Flaskedrenge og avisbude ødelægger ryggen

Af Illustration Knud Andersen
Mikkel Noel Lanzky

Hver fjerde dreng mellem 13 og 17 år med fritidsjob løfter mere end tilladt, viser ny undersøgelse. De får heller ikke ordentlig træning i at undgå skader, og det øger risikoen for arbejdsskader senere i livet. Arbejdsgiverne svigter deres ansvar, siger ekspert og tilsyn.

OVERVÆGT Unge drenge på fritidsjob slider og slæber, og ofte mere end de må.

I en ny undersøgelse foretaget af YouGov Zapera for Ugebrevet A4, svarer hver fjerde dreng mellem 13 og 17 år, at de på deres fritidsjob løfter mere end de 12 kilo, eller en tom kasse øl, som er grænsen fastsal af Arbejdstilsynet. Hver tiende af drengene i undersøgelsen har også prøvet at skubbe eller trække over 100 kilo, eller ti indkøbsvogne, hvilket også er forbudt.

Ejner K. Holst, sekretær i LO, er oprevet over tallene.

»Svarene viser, at der er noget grueligt galt ude på landets arbejdspladser. Hvis hver fjerde knægt bryder arbejdsmiljøreglerne på deres fritidsjob, er arbejdsopgaverne helt forkert planlagt. Det er arbejdsgiverens ret at lede og fordele arbejdet, men med den ret følger også en pligt til at tage hånd om sine ansatte,« siger Ejner K. Holst.

Reglerne for tunge løft, skub og træk er ikke bare hevet ud af den blå luft. Unge mennesker er ikke udvoksede, og det er derfor farligere for dem end for voksne at løfte tunge genstande – særligt hvis de ikke har lært den rette teknik. Det understreger professor og dr.med. Gisela Sjøgaard fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Foreholdt resultaterne fra undersøgelsen, udtrykker hun bekymring for, at de unge, der løfter for meget eller forkert, kan gå omkring med en latent fare for pludselig at få en rygskade.

»De unge bliver ikke informeret godt nok. Når de er i voksealderen, kan der ske meget større skader på deres krop, end når man er udvokset. Det er der en betydelig fare for, hvis man gentagne gange løfter for meget på en forkert måde,« forklarer Gisela Sjøgaard og fortsætter:

»Der, hvor faren særligt ligger, er, når løftene bliver gentaget meget i løbet af en arbejdsdag. At løfte en kasse øl fra en stabel til en anden, er meget belastende, når det sker igen og igen. Unge i dag er også i dårligere form end tidligere, og når de så udsætter deres krop for disse overbelastninger, kan det nemmere føre til skader.«

20.000 drenge i farezonen

I 2009 anslog Synovate i en undersøgelse for Nordea, at der i Danmark var cirka 180.000 personer mellem 13 og 17 år med et fritidsjob – eller over halvdelen af alle unge i aldersgruppen. Drengenes erhvervsfrekvens er lidt lavere end pigernes, men konservativt anslået er det godt 20.000 drenge rundt om i landet, der løfter, trækker eller skubber for tunge genstande.

Det fremgår også af YouGov Zaperas undersøgelse for Ugebrevet A4, at oplæringen af fritidsjobberne lader meget tilbage at ønske. Hver fjerde ung i undersøgelsen har ikke fået oplæring i, hvordan man undgår skader, eksempelvis ved korrekt løfteteknik. Oplæringen bliver heller ikke forestået af de korrekte personer. Ifølge ­Arbejdstilsynet skal det være chefen selv eller en voksen kollega, der oplærer den unge til et fritidsjob. I undersøgelsen er det kun 6 ud af 10 unge, der er blevet oplært korrekt, mens hele 4 ud af 10 er blevet oplært af personer, som ikke kan forventes at have styr på eksempelvis sikkerhed og ordentlig løfteteknik.

Gisela Sjøgaard er ikke tilfreds med arbejdsgivernes indsats i forhold til at sikre korrekt instruktion og et sikkert arbejdsmiljø for de unge.

»Når man først har fået overbelastninger, er risikoen for alvorlige skader senere langt større, selv om man ikke nødvendigvis mærker noget til det i ungdomsårene. Så det er særlig vigtigt, at de unge holder sig i form, og at arbejdsgiveren er opmærksom på, at de unge ikke løfter for meget og forkert, da unge ikke altid selv kender grænsen,« siger hun.

Hos Arbejdstilsynet er tilsynschef ved Tilsynscenter for Midt- og Nordjylland Jens Rise Rasmussen ikke begejstret for det billede, undersøgelsen tegner.

»Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for ordentlige forhold på jobbet, og det ansvar skærpes, når der er tale om unge ansatte. De unge har mindre erfaring på arbejdsmarkedet, og de er ikke på samme måde som voksne i stand til at sige fra over for dårligt arbejdsmiljø. Derfor er der nogle arbejdsgivere, der svigter, når de ikke sørger for, at reglerne bliver overholdt,« vurderer Jens Rise Rasmussen.

Turde ikke sige fra

17-årige Andreas Ter-Borch arbejdede i mere end et halvt år på et lager, hvor han og de andre fritidsjobbere jævnligt skulle løfte og bære tunge varer. Designerlamper, hylder til reolsystemer og kasser med vaser, der snildt kunne veje mere end de tilladte 12 kilo.

»Når der kom varer ind, skulle vi eksempelvis flytte hylder ned fra bilen og ind på en palle i lagerhallen. Den slags hylder vejede over 20 kilo, og der var mange af dem,« fortæller Andreas Ter-Borch, der ikke modtog instruktion i, hvordan man skulle løfte for at undgå ondt i ryggen.

»Først efter jeg havde været på lageret nogle måneder spurgte min chef, om jeg egentlig vidste, hvordan man skulle løfte rigtigt. Så sagde han, at man skulle gå ned i knæ og bruge benene, men det blev ikke vist, og han kiggede ikke på, om jeg gjorde det rigtigt. Det var bare en hurtig snak uden opfølgning,« husker han.

Ud over de tunge løft var der også problemer med sikkerhedsudstyret på lageret.

»Der var en palle med vaser, der væltede. Så skulle vi alle sammen hjælpe med at åbne kasserne og se, om nogle af vaserne stadig kunne bruges. Mange af vaserne var helt smadrede, så der var masser af glasskår, men vi fik ikke handsker, selv om vi skulle rode midt i glasstykkerne,« siger Andreas Ter-Borch, der endte med at sige op på grund af dårlige chefer og dårligt arbejdsmiljø. Flere af hans kolleger gjorde det samme, men cheferne blev aldrig konfronteret med de ringe forhold.

»De ting, vi skulle løfte, var alt for tunge, og jeg er da ikke glad for, hvis det kommer til at gå ud over min ryg om mange år. Men da jeg var der, turde jeg ikke sige dem imod, så jeg gjorde det bare, selv om jeg måske ikke var helt tilfreds med det,« siger han.

Som sommerafløser på en avisrute for Forbruger-Kontakt, oplevede 15-årige Daniel Løve at skulle bakse med store læs aviser og reklamer, der samlet kunne veje op mod 200 kilo.

»Jeg fik ikke at vide, hvordan jeg skulle løfte bundterne eller hvordan, jeg undgik at få ondt i ryggen. Det var meget tunge læs, selvom jeg havde en trækvogn,« siger Daniel Løve, der havde en rute med mere end 300 husstande, som nogle gange modtog et halvt kilo per husstand.

»Ind imellem kom der ekstra ting til uddeling. Da der kom nye telefonbøger, havde jeg nærmest et dobbelt læs, som skulle deles ud,« fortæller han, der ofte var nødt til at dele læsset op, så det ikke blev alt for tungt. Men når man er akkordlønnet ud fra mængden af blade til omdeling, kan man nemt fristes til at nøjes med at gå én runde.

De snørede bundter, aviser og reklamer blev leveret i, vejede næsten altid mere end 12 kilo, husker Daniel Løve. De skulle løftes og flyttes, når de skulle pakkes og sorteres for at blive klar til omdeling. Men der fulgte ingen instruktion med, som kunne oplyse Daniel Løve om, hvordan de tunge bundter skulle løftes.

»Da jeg startede, fik jeg traileren, en taske, det første læs og et kort over ruten. Det var, hvad jeg fik udleveret. Det kan være, at ham, jeg var afløser for, har fået at vide, hvordan man løfter, men jeg fik ikke forklaret noget. Og jeg kunne da godt have ondt i skulderen efter at have båret bundter omkring og brugt den skuldertaske, jeg fik udleveret,« fortæller Daniel Løve.

DS: Ikke problemer hos os

Dansk Supermarked har næsten 8.000 unge ansat i deres kæder, som blandt andet tæller Netto, Føtex, Bilka og Tøj & Sko. Selv om man dårligt kan besøge et Føtex-varehus uden at se en ungarbejder skubbe dusinvis af indkøbsvogne rundt (grænsen på 100 kilo for skub og træk svarer til ti indkøbsvogne), afviser direktør og HR-chef Finn Lund Andersen, at Dansk Supermarked har nævneværdige problemer med arbejdsmiljøet for fritidsjobberne.

»Vi har praktisk talt ingen sager, omkring unge, der løfter eller skubber for meget. Vi har rigtig mange unge inde, men det er ikke et problem hos os. Vi gør også rigtig meget ud af at instruere i løfteteknikker, også de unge. Der er jo mange af dem, der flere gange om dagen løfter kasser med øl eller et sofabord, så det er vigtigt, at de kan gøre det ordentligt,« siger han.

Finn Lund Andersen er enig i, at undersøgelsens tal belyser et problem med arbejdsmiljøet for unge, men det problem ligger ifølge ham andre steder.

»Dansk Supermarked er jo en meget stor virksomhed, og vi gør ganske meget for at informere vores ansatte. Men der kan sagtens være små butikker og kiosker, hvor de ikke nødvendigvis har samme viden om arbejdsmiljøregler og sikkerhed. Uvidenhed kan jo være lige så slemt som ond vilje i den her sammenhæng, og det kan være svært for en lille kioskejer at holde sig ajour med alting,« siger Finn Lund Andersen.

Hos Forbruger-Kontakt, der distribuerer aviser og reklamer til næsten alle landets husstande, forklarer underdirektør Anders Ahlman Jensen, at de sammen med kontrakten sender en instruktion i, hvordan man skal håndtere de store mængder aviser og reklamer.

»Forældrene skal jo underskrive kontrakten, og sammen med den kontrakt sender vi en folder om ’sikkerhed, lov og ret og gode råd’, som vores brancheforening har lavet. Her viser vi med billeder og tekst, hvad rigtig løfteteknik er og fortæller, hvor meget man må løfte og flytte,« siger underdirektøren, som dog erkender, at det ikke altid er tilstrækkeligt.

»Vi kan jo ikke vide os fuldstændig sikre på, at de unge får den her viden. Så hvis du går ud fra lovens bogstav, er det ikke nok at overlade oplæringen til forældrene, nej. Men vi kører ud og tjekker, for at sørge for, at de unge får den her information,« siger Anders Ahlman Jensen.

I LO er Ejner K. Holst ikke i tvivl om, at der skal hankes op hos de arbejdsgivere, der bruger fritidsjobbere.

»Arbejdsgiverne er ikke deres ansvar bevidst. Det kan godt være, at en ungarbejder virker som en stor, stærk kleppert, men unge mennesker er ikke færdigudviklede og reglerne er altså skrevet af en grund – de unge kan simpelthen ikke tåle at løfte så meget. Det illustreres også meget tydeligt ved antallet af arbejdsskader. For hver voksen er der tre unge, som kommer til skade – så deres arbejdsmiljø er slet ikke godt nok,« slutter Ejner K. Holst.