Flæske-skandalen der kom på tværs

Af

Midt i overenskomstforhandlingerne sprang bomben: Danish Crown bruger en underleverandør, som underbetaler og snyder rumænske kolonnearbejdere. Men Danish Crown mener, rumænerne har misforstået opgaven. Sagen kan styrke fagbevægelsens kamp mod social dumping, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

FLEISCHER-SKANDAL Det lignede noget nær en kioskbasker, da medierne i forrige uge – midt i overenskomstforhandlingerne – kunne oplyse, at der var ’Løn-fup hos Danish Crown i Tyskland’.

Et antal rumænere var blevet snydt af Danish Crowns underleverandør, Atlanco Limited – et firma, der oprindeligt er cypriotisk, men med hovedsæde i Dublin. ’Fuskeriet’ skulle være foregået på Danish Crowns slagteri i Oldenburg i Nordtyskland.

Sagen er prekær, fordi Danish Crown for kun fem år siden var indblandet i en tilsvarende sag med firmaet IR Unipork, hvor ejeren, som Danish Crown brugte som underleverandør, blev idømt et års betinget fængsel og en millionbøde – for illegal beskæftigelse og socialt bedrageri.

Timingen er så at sige elendig for Danish Crown, vurderer arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.

»Det er ikke en særlig god historie for Danish Crown, når de på den ene side siger, de er nødt til at bruge udenlandsk arbejdskraft, og på den anden side så tilsyneladende ikke overholder overenskomsterne. Så lægger det et vist pres på Danish Crown,« vurderer han.

Anklagen går på, at rumænerne i ét tilfælde ikke har fået løn overhovedet, mens andre ikke har fået en løn i den størrelsesorden, de var blevet stillet i udsigt.

»For 152 arbejdstimer skulle man med en timeløn på 7,50 euro betale mig samlet 1.140 euro. I stedet fik jeg 467,69 euro,« har en af rumænerne forklaret til den tyske avis, Nordwest Zeitung, der først offentliggjorde historien.

Journalisten, der skrev historien, Rainer Dehmer, fortæller:

»Jeg havde en kort samtale med den ene af rumænerne, fordi de andre ikke talte tysk. Der var 28 i alt, som følte sig snydt. I dag er de fleste tilbage i Rumænien, men historien er ikke slut for vores vedkommende endnu. Vi venter på myndighedernes afgørelse,« siger Rainer Dehmer, der i sin dækning omtaler sagen som ’Fleischer-Skandal’.

De tyske myndigheder efterforsker i øjeblikket, om der er tale om illegalt arbejde eller snyd med sociale bidrag – i så fald har i hvert fald Atlanco Limited et problem:

»I værste fald kan man straffes med fængsel op til fem år – alternativt gives der bøder i denne type sager,« siger Dr. Rainer du Mesnil de Rochemont, talsmand for statsadvokaten i Niedersachsen, der efterforsker sagen.

Hvorfor Cypern-firma?

Umiddelbart er der dog ikke noget i sagen, der peger imod Danish Crown, oplyser anklagemyndigheden og stiller det retoriske spørgsmål:

»Men man kunne spørge Danish Crown, hvorfor de benyttede et cypriotisk firma til en opgave i Tyskland?«

Det gør Danish Crown – forklarer kommunikationsdirektør Anne Villemoes – fordi, slagterigiganten er en global virksomhed.

»Vi starter ikke med at spørge om folks nationalitet. Vi lever i et EU og et generelt åbent samfund. Vi ansætter ikke folk med en bestemt farve eller et bestemt sprog. Vi samarbejder med folk af alle nationaliteter verden over. Vi har ikke et lokalt nationalistisk forhold til, hvor man kommer fra. Vi er en international virksomhed,« siger Anne Villemoes.

I det tyske fødevareforbund, NGG, klinger Danish Crowns forklaring dog ikke særlig troværdig:

»Hvorfor benytter man et firma, som tager en omvej via Irland og Cypern? I Tyskland er der også firmaer, der optræder som underleverandører, hvis det lokale arbejdsmarked ikke kan skaffe uddannet arbejdskraft,« siger Bernd Maiweg, faglig sekretær i NGG.

Også NGG’s danske søsterforbund, Fødevareforbundet NNF, undrer sig over Danish Crown.

»Jeg synes ikke, vi som danskere kan leve med Danish Crowns ageren i Tyskland. Kunne de ikke tage de værdier, de siger, de følger herhjemme, med ud i den store verden,« siger forbundsformand Ole Wehlast.

Udfylder huller

Men hvem er Atlanco Limited?

»Atlanco er en af vores nye samarbejdspartnere«, siger Anne Villemoes.

»Jeg har ikke det store kendskab til Atlanco, men ved, at de i en årrække har arbejdet med de samme ting i andre lande,« lyder det fra kommunikationsdirektøren.

På firmaets hjemmeside, Atlanco Rimec Group, står der, at Atlanco har afdelinger i blandt andet Irland, Storbritannien, Cypern, Polen, Portugal, Tjekkiet og Rumænien. Fra 16 kontorer i ni EU-lande udfører firmaet sit speciale, der – står der på hjemmesiden – er at skaffe kvalificeret arbejdskraft til blandt andet fødevareindustrien, som ’på trods af forsøg på at forbedre arbejdsforholdene, ikke har formået at fastholde en stabil arbejdsstyrke’.

»Ved at vælge vores arbejdere fra hele Europa og ikke kun fra et lokalt område, har vi succes med at udfylde disse mangler (på arbejdskraft, red.), og derved sikrer vi, at fødevaresektoren er bemandet med effektive og dedikerede arbejdsteams,« skriver Atlanco på sin hjemmeside.

Danish Crown har tidligere haft et internationalt kendt revisionsfirma til at gennemgå og godkende Atlanco og de aftaler og kontrakter, som firmaet har med sine medarbejdere.

Det må Danish Crown – ifølge Anne Villemoes – nemlig ikke selv gøre. Men så alligevel... For straks da Danish Crown hørte om sagen, gik de til Atlanco og krævede dokumentation for, at der var orden i sagerne.

»Vi ville gerne se fuld dokumentation, se udbetalinger og andet. Det kan vi med en advokat som mellemmand, og vi fik fuld dokumentation af forholdene. Dette er overgået til de tyske myndigheder,« siger Anne Villemoes.

Efterfølgende har hun også sendt Ugebrevet A4 en redegørelse fra en advokat i Hamburg. Advokaten kan, efter at have kigget Atlanco i kortene, øjensynligt berolige Danish Crown:

»Derfor, efter grundige overvejelser, er der ingen tungtvejende grunde til, at De ikke skulle kunne fortsætte samarbejdet med denne underleverandør,« skriver advokaten Dr. Claudius Mann.

Misforståelser

Ifølge Anne Villemoes skyldes de grove anklager grundlæggende to forhold, som de rumænske arbejdere må have misforstået:

»Normalt skal lønnen udbetales den 15. i hver måned. Vi har nu fået dokumenteret, at lønnen er overført til medarbejderne den 14., og jeg skal ikke kunne sige, om der er noget forsinkelse på, når pengene overføres fra en tysk til en rumænsk bank. Den 14. har vi dokumentation for – hele vejen gennem systemet – at pengene er udgået fra Atlancos konto,« siger Anne Villemoes og fortsætter til den anden forklaring:

»Det her er akkordarbejde, og der er sat en akkordnorm, præcis som vi har i Danmark. Normalt ville man ligge med en timeløn på otte-ti euro. Den første måned, man er ansat, får man et uddannelsestillæg, fordi det kan være svært at komme op på akkordsatsen – man har jo ikke en mindsteløn i Tyskland,« forklarer hun.

»Efter den første måned falder det her uddannelsestillæg fra, og vi har erfaring med, at nogle ikke gør sig klart, inden de tiltræder, hvad det vil sige at være akkordlønnet. Det er klart, at hvis man ligger meget langt fra den norm, der er aftalt, har du også en lavere løn, når du er stykpris aflønnet. Der er en lille gruppe af de her rumænere, som ikke engang har kunnet nå op på halvdelen af den norm, der er sat. Det er klart, at så har man en løn, der ligger meget lavt. Men det er ikke noget, vi er bekendt med. For det ændrer ikke på det, vi skal betale Atlanco,« siger Anne Villemoes.

Ole Wehlast fra Fødevareforbundet, er dog – uanset hvad – ikke imponeret over Danish Crown.

»Det kan godt være Danish Crown har gode forklaringer på, at de ikke vidste noget om det her, men det holder ikke i byretten. Det er deres ansvar at opføre sig ordentligt. Det har de ikke gjort,« siger han og fortsætter:

»Hvis Danish Crown synes, de har gjort alt, og de har ondt af de her rumænere, synes jeg da bare, at de skal udbetale lønnen til rumænerne. Når Danish Crown har sikret sig, at alt er i orden, og det viser sig, at det er det ikke alligevel, må Danish Crown jo udbetale pengene fra hovedkontoret i Randers,« siger Ole Wehlast.

Men ifølge Danish Crown er det præcis, hvad man netop har gjort. Forrige fredag udbetalte Danish Crown 6.000 euro til rumænerne, sådan at de forliste arbejdere kunne komme på weekend i Rumænien.

Fødevareforbundet vil ikke umiddelbart bruge sagen i de aktuelle overenskomstforhandlinger – og dog. For ifølge Ole Wehlast har Danish Crown tidligere hævdet, at de ikke kunne få lokal, kvalificeret arbejdskraft i Tyskland, og derfor har de måttet hyre kolonnefolk fra andre dele af Østeuropa.

Paradokset i den argumentation er bare, at Danish Crown herhjemme truer med at rykke produktionen til Tyskland, fordi danske slagtere er for dyre.

»De kører et dobbeltspil. Hvis de alligevel ikke kan få ordentlig arbejdskraft i Tyskland, kan vi med sindsro sige, at så kan de heller ikke flytte produktionen til Tyskland,« siger Ole Wehlast.

Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen tror dog ikke, sagen på den måde bliver en del af de øjeblikkelige overenskomstforhandlinger i fødevarebranchen. Alligevel kan sagen give fagbevægelsen en ekstra pind i kampen mod social dumpning.

»Der er så meget spin i overenskomstforhandlingerne, fordi det handler om at påvirke den offentlige mening. Indtil nu er det mest lykkedes arbejdsgiverne at få sat en ramme, der hedder faldende beskæftigelse og faldende konkurrenceevne. Dette kan måske være med til at sikre fagbevægelsen en modoffensiv, når virksomhederne ikke engang kan overholde overenskomsterne og kører ud med løndumping,« vurderer Flemming Ibsen.