Fleksjob er truet af egen succes

Af | @IHoumark

Regeringens kommission for arbejdsmarkedet vil skære i den populære fleksjob-ordning. Der er tale om endnu et angreb på samfundets svageste, mener LO-fagbevægelsen. I Dansk Arbejdsgiverforening ser man en barbering af fleksjob som hårdt tiltrængt.

SELVMÅL Flere og flere personer bliver ansat i fleksjob. Alene i 2008 kom 5.000 flere mennesker med under fleksjobordningen, og yderligere 10.000 stod i kø til et fleksjob. Men så populær skal ordningen ikke være, hvis det står til Arbejdsmarkedskommissionen. På torsdag fremlægger den sin slutrapport, hvori den vil lægge op til, at politikerne i løbet af efteråret laver en reform af fleksjob.

Kommissionen ønsker blandt andet at få løntilskuddet skåret ned for fremtidens fleksjobbere - hvilket i nogle tilfælde kan betyde, at arbejdsgiveren går glip af over 100.000 kroner om året. Og det vil gøre ordningen mindre tillokkende for virksomhederne.

Ordningen med fleksjob gælder for personer, der har mistet en stor del af evnen til at arbejde, og som ikke kan klare et arbejde på fuld tid. En fleksjobber kan eksempelvis lide af angstanfald eller tilbagevendende smerter fra en ulykke. Når en virksomhed ansætter et menneske i fleksjob, får virksomheden et tilskud fra det offentlige, så den kan give fleksjobberen fuld løn, selv om vedkommende er på nedsat tid.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) gør det bestemt ikke noget, hvis der skæres i løntilskuddet.

»Det er alt for generøst, når man som fleksjobber i dag kan få fuld løn, selv om man er på nedsat tid. Fleksjobberne bør kun få en ydelse cirka svarende til dagpenge, når de ikke er på arbejde,« siger Henrik Bach Mortensen, leder af arbejdsmarkedspolitisk afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening.

Kommissionen og DA har en helt forkert tilgang. Det mener næstformanden for LO-fagbevægelsen, Lizette Risgaard.

»Angrebet på fleksjob er totalt forfejlet. I stedet for at være så optaget af at forringe ordningen burde kommissionen se på, hvordan man bedre kan forebygge, at folk bliver så skadet på arbejdet, at de ender i fleksjob. Det er på ingen måde sjovt at få forringet sit helbred,« siger Lizette Risgaard.

Ventelisten vokser

Hun frygter, at et reduceret tilskud vil gøre arbejdsgiverne mere vrangvillige over for at ansætte folk, der ikke kan arbejde 100 procent. Allerede nu vokser køen af folk, der har fået grønt lys til et fleksjob, men endnu ikke har fået et. Alene fra juni 2008 til juni 2009 er køen blevet 20 procent længere - fra 11.000 til 13.000 personer.

Henrik Bach Mortensen fra DA mener, at personer der er indstillet til et fleksjob lige som alle andre bliver ramt af den stigende ledighed. Derudover siger han:

»Danske virksomheder er generelt ret åbne over for folk med nedsat arbejdsevne, og der er i vores øjne ikke behov for at belønne arbejdsgiverne så meget for at få dem til at ansætte de svageste.«

Hvis tilskuddet til arbejdsgiverne sættes ned, vil det efter alt at dømme gøre, at fleksjobberne vil få tilbudt en løn, som ligger betydeligt lavere end deres kollegers. I dag får de som hovedregel den aftalte mindsteløn på området.

»Et mindre løntilskud vil ikke blot ramme fleksjobberne, men også deres familier hårdt, hvis de bliver nødt til at flytte eller på andre måder skære ned for at få økonomien til at hænge sammen,« siger Lizette Risgaard.

Gulerødder mangler

Arbejdsmarkedskommissionen har til opgave at komme med forslag til, hvordan man får flere danskere til at arbejde mere. På den baggrund er det en god idé at se på fleksjobordningen, mener forsker og lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Jørgen Stamhus.

»Der er gode grunde til at give fleksjobordningen et hovedeftersyn. Som det er nu, forbliver langt de fleste i fleksjob og går hverken op i tid eller kommer i ordinær beskæftigelse. Hverken arbejdsgiverne eller kommunerne har et tilstrækkeligt stort økonomisk incitament til at få folk videre,« siger Jørgen Stamhus.

Han henviser til, at hvis en fleksjobber går op i tid, mister virksomheden noget af tilskuddet fra det offentlige, og fleksjobberen selv mister selvfølgelig fritid. For kommunerne er det sådan, at de får refunderet to tredjedele af udgifterne til fleksjobbere fra staten. Dermed er fleksjob en forholdsvis billig løsning for kommunen sammenlignet med andre sociale ydelser.

Står det til Lizette Risgaard, skal man ikke forsøge at få hverken arbejdsgivere eller kommuner til at presse fleksjobberne.

»I stedet for pisk synes jeg meget hellere, man skal tilbyde de fleksjobbere, der har mod på at gå op i tid eller påtage sig arbejde på ordinære vilkår, en garanti for, at de altid kan komme tilbage på de samme vilkår, hvis det går galt for dem. Det vil gøre fleksjobberne trygge, så de tør påtage sig mere,« siger Lizette Risgaard.

Som det er nu, skal man for at få et fleksjob kunne arbejde mindst 12 timer om ugen. Det vil kommissionen gerne ændre på, så folk kan starte blødt på ganske få timer. Håbet er, at det vil få nogle til at satse på fleksjob frem for en førtidspension. Det er dog et åbent spørgsmål, om der er nok arbejdsgivere, der vil ansætte folk for så få timer.

Lemfældig administration

Adskillige undersøgelser foretaget af Ankestyrelsen har vist, at kommunerne ikke går grundigt nok til værks, når de gransker borgernes forhold, før de eventuelt skal have et fleksjob. En undersøgelse i 2008 viste således, at kommunerne i 40 procent af sagerne om fleksjob ikke havde nok dokumentation for, at arbejdsevnen er varigt og alvorligt nedsat. Dansk Arbejdsgiverforening hæfter sig ved, at blandt dem, der forlader fleksjob, går omkring hver sjette ud i ordinær beskæftigelse. Med andre ord var deres lidelse måske ikke så varig og alvorlig endda.

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus har også indtryk af, at kommunerne ikke forvalter fleksjobordningen godt nok.

»Selv om kommunerne ifølge loven skal følge op på, hvordan det går for den enkelte fleksjobber, så er opfølgningen så godt som ikke-eksisterende i mange tilfælde. Folk bliver langtidsparkeret i fleksjob uden hensyn til, om de måske rent faktisk på et tidspunkt kan varetage et almindeligt job,« siger Jørgen Stamhus.

Lizette Risgaard understreger, at kommunerne skal gøre deres arbejde ordentligt. Men hun vil ikke deltage i en generel mistænkeliggørelse af fleksjob.

»Hvis der er dårlig forvaltning, eller nogle snyder, må man se på det fra sag til sag. Men hvis man følger proceduren for godkendelse til fleksjob, så vil man vide, at du skal være en rigtig god skuespiller, hvis du skal snyde dig til et fleksjob.«

Det er planen, at kommissionens udspil i løbet af efteråret skal danne grundlag for politiske forhandlinger om fleksjob. Med i forligskredsen er ud over regeringspartierne, Socialdemokraterne, de radikale og SF. Den brede kreds vil sandsynligvis gøre det svært at barbere fleksjob så meget, som kommissionen, DA og regeringen ønsker det. Socialdemokraterne, SF og LO vil stritte imod. Lizette Risgaard siger:

»Arbejdsmarkedskommissionen er af regeringen blevet sat til at finde besparelser, fordi regeringen har valgt at give store skattelettelser til de velstillede. Besparelserne skal så åbenbart som i tilfældet med fleksjob gå ud over de svageste. Jeg synes, det er usmageligt.«