MASSER AF FLEXI, INGEN CURITY

Flere daglejere og frie fugle på vej

Af

Op mod hver fjerde dansker arbejder i dag på atypiske vilkår. Nogle kalder det daglejeri, andre hylder fleksibiliteten. Men de atypiske bliver mere typiske, og deleøkonomi og globalisering accelererer udviklingen, siger eksperter.

Undervisning er et af de områder, hvor daglejere er udbredte ifølge uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Undervisning er et af de områder, hvor daglejere er udbredte ifølge uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

Foto: Scanpix/Jakob Dall

Iværksætter, fri fugl, projektansat, selvstændig, fri agent, daglejer, freelancer. Der er betegnelser nok at plukke af til den store brogede flok af såkaldt 'atypisk ansatte.'

Mellem hver fjerde og hver femte i Danmark tilhører kategorien, alt efter hvor mange deltidsansatte, man medregner. Nogle har selv valgt at arbejde sådan, andre ikke. Inden for det akademiske område vokser den sidste kategori i bekymrende grad, lyder det fra Dansk Magisterforening.

»Vi ser en vækst i midlertidige ansættelser. Her er ofte ingen løn under sygdom, ingen pension og ingen helt basale rettigheder. Og så har vi en voksende gruppe medlemmer, der er klar til at sige ja til næsten hvad som helst, fordi de er desperate efter at få et job,« siger formand Camilla Gregersen og peger på, at en del akamikere falbyder sig til en lav løn, fordi en opgave har et spændende indhold.

»Social dumping er ved at få grobund også i den akademiske verden, « siger hun.

For at understrege pointen om, at flere sidder løst i sadlen, nævner hun en undersøgelse, Dansk Magisterforening har lavet sammen med Foreningen af Fagarkæologer. Den dokumenterer, at 43 procent af arkæologerne på 30 statsanerkendte lokalmuseer i dag er projektansatte.

»Det synes jeg, er et helt vildt tal,« siger hun.

Vi ser en vis spekulation fra arbejdsgiverne, hvor de bliver lidt for smarte, så de kan sno sig uden om overenskomsterne og slippe for at give ordentlige løn-og ansættelsesvilkår. Kim Simonsen, formand for HK

Vor tids daglejere

Også hos Uddannelsesforbundet ser de flere atypiske ansættelser, siger formand Hanne Pontoppidan.

Hun fortæller, at arbejdspladser forsøger sig med individuelle kontrakter for at omgå overenskomstens bestemmelser, og så er der de ansatte inden for folkeoplysningen. Det er en gruppe, der tidligere havde undervisning som hobbybaseret bibeskæftigelse ved siden af et godt og sikkert fast job. Men i dag er det blevet et – ofte skrøbeligt – forsørgelsesgrundlag for dem. 

»De skal leve af det.  Men det sker uden sikkerhedsnet. De får ingen løn under sygdom og barsel, de har ingen gruppelivsordning, ingen pensionsopsparing. Deres efteruddannelse må de selv sørge for. Og de aner ikke, om de har arbejde om et halvt år. De er vor tids daglejere,« siger Hanne Pontoppidan, der ligefrem kalder forholdene 'horrible' visse steder.  

 

200 mand i kø på havnen

Inden for de områder, HK organiserer, arbejder 40 procent på deltid eller tidsbegrænset. Sådan har det været længe. Men den seneste tid har HK’s a-kasse noteret sig, at flere svæver rundt på løse vilkår, hvor de må operere ufrivilligt som selvstændige. 

Et medlem måtte oprette et CVR-nummer for at kunne arbejde som servitrice i en café. Et andet medlem blev fyret som it-medarbejder grundet besparelser. Herefter blev han tilbudt at arbejde for virksomheden igen, hvis han kunne honoraraflønnes. 

Krumspringene laves i stigende grad både inden for det offentlige og i det private, lyder det fra HK.

»Vi ser en vis spekulation fra arbejdsgiverne, hvor de bliver lidt for smarte, så de kan sno sig uden om overenskomsterne og slippe for at give ordentlige løn-og ansættelsesvilkår,« siger formand for HK, Kim Simonsen, der også bruger ordet daglejer og minder om, at det  er et begreb, der peger tilbage i tiden. Før overenskomster og fagforeninger. 

»Dengang stod der 200 mand i kø nede på havnen om morgenen for at se, om der var arbejde. Var der ikke det, kunne man gå hjem igen. Det var et hadet system. I dag ser vi vikarbureuer, der administrerer en base for de nye daglejere. Nu udbydes opgaverne bare online, men mekanismen ligner,« siger han. 

Det er vigtigt for virksomhederne, at de har den fleksibilitet, og for medarbejderne er det også positivt. De kan selv tilrettelægge deres arbejdstid, og er du nyuddannet, kan du få en fod indenfor. Martin Steen Kabongo, overenskomstchef, Dansk Arbejdsgiverforening
 

DA: Godt med fleksibilitet, mere af det

Nogle har dog selv valgt at være atypisk ansat, og for nyuddannede kan de løse vilkår også være en vej ind på arbejdsmarkedet, påpeger Camilla Gregersen.

Og spørger man Dansk Arbejdsgiverforening er der ingen vaklen. Fleksibilitet og mobilitet er plusord.

»Vi ser det udelukkende som positivt. Det er vigtigt for virksomhederne, at de har den fleksibilitet, og for medarbejderne er det også positivt. De kan selv tilrettelægge deres arbejdstid, og er du nyuddannet, kan du få en fod indenfor. Vi håber, arbejdsmarkedet fortsat vil være ligeså fleksibelt og mobilt og vil gerne fremme den udvikling,« siger overenskomstchef Martin Steen Kabongo.

Han afviser blankt, at der skulle være et motiv for arbejdsgiverne i at spekulere i det.

»De overenskomster, vi indgår, de gælder for alle, uanset om man er fuldtidsansat eller ej, siger han.

Hvis en voksende gruppe ikke længere har curity-delen, ja så er der kun flex tilbage. Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening

Honorar-jægerne kommer

Men så er der dem, der flakser rundt uden for overenskomsterne. Som frie fugle eller håbefulde daglejere. Hos FAOS - Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet - har man set nærmere på, hvem der bliver flere af inden for gruppen af atypisk ansatte. Solo-rytterne - selvstændige uden ansatte - er vokset med 33 procent siden år 2000.

Det er en flok af lonely-riders, hvoraf et stigende antal byder ind på honoraropgaver. Frie agenter, der enten boltrer sig og tjener gode penge, eller hutler sig frem.

»Ja, det ved vi ikke så meget om endnu. Men vi ved, at et stigende antal arbejder på denne måde. Altså folk, der egentlig kunne have været lønmodtagere, men som i stedet byder ind på honorar-opgaver og altså oppebærer en større risiko i deres arbejdsliv. Nogle arbejder frivilligt på denne måde, andre ufrivilligt, men vi ved, at antallet er stigende,« siger Mikkel Mailand fra FAOS, der forsker i atypiske ansættelsesformer.

Normen vil nok stadig være faste fuldtidsstillinger, men jeg forestiller mig, at vi vil se mere af det her. Mikkel Mailand, forsker, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier

Arbejdsgruppe risikerer hovedbrud

Generelt udgør virvaret af løse måder at skrue et arbejdsliv sammen på, en  udfordring for den danske flexicurity-model. Camilla Gregersen advarer om, at den kan være i fare for at blive at amputeret.

»Hvis en voksende gruppe ikke længere har curity-delen, ja så er der kun flex tilbage, og så har vi ikke længere nogen model,« siger hun og understreger, at der skal komme en dagpengeløsning også for de atypisk ansatte. Alt andet vil være »uklædeligt og uansvarligt,« mener hun.

Dagpengekommissionen tog nemlig ikke hånd om de atypisk ansatte i sine anbefalinger og en model for, hvordan deres indkomstsikkerhedsnet skal strikkes sammen, er skudt til hjørne i en arbejdsgruppe. Kim Simonsen siger »god fornøjelse.«

»Jeg er glad for jeg ikke skal sidde i den arbejdsgruppe, for de risikerer hovedbrud,« lyder det fra HK-formanden.

Vi skal tage hånd om den her uafklarede gruppe, og der er jo også stadig et udestående i forhold til de supplerende dagpenge. Men vi kan godt komme i en situation, hvor det bliver svært at finde en løsning, vi kan blive enige om. Bent Bøgsted, formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg (DF)

»En lidt træls situation«

Efter dagpengereglerne er man i dag enten lønmodtager eller selvstændig. Men mange atypisk ansatte flyder i en gråzone og er hverken eller. De bliver dog som regel betragtet som selvstændige, og da der gælder særlige regler, hvis selvstændige skal have dagpenge, ender mange med ikke at kunne få det.

Reglerne kan simpelthen ikke favne den her voksende minoirtet og at finde løsninger, der kan dække de mange måder at arbejde på, bliver svært, siger også Mikkel Mailand.

»Det er ekstremt komplicerede regelsæt, de skal gennemgå. Vi har med en meget broget sammensætning af folk at gøre, der alle arbejder atypisk, men på vidt forskellige måder,« siger han.

Formanden for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bent Bøgsted (DF), der i morgen mødes med folk fra fagbevægelsen for at diskutere de atypisk ansatte, medgiver, at »det godt kan blive en lidt træls situation.«

Han håber, at der i løbet af foråret kan komme et bud på, hvordan dagpengesystemet geares til de atypiske.

»Vi skal tage hånd om den her uafklarede gruppe, og der er jo også stadig et udestående i forhold til de supplerende dagpenge. Men vi kan godt komme i en situation, hvor det bliver svært at finde en løsning, vi kan blive enige om.«

Der opstår en ny deleøkonomisk virksomhed i Danmark hver uge, så det har i den grad fodfæste. Fagbevægelsen bør helt sikkert ruste sig til, at en del af deres medlemmer i fremtiden bliver små mikro-entreprenører. Klaus Skytte, forfatter, ekspert i deleøkonomi

Åbningstiden er hele tiden

Kompliceret eller ej. Vi må forholde os til, at et grænseløst arbejdsmarked, hvor den enkelte hopper fra opgave til opgave, vil brede sig og fylde mere om 10 år.

»Normen vil nok stadig være faste fuldtidsstillinger, men jeg forestiller mig, at vi vil se mere af det her,« siger Mikkel Mailand.

Den it-baserede deleøkonomi og det globale arbejdsudbud har accelereret udviklingen. I USA er der ligefrem opstået en ny type ”fagforeninger”, der kun tager sig af vilkårene for folk, der lever af deleøkonomiske tjenester.

Også i Danmark skal man være opmærksom på, at deleøkonomi ikke bare er et forbigående hipster-fænomen. Det, at man udbyder- og byder på opgaver i småbidder, vil vokse i vidt omfang, vurderer ekspert i deleøkonomi Klaus Skytte, der har skrevet flere bøger om emnet.

»Der opstår en ny deleøkonomisk virksomhed i Danmark hver uge, så det har i den grad fodfæste. Fagbevægelsen bør helt sikkert ruste sig til, at en del af deres medlemmer i fremtiden bliver små mikro-entreprenører,« siger han.

Til det siger Kim Simonsen:

»Det er rigtigt, at vi bør se alvorligt på, at arbejdsmarkedet kræver noget andet, end vi er vant til. Vores overenskomster er bygget op i en anden tid – nemlig omkring industrisamfundet. Men nu lever vi altså i en verden, hvor åbningstiden er hele tiden.«