Flere ældre virksomheder går konkurs

Af

Krisen har nu varet så længe, at flere ældre virksomheder blæses omkuld. Det viser nye tal for konkurser. Særligt ramt af konkurser er yderområder som Sønderborg, Skive og Holbæk, hvor virksomhederne får hård kamp fra konkurrenterne i større byer.

Foto: Foto: Peter Mørk/Scanpix.

UDPINT Gamle bøgetræer overlever normalt en vinterstorm, men raser blæsten i lang tid, kan selv skovens ældste træer knække sammen. Sådan er det i naturen, og sådan er det også i erhvervslivet. Efter nogle år med krise begynder flere ældre virksomheder at bukke under.

I 2009 havde 39 procent af alle de virksomheder, der gik konkurs, seks år eller mere på bagen. I 2012 var de ældre virksomheders andel af konkurserne steget til ikke mindre end 50 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Når en krise fortsætter i årevis, så kan fedtet ryge af selv velpolstrede virksomheder. Det forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, som er juraprofessor ved Københavns Universitet med speciale i konkurser.

»De ældre virksomheder kan ofte godt tåle nogle dårlige år, men man kan ikke blive ved. I begyndelsen af finanskrisen var de ældre virksomheder mere modstandsdygtige, fordi de havde mere at tære af. Men efterhånden har de slanket sig og skrællet organisationen ind til benet. Hvis man stadig mangler ordrer, kan det føre til konkurs,« forklarer Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Generelt er konkurserne aftaget siden kriseåret 2010, som kostede 6.461 virksomheder livet. Men antallet af konkurser er stadig højt, og i 2012 måtte 5.456 virksomheder dreje nøglen om.

Livsværket lukkede

En af de ældre virksomheder, der gik konkurs i fjor, var entreprenørvirksomheden O.V. Engstrøm A/S i Svendborg. 52 ansatte havde løn til gode, da virksomheden, som blev stiftet i 1981, gik ned.  Forud for konkursen tyndede ordrerne ud, og den lokale virksomhed blev blandt andet udkonkurreret af MT Højgaard, som under krisen vandt flere sydfynske opgaver.

Når Ove Engstrøm i dag kigger tilbage på tiden før konkursen, siger han:

»Nedgangen i byggeriet påvirkede os meget. De store virksomheder tog pludselig flere ordrer hernede og sænkede prisen, så vi manglede omsætning. Jeg skulle nok have fyret nogle folk noget før.«

Ove Engstrøm solgte jord og mobilkran for at skaffe penge, og midt i nedturen mistede han sin kone, som han havde været sammen med i 48 år. Fire måneder efter begravelsen lukkede banken virksomheden. Den ville ikke længere give kredit.

»Det var sgu ikke sjovt. Når toget først kører, kommer ravnene og alle advokaterne, som er lige så slemme som kurator. Det var forfærdeligt. Jeg oplevede, hvordan de forsøgte at få mest muligt i kassen alle sammen,« fortæller han.

Ove Engstrøm undgik dog personlig konkurs og arbejder i dag fortsat i byggebranchen.

Udkantsvirksomheder udgår

Historien om byggeentreprenøren fra Svendborg rummer en større fortælling. For netop en del virksomheder i yderområder taber i konkurrence til virksomheder fra de større byer.

Konkurserne rammer skævt. Eksempelvis ligger kommuner som Sønderborg, Vejen, Skive, Thisted og Holbæk i den høje ende, når det drejer sig om, hvor stor en del af arbejdsstyrken, som sidste år mærkede en konkurs på egen krop. Det viser en analyse, Ugebrevet A4 har foretaget på baggrund af oplysninger fra Lønmodtagernes Garantifond (LG). 

Værst ramt i forhold til kommunestørrelse er Sønderborg i det sønderjyske. Her lukkede 17 virksomheder i 2012, og LG måtte betale tilgodehavender til lidt over 1.000 medarbejdere. Konkurserne er en stor udfordring, oplyser Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard (Lokalliste).

»Konkurserne betyder, at Sønderborg mangler virksomheder, beskæftigelse og dermed skatteindtægter. Siden 2008 har vi fået et stort slag. Det er ikke sjovt, det fortsætter, og udviklingen skal gerne vende snart. Jeg er ikke mistrøstig. Men det er en kamp op ad bakke at skabe udvikling,« siger Aase Nyegaard.

Vejen Kommune i Sydjylland er med 23 lukkede virksomheder sidste år også relativt hårdt ramt af konkurser. Borgmester Egon Fræhr (V) hæfter sig dog ved, at ledigheden i kommunen fortsat er lavere end landsgennemsnittet.

»Jeg er bekymret for dem, som står uden job efter en konkurs. Det er en udfordring for jobcentret og kommunen, når en virksomhed lukker. Vejen har meget fokus på at tiltrække nye virksomheder i stedet for dem, der forsvinder. Det er lykkedes indenfor fødevaresektoren, hvor to slagterier åbner i kommunen,« siger Egon Fræhr.

I Silkeborg har massefyringerne i virksomheden Steens Furniture også sat konkurser på dagsordenen. Kommunen har mange industrivirksomheder, som er klemt under krisen, oplyser Michael Maaløe, som er job- og borgerservicechef i Silkeborg.

»De fleste arbejdspladser, som går tabt, er inden for industrien. Det er ufaglærte, der mister arbejdet, og det er en mindre katastrofe, for mange mangler de kompetencer, der skal til for at få et nyt arbejde,« vurderer Michael Maaløe.

Han forklarer, at kommunen efter et halvt års ledighed giver arbejdsløse støtte til et års uddannelse, så de forbedrer chancerne for at få et job.

Svag uddannelse giver svage firmaer

Når konkurserne rammer Danmark skævt, skyldes det blandt andet, at virksomhederne i yderområderne har svært ved at tiltrække veluddannet arbejdskraft, forklarer Bjarne Madsen, professor med speciale i udkantsområder ved Center for Regional- og Turismeforskning.

Hvis man for eksempel kigger på samme type virksomhed, der ligger på landet og ved de større byer, så har medarbejdere på virksomhederne i yderområdet generelt det laveste uddannelsesniveau.  Resultatet er, at de ansatte i yderområderne også risikerer at få den laveste produktivitet.

»Konkurrenceevnen for virksomheder i yderområdet er svækket. Først når det drejer sig om standardproduktion og billig arbejdskraft uden uddannelse, begynder udkantsområderne for alvor at komme på banen,« fastslår professor Bjarne Madsen.

Problemet er bare, at udkantsområderne ikke længere kan slå på billig ufaglært arbejdskraft med samme vægt. Mange af den type job er flyttet til udlandet eller er i fare for at blive det.

Ingen pindemadder til tømreren

To brancher, som i 2012 også smagte på krisen, er restaurations- og byggebranchen.

752 konkurser optalte arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri sidste år. Det er dobbelt så mange virksomhedslukninger som før krisen. Om de mange konkurser siger seniorøkonom i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen:

»Niveauet af konkurser ligger meget højt i byggeriet for øjeblikket. Det skyldes en grim cocktail af tre ting: Konkurrencen er meget hård blandt danske håndværkere, hvor der er mange om buddet. Samtidig er interessen fra udenlandske virksomheder skærpet.  Bankerne slikker sårene efter finanskrisen, så de begrænser udlånene, men netop byggevirksomhederne har behov for kreditter under byggeprocessen.«

Restauranterne må også erkende, at menuen står på skåne-kost. Antallet af konkurser er stigende. Det er en svær branche at klare sig i, fortæller Katia K. Østergaard, som er direktør for branche– og arbejdsgiverorganisationen Horesta.

»Det er klart, at erhvervet er ramt af den økonomiske krise, hvor forbrugerne har været mere tilbageholdende. Det er samtidig en stor udfordring, at lønningerne er høje, og at råvarepriser og afgifter stiger. Antallet af konkurser skyldes også, at nogle åbner en restaurant på et lidt for optimistisk grundlag. Der er tale om et erhverv, hvor folk er dygtige til at lave mad, men det betyder ikke nødvendigvis, at de er lige så dygtige til at drive forretning,« siger Katia K. Østergaard.

Brug flere penge – tak

Kigger man på rækken af konkurser, tegner der sig et billede af, at det især er virksomheder, som opererer på hjemmemarkedet, der er i vanskeligheder, forklarer Mogens Højland, kundechef i Lønmodtagernes Garantifond (LG).

»Danskerne sparer op i stedet for at bruge penge. Når vi bruger færre penge på det danske marked, er det først og fremmest de virksomheder, der producerer til dette marked, der kommer i vanskeligheder. Det er banal økonomi. Hvis der kom mere gang i forbruget herhjemme, ville vi også se færre konkurser,« konstaterer kundechefen.

Det går dog langsomt fremad. I 2009 udbetalte LG penge til rundt regnet 31.000 lønmodtagere, der var kommet i klemme efter en konkurs, mens tallet sidste år var faldet til 18.737. Men for samfundet er regningen stadig høj.  Bankerne tager i stigende grad pant i virksomhederne, når de låner ud. Går virksomheden konkurs, får banken først sit tilgodehavende, og bagefter er der meget lidt tilbage til Skat – og de øvrige kreditorer.

Der er solstrålehistorier

Men hvad skal der til, før konkurserne løjer af?

Dansk Byggeri og Horesta forventer, at privatforbruget stiger en anelse i år, og det skulle hjælpe på afmatningen.  Måske kan udkantsområderne også finde inspiration i de positive erhvervshistorier, hvor det trods alt lykkes en virksomhed at få succes, mener udkantsforsker Bjarne Madsen.

Et eksempel kunne være Jensen A/S, Bornholms største arbejdsplads, der har specialiseret sig i maskiner til efterbehandling af vasketøj til blandt andre hospitaler. Kun få virksomheder i verden kan hamle op med den teknologi.

Der er også eksempler på områder, hvor en klynge specialiserede virksomheder pludselig giver synergi. I Sønderborg prøver kommunen at støtte lokale virksomheder med at komme ind på det kinesiske marked, for det er ikke nok kun at satse dansk.

»Det giver også beskæftigelse i Sønderborg, hvis de lokale virksomheder klarer sig godt i Kina. Jobbene kommer ikke let, men vi vil ikke acceptere, at ledigheden stiger,« siger Aase Nyegaard, borgmester i Sønderborg.