S) er årsagen til stigningen da også, at flere virksomheder er lukkede, og at øen har fået flere arbejdsløse. Når indkomsterne falder, får flere lejere ret til boligsikring.

»Krisen har ramt os relativt hårdt. Når kommunen får nogle udgifter, som man ikke har regnet med, er det meget træls. Hver gang der går penge til overførsler, skal man ud at spare på driften. Det kan betyde, at skolebørnene får færre timer, eller der bliver sparet på ældreområdet,« siger Lauge Larsen.

Landets kommuner er ikke lige hårdt ramt af arbejdsløshed og dermed heller ikke af de stigende udgifter til boligsikring. Men i 25 kommuner har stigningen i antallet af husstande med boligsikring det seneste år været over 10 procent.

»Det belaster kommunernes økonomi, når flere mister jobbet, og folk ikke har råd til at købe deres egen bolig, men bor til leje og får boligsikring,« konkluderer Bent Greve, professor på Roskilde Universitet og forsker i velfærdssamfundet.

Ifølge ham rammer de stigende udgifter til boligsikring også kommunerne skævt, fordi boligmassen varierer rundt om i landet. I kommuner som Brøndby, Aarhus og København vrimler det med lejelejligheder og alment boligbyggeri, hvor folk kan søge om boligsikring, hvis de bliver ledige og mister indtægt. I land- og velhaverkommunerne bor folk derimod primært i ejerboliger og må klare terminerne på egen hånd, hvis de mister arbejdet.

Lejer i stedet for ejer

Men ledigheden er ikke den eneste årsag til, at flere danskere modtager boligsikring. Et trægt boligmarked forstærker behovet for ydelsen. Når folk ikke kan sælge deres lejlighed til den pris, de drømmer om, hiver flere nemlig til salg skiltet ned og forsøger i stedet at finde en lejer. Og når lejligheden bliver udlejet, kan lejeren søge om boligsikring, fortæller Morten Skak, projektleder i Center for Bolig og Velfærd.

»Førstegangskøberne til ejerlejligheder er mere tilbageholdne i dag. Når lejlighederne er svære at sælge, er alternativet at trække den tilbage og forsøge at udleje den i stedet for,« siger han.

I København og Aarhus er der bygget hundredvis af projektlejligheder, som oprindeligt skulle være solgt, men som nu bliver lejet ud. Folk udlejer også huse, mens de krydser fingre for, at prisen stiger igen.

Tendensen ser ikke ud til at blive bedre foreløbig. BoligPortal.dk, som er en af de største internetportaler i Danmark for lejeboliger, havde i første kvartal sidste år 3.602 huse, som blev lejet ud. Men for første kvartal i år er tallet steget til 4.051. Til gengæld er færre lejligheder sat til leje.

»Antallet af boliger, som er sat til salg, er stadigvæk rekordhøjt. Mange er tilbageholdende med at købe, så interessen for i stedet at udleje boligen et år eller to er bestemt til stede,« siger Henrik Løvig, adm. direktør for BoligPortal.dk

Når folk lejer i stedet for at eje, havner en del af regningen hos kommunerne, som må betale boligsikring.

»På kort sigt kommer kommunerne til at betale for en del af krisen på boligmarkedet. Men på længere sigt flytter der skatteydere ind i de udlejede boliger. Det er en fordel for kommunerne, som gerne vil have befolkningstilvækst,« fastslår Bent Greve, professor på Roskilde Universitet.

Regning på millioner

Udgiften til boligsikring, som i 2009 lød på i alt 2,7 milliarder kroner, deler kommunerne lige over med staten. Med 15.879 flere husstande på boligsikring sidste år får det offentlige en ekstraregning på omkring 230 millioner kroner – eller udgifter til boligsikring på i alt lige knap tre milliarder kroner.

Det bekymrer Kommunernes Landsforening (KL), at kommuner nu skal have de ekstra penge op af lommerne, fordi krisen allerede koster kommunerne dyrt på en lang række områder. Det gælder blandt andet større udgifter til ledige, enlige forsørgere og en række sociale udgifter.

»Vi er nødt til at sørge for, at kommunerne ikke kommer til at mangle penge, fordi nogle udgifter stiger mere end antaget. Sammen med Finansministeriet skal kommunerne sørge for, at der bliver lavet et realistisk skøn over udgifterne,« lyder opfordringen fra Mette Rosenbeck, specialkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat.

På Mors ærgrer borgmesteren sig over de ustyrlige udgifter til boligsikring. Kommunen har pligt til at udbetale pengene – uanset, at kommunen ikke kan påvirke, hvor mange som får ydelsen.

»Det er sådanne udgifter, som gør den kommunale økonomi bøvlet,« siger borgmester Lauge Larsen, som mener, at boligsikring er et godt eksempel på, at bundne udgifter gør det vanskeligt for kommunerne at overholde budgettet.

Krisen løjer af

Skal det historisk høje antal boligsikringer falde, kræver det to ting For det første skal arbejdsløsheden begynde at falde, så folk dels får råd til at købe egen bolig og dels får en indtægt, der betyder, at boligsikring bortfalder. For det andet skal krisen på boligmarkedet aftage.

»Danmark har været nede på bunden og er på vej op igen. Der går et stykke tid, inden indkomsterne begynder at stige igen, men bunden er nået,« vurderer professor Bent Greve.

Værre ser det ud med boligmarkedet, mener Morten Skak fra Center for Bolig og Velfærd. For når boligpriserne stiger en anelse, kan de udlejede boliger igen blive sat til salg og overstrømme markedet.

»Når mange boliger kommer i udbud, kan prisen falde nok engang. De mange lejeboliger strækker nedgangen i priserne. Det trækker pinen ud,« fastslår Morten Skak.