Flaskedrengens fornemmelse for forskelle

Af | @MichaelBraemer

IKEA har taget kampen op mod detailhandlens alvorlige imageproblemer og vil være branchens mest attraktive arbejdsplads. En lønforhøjelse på 25 procent til kassedamerne var seneste udspil i bestræbelserne på at tiltrække fremtidens knappe arbejdskraft. Den øvrige branche knurrer over metoderne, men IKEA-direktør Peter Høgsted er vant til at gå sine egne veje og tilbyder sine medarbejdere at gøre det samme.

Bølgerne har lagt sig efter IKEA’s sidste personalepolitiske initiativ – en månedlig lønforhøjelse til virksomhedens kasseassistenter på 5.000 kroner.  Men vi vil se flere initiativer på den front fra møbelkæden, hvis samleanvisninger skal følges slavisk, hvis der overhovedet skal komme et møbel ud af dem, men som samtidig insisterer på at føre en selvstændig personalepolitik uden skelen til nedskrevne overenskomster og fodslaget i detailhandlens arbejdsgiverorganisation.
Det er imidlertid den øvrige detailhandel, der står rådvild med dimserne, mens IKEA har den forkromede plan for, hvordan »man får samlet skidtet«, så detailhandlen ikke braser sammen i årene fremover. I hvert fald, hvis man spørger IKEA’s danske førstemand, Peter Høgsted.

»Den demografiske udvikling stiller os over for alvorlige udfordringer i løbet af de næste 10, 15, 20 år. Vi bliver simpelthen for få mennesker til at klare arbejdet. Det problem er der tre muligheder for at løse: Vi kan uddanne kortere, vi kan blive længere på arbejdsmarkedet, og vi kan invitere andre ind i landet. Det sidste har vi ikke haft succes med, og de to andre muligheder går i stik modsat retning af den faktiske udvikling. Altså får vi kamp om arbejdskraften, og det er vi nødt til at forholde os til. I tilfældet med kasseassistenterne, som gør et vigtigt, men ringe betalt arbejde, ser jeg ingen anden mulighed end at hæve lønnen til det gennemsnitlige på arbejdsmarkedet, hvis vi vil have nogen til at gøre jobbet,« siger han.

Peter Høgsted undrer sig over, at hans arbejdsgiverorganisation, Dansk Handel & Service, tog afstand fra IKEA’s lønforhøjelse bare et halvt år efter, at den sammen med HK/Handel havde foretaget en undersøgelse, som pegede på alvorlige imageproblemer for detailhandlen.

Mere end 200.000 danskere arbejder i dag i branchen efter en stigning i beskæftigelsen op gennem 90’erne. Men mindre end halvdelen finder deres branche attraktiv, viste undersøgelsen. Uden for detailhandlen er det færre end hver tredje, der finder den tiltrækkende som arbejdsplads. Ikke mindst lønnen blev udpeget som problematisk i undersøgelsen.

citationstegnUnder alle omstændigheder er der en iøjnefaldende uoverensstemmelse mellem kasseassistenters betydning og deres omdømme og aflønning. Derfor vores initiativ.

»Det er så tankevækkende og foruroligende, at vi ikke kunne sidde det overhørig. Netop »kassedamen« bruges jo som billede på detailhandlen og er ofte det forsømte offer, når politikerne for eksempel diskuterer skattelettelser. Og under alle omstændigheder er der en iøjnefaldende uoverensstemmelse mellem kasseassistenters betydning og deres omdømme og aflønning. Derfor vores initiativ,« siger Peter Høgsted.

Mediestunt

Så under akkompagnement af kritikere, som råbte om mediestunt og pr-nummer, gik IKEA sine egne veje, som virksomheden har gjort det under stor mediebevågenhed før. For eksempel da den for fire år siden i modsætning til en række andre detailhandelskæder gav medarbejdere i IKEA lov til at bære tørklæder på jobbet. Og da den to år efter flyttede den store, årlige fest for alle medarbejdere fra at være en julefrokost til en fest i august, så alle kunne være med på tværs af religioner.

Peter Høgsted afviser enhver beskyldning om spekulation i medieomtale og peger på, at de summer, som lige nu går til lønforhøjelser, kunne være brugt langt mere effektivt, hvis målet havde været reklame. Det handler alene om at gøre IKEA til en attraktiv arbejdsplads og om evne, vilje og mod til at tage de initiativer, der kan opfylde målet.

Peter Høgsted er »self-made« uden anden formel uddannelse end en studentereksamen. Han startede som flaskedreng og kom selv forbi kasseapparaterne på sin vej til detailhandlens top. Og netop manglen på formel uddannelse er med til at forklare de selvstændige initiativer, der har præget IKEA under hans ledelse. For, som han siger:

»Hvis alle arbejder efter de samme modeller, de samme teorier og har de samme uddannelser, så bliver verden for konform.«

Den manglende lyst til at indordne sig under andres modeller præger også IKEA-direktørens holdning til branchens organisation, Dansk Handel & Service, som han ikke tror på kan være den kraft, der sikrer branchen den nødvendige udvikling.

citationstegnVi vil afspejle vores kunder og samfundet omkring os, og derfor er det ikke nok at gøre os attraktive over for de unge, som erhvervslivet ellers dyrker. Vi skal også være en god arbejdsplads for børnefamilier, for midaldrende, indvandrere og andre minoritetsgrupper.

»Den har haft vokseværk, og den laveste fællesnævner, som organisationen nødvendigvis må operere efter, er ofte for lav,« mener han.

Selv om Peter Høgsted gerne giver fagforeningerne credit for at have udviklet arbejdslivet positivt gennem 100 år, og han har tilstrækkelig respekt for tillidsrepræsentanternes indsats til at betale dem for at arbejde fagligt en dag om ugen, er det heller ikke fra den kant, han i øjeblikket forventer den største inspiration i bestræbelserne på at udvikle et bedre arbejdsliv.

»Ligesom alt andet forandrer sig, er den traditionelle kamp mellem arbejdsgivere og fagforeninger under forvandling. Jeg tror ikke på noget modsætningsforhold i dag, og jeg tror, at fagbevægelsen skal redefinere sin rolle. Jeg kan jo sagtens dele ambitionen om bedre arbejdsforhold, og jeg tror også, der på den anden side er forståelse for, at for overhovedet at tale om en fremtid med bedre forhold, er vi nødt til at tjene penge til aktionærerne. Derfor skal vi nærme os hinanden i en fælles vision og tale mere om fremtiden end lige de ting, der ikke virker i dag,« siger han.

Mangfoldighed

Peter Høgsteds ambition er at bevise, at man sagtens kan opføre sig ordentligt som virksomhed og samtidig tjene penge – ja, at de to ting faktisk er hinandens forudsætninger.

Mangfoldighedsledelse er midlet, der samtidig skal gøre IKEA til den bedste arbejdsplads i detailhandlen.

»Der vil ske en stor ændring af arbejdsstyrkens sammensætning i årene fremover, og virksomheden må i stadig højere grad påtage sig rollen som samlingspunkt og meningsskaber. Vi vil være arbejdsplads for en mangfoldighed af medarbejdere – en blanding af aldre, køn, etniske baggrunde, nationaliteter, livssituationer og personligheder. Vi vil afspejle vores kunder og samfundet omkring os, og derfor er det ikke nok at gøre os attraktive over for de unge, som erhvervslivet ellers dyrker. Vi skal også være en god arbejdsplads for børnefamilier, for midaldrende, indvandrere og andre minoritetsgrupper,« siger Peter Høgsted.

Mangfoldighedsledelsen har i et par år været IKEA’s personalepolitik. Det har betydet, at virksomheden ikke har nogen særskilt etnisk personalepolitik, seniorpolitik eller for den slags skyld andre politikker.

»Hvis vi vil behandle mennesker ens, bør vi behandle dem lige forskelligt. Der kræves forskellig personalepolitik til forskellige mennesker. Med gruppeorienterede personalepolitikker risikerer vi blot at begrænse muligheden for at tilgodese individuelle behov,« mener IKEA-direktøren.
Det udelukker imidlertid ikke, at virksomheden tilgodeser medarbejdergrupper ud fra den livssituation, de står i. Der er flere eksempler på personalegoder for bestemte grupper af medarbejdere i IKEA:

  • Familier med børn op til seks år kan vælge ikke at ville arbejde efter klokken 16.
  • Medarbejdere over 40 år optjener automatisk seks måneders ekstra opsigelse.
  • Ledere og chefer har mulighed for deltidsansættelse.
Bøvl

Mangfoldighedsledelsen blev gennemført efter en tværorganisatorisk udviklingsproces, som klarlagde medarbejdernes syn på den gode arbejdsplads og det gode arbejdsliv.

»Det er jo egentlig noget bøvl, men jeg er overbevist om, at det er det rigtige i det lange løb,« siger direktøren.

Han erkender, at IKEA ligesom dansk erhvervsliv i øvrigt – og da ikke mindst dansk detailhandel – har været for dårlig til at sikre den enkelte medarbejder de rigtige betingelser for personlig udfoldelse på jobbet. Der har ikke været den fornødne respekt for den enkeltes ønsker og behov og de hensyn, der skal til, for at den enkelte medarbejder kan få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

De mangler skal mangfoldighedsledelsen rette op på. Peter Høgsteds ambition er, at hans medarbejdere fremover vil kunne se sig selv i spejlet og sige:

  • Jeg betyder noget som individ.
  • Jeg lærer nye færdigheder – jobmæssigt og personligt.
  • Jeg bidrager, og der lyttes til mig.
  • Jeg bliver belønnet for mine evner, erfaring og bidrag.
  • Jeg er glad for mit arbejde og kan til enhver tid give mine input til organisationen.
  • Jeg kan se fremtidsmuligheder for mig selv.
  • Jeg kan acceptere og se muligheder i forskellighed.
Politikken bærer frugt

Ifølge Peter Høgsted bærer IKEA’s politik allerede frugt. Virksomheden annoncerer ikke efter arbejdskraft, men får henvendelser fra, hvad han kalder en mangfoldig ansøgerskare – folk, der står inde for IKEA’s værdier. 10 procent af de ansatte har anden etnisk baggrund end dansk, og det anser Peter Høgsted, der ikke mindst har gjort etnisk mangfoldighed til en IKEA-mærkesag, for »fint«.

Næste store personalepolitiske udspil fra IKEA er allerede under forberedelse, men IKEA-direktøren vil ikke røbe noget om indholdet. Det kommer til foråret, siger han. Men det udspringer af den demografiske udvikling og problemerne med den tidlige tilbagetrækning. Og så kan vi jo foreløbig gætte os til resten.