Firmaer snyder sig til gratis arbejdskraft

Af | @GitteRedder

Theis Hasselby Nielsen fik tilbudt et job som murer mod, at han tog tre ugers prøvetid på dagpenge. Fagbevægelsen råber vagt i gevær. De oplever, at jobcentre agerer gummistempel over for kreative firmaer, der jagter gratis arbejdskraft. Det afviser jobcentrene. LO vil have beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at gribe ind.

Foto: Foto: Torben Klint/Scanpix

PRAKTIKSVINDEL Efter mindre end en uge som arbejdsløs murersvend fik Theis Hasselby Nielsen tilbud om arbejde i et murerfirma. Der var bare en lille omvej til det faste job: Han skulle svinge murerskeen i tre ugers virksomhedspraktik på dagpenge. Først derefter ville han blive ansat på ordinære vilkår.

»Da jeg spurgte murermesteren i telefonen, hvorfor jeg ikke bare kunne få en almindelig ansættelse med det samme, lød svaret, at det ikke ville være fair over for de andre i firmaet, der også har været tre uger i virksomhedspraktik, før de begyndte at få løn,« fortæller Theis Hasselby Nielsen.

Og historien om Theis Hasselby Nielsen er ikke enkeltstående, understreger næstformand i Murernes Brancheforening i København Thomas Bentsen. 

»Vi hører ofte om arbejdsgivere, der prøver at skaffe folk på den her måde, selv om det er i strid med intentionen i lovgivningen, som jo er, at de ledige skal prøve noget nyt af og opkvalificeres på andre felter, end der hvor de er udlærte,« påpeger Thomas Bentsen.

Ugebrevet A4 har været i kontakt med en murermester på Sjælland, der erkender, at han inden for et par år har haft omkring 30 ledige håndværkere i virksomhedspraktik. Murermesteren, der ønsker at være anonym, fortæller, at han bruger blandt andet jobnet.dk til at finde ledige, der kunne være egnede til at give et jobtilbud. 

Men også indenfor dagligvarebranchen bruger både små købmænd og store butikskæder ledige i virksomhedspraktik som gratis arbejdskraft, fremhæver faglig chef i HK Handel Kim Jensen.

»Det er ikke, fordi købmanden har et stort og godt hjerte og gerne vil hjælpe nogle mennesker i gang, at han ansætter ledige i virksomhedspraktik. Det er der selvfølgelig nogle, der har, men mange gør det for at tjene penge,« siger Kim Jensen.

Det er svært at sætte nøjagtig tal på, hvor mange ansatte i danske butikker, der er på løntilskud, siger han.

»Men det er rigtig mange, og dagligvareområdet er et nemt område at sende de ledige ud i. Der er jo altid brug for nogle til at sætte på hylderne,« konstaterer Kim Jensen.

En undersøgelse, som Ugebrevet A4 gennemførte i samarbejde med Dansk Metal i 2012, viste, at to ud af tre ledige metalarbejdere, der har været i virksomhedspraktik, mener, at arbejdsgiverne bruger ordningen som gratis arbejdskraft.  

Systematisk snyderi

Da Theis Hasselby Nielsen fik et jobtilbud, som indebar en startperiode i virksomhedspraktik, fik han det klare indtryk, at det var helt normal procedure for firmaet at skaffe sig gratis arbejdskraft ved at malke offentlige tilskudsordninger. Der var ligefrem en manual i, hvordan han skulle få jobcentret til at godkende hans virksomhedspraktik.

»Det var helt vildt, fordi jeg uden videre fik at vide, at jeg bare skulle kontakte mit jobcenter, udfylde en bestemt blanket, og så ville han lige sende mig de firmaoplysninger, som jeg skulle bruge til blanketten,« siger han.

Tal, som Ugebrevet A4 har trukket ud af jobindsats.dk, viser, at 53.975 arbejdsløse danskere har været i virksomhedspraktik inden for det seneste år.  Ideen med virksomhedspraktik er, at de ledige skal komme tættere på et rigtigt arbejde ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet.  De får dagpenge, mens de for eksempel arbejder i butik eller på en byggeplads i op til fire uger, hvor de opbygger netværk og får nye kompetencer.

I 3F’s a-kasse har 11.675 medlemmer været i virksomhedspraktik i løbet af det seneste år, viser A4-tallene. Og oplevelsen i 3F er, at langtfra alle arbejdsgivere har reelle hensigter, når de ansætter ledige i virksomhedspraktik.

Thomas Bentsen, som udover at være næstformand i Murernes Brancheforening også arbejder i 3F’s a-kasse blev således kontaktet af en murermester, der ønskede en yngre murersvend i virksomhedspraktik.

»Da jeg fortalte ham, at det kunne man ikke, undrede mester sig over, at han ikke kunne få lov, når nu andre murermestre kunne gøre det,« siger han.

Mestre tænker kreativt

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard har der ikke været forsket i, hvordan forskellige virksomheder og brancher bruger virksomhedspraktik.

»Men der er nok ingen tvivl om, at nogle virksomheder misbruger virksomhedspraktikken og bruger ordningen meget kreativt. Nogle virksomheder kunne lige så godt rekruttere arbejdskraft på helt normal vis, men i stedet går de gennem jobcentret og får en form for rekrutteringsstøtte. Så bliver det nærmest en betingelse for ansættelse, at man kommer ind i en tilskudsstilling,« siger Thomas Bredgaard.

Arbejdsmarkedsforskeren understreger, at det er meget vanskeligt at vurdere, hvor hyppigt der forekommer misbrug af ordningen, og at virksomhedspraktik og løntilskud er effektive redskaber til at skaffe ledige i arbejde.  

Forargeligt at indføre prøvetid

I LO understreger sekretær Ejner K. Holst, at det aldrig har været hensigten, at virksomhedspraktik skulle bruges som en slags gratis prøvetid af nyansatte. LO og flere medlemsforbund har oplevelsen af, at der foregår et stigende misbrug af ordningen. Derfor slår han alarm over for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S).

»Det er simpelt hen forargeligt, at nogle virksomheder bruger beskæftigelsessystemet til at indføre prøvetid og lader staten og skatteyderne betale for det,« siger han.

Det lugter af ’bevist misbrug af systemet’, når ledige håndværkere får tilbudt arbejde på den måde, som Theis Hasselby Nielsen har fået det, mener Ejner K. Holst. Derfor vil han nu have beskæftigelsesministeren til at undersøge brugen af virksomhedspraktik.

Også næstformand i HK Mette Kindberg oplever, at ledige medlemmer inden for især handel bliver sendt i virksomhedspraktik per automatik og i nogle tilfælde fortrænger ordinært ansatte.

»For nogle virksomheder er det blevet en pengemaskine, hvor de får ledige ud som gratis arbejdskraft.  Det holder ikke, at de her ordninger bliver brugt så kreativt,« konstaterer Mette Kindberg. Hun tilføjer, at en undersøgelse, som HK har foretaget, viser, at tre ud af ti ansatte HK’ere med løntilskud udfører arbejde, som en ordinært ansat ellers skulle have udført.

Jobcentre agerer gummistempel

I LO fastslår Ejner K. Holst, at de kommunale jobcentre skal oppe sig. Han tvivler på, at jobcentrene vurderer hver enkelt sag tilstrækkelig grundigt.

»Man må spørge ude i jobcentrene, om de nu er sikre på, at alle de mange ledige, der i dag kommer i virksomhedspraktik, er reelle nok. Er den sagsbehandling, der sker i jobcentrene, for lemfældig?« spørger han.

I Murernes Brancheforening mener næstformand Thomas Bentsen, at jobcentrene agerer gummistempel i sager om virksomhedspraktik.

»Mit indtryk er, at den blanket, der skal udfyldes af den ledige og arbejdsgiveren, bliver godkendt i jobcentret hver gang. Der bliver ikke ført kontrol med det her, og jeg har aldrig hørt om en arbejdsløs, der prøvede at komme i virksomhedspraktik men fik et nej nede på jobcentret, siger Thomas Bentsen.

Flere jobcenterchefer, som Ugebrevet A4 har talt med, afviser på det kraftigste, at jobcentrene agerer gummistempel og bare sender ledige i praktik uden at se på, om det opkvalificerer dem.

»Som jobcenter har vi heller ingen interesse overhovedet i at medvirke til løntrykkeri eller billig arbejdskraft for nogle virksomheder,« siger leder af Jobcenter Horsens Kurt Nygaard.

Misbrug forvrider konkurrencen

I 3F har forhandlingssekretær i byggegruppen Jacob Scavenius flere gange råbt vagt i gevær over for både jobcentre og arbejdsmarkedsstyrelsen i forhold til hvordan ordningen bruges.

»Vi har været godt gale i skralden over måden som virksomhedspraktik bruges på. Det er misbrug af statslige midler, og det er konkurrenceforvridende overfor de mestre, der kører en fornuftig forretning og ansætter folk på ordinære vilkår. Jobcentrene må sætte en stopper for det her,« siger han.

Forfatter, murersvend og tidligere næstformand i SF Mattias Tesfaye kan slet ikke forstå, at man med få dages eller ugers ledighed kan få godkendt en aftale om virksomhedspraktik. 

»Det er 100 procent sikkert, at der foregår misbrug af ordningen, og det er pinligt, at jobcentrene godkender aftaler, der er fuldstændig i strid med den lovgivning, der ligger,« siger Mattias Tesfaye.

Via venner og bekendte i byggebranchen har han kendskab til flere personer, der har fået tilbudt job under forudsætning af, at de først lige tager en tørn i virksomhedspraktik.

»Det er jo mega konkurrenceforvridende, når nogle firmaer på den måde bruger gratis arbejdskraft, og jeg kunne godt savne, at Dansk Byggeri kommer på banen og lægger afstand til misbruget,« siger Mattias Tesfaye.

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri lægger afdelingschef Louise Pihl også afstand til enhver form for misbrug af virksomhedspraktik. 

»Hvis den ledige ikke har brug for en virksomhedspraktik for at komme i beskæftigelse, synes vi ikke, det er en god idé, for så bliver det konkurrenceforvridende.  Det er klart, at ordningen ikke må misbruges, så man lige får en måneds gratis arbejdskraft,« understreger hun.

For et par år siden havde Dansk Byggeri et par sager i Sønderjylland og Midtjylland, hvor virksomhedspraktikken ikke blev brugt efter hensigten, og der hev organisationen fat i jobcentrene.

»Hvis det kommer til vores kendskab, tager vi selvfølgelig en snak med jobcentrene, om det foregår på rigtige vilkår, og i sidste ende ville vi klage over det i Beskæftigelsesnævnet,« siger Louise Pihl. Hun tilføjer, at Dansk Byggeri ikke har kendskab til konkrete sager for øjeblikket.  

Jobcentre afviser misbrug

I Horsens understreger Kurt Nygaard, at jobcentret har et klokkeklart regelsæt, der fastslår, at sagsbehandlerne altid skal forholde sig til hver enkelt sag om virksomhedspraktik. Han kan ikke udelukke, at der kan være sket en fejl i behandlingen i ganske få af de 912 sager om personer, der fik godkendt virksomhedspraktik. Men han oplever ikke et systematisk misbrug af ordningen.

»Det er meget sjældent, at vi oplever, at nogle virksomheder forsøger at omgå reglerne,« siger Kurt Nygaard. Han oplyser, at jobcentret har en aftale med fagbevægelsen i Horsens, som reagerer, hvis de bliver opmærksomme på forhold, der ikke er lige efter bogen.  

»Hvis vi ikke fanger signalerne, og de oplever noget, der ikke burde finde sted, så kontakter de os,« fortæller jobcenterchef Kurt Nygaard.

I Skive har 1.108 ledige været i virksomhedspraktik inden for det seneste år. Og jobcenterchef Lars Harder mener ikke, der har været tilfælde af misbrug.   

»Vi har en aftale med LO i byen, hvor vi samarbejder om praktikaftalerne, og selvom jeg ikke kan udelukke, at der kan ske misbrug af ordningen, tror jeg bestemt ikke, det sker her,« siger han.

Skives jobcenterchef fremhæver, at kommunens ledige aldrig nogensinde vil komme i virksomhedspraktik inden for noget, hvor man lige så godt kunne have fået en normal løn.

»Og man kan jo heller ikke blive opkvalificeret til noget, som man kan i forvejen,« siger Lars Harder.

Lars Harder vurderer, at jobcentrets udbredte brug af virksomhedspraktik og løntilskud er en af forklaringerne på, at mange ledige i byen har fået job.

Pressede jobcentre har høje sagsbunker

På Aalborg Universitet understreger arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, at der ikke er forsket i, hvordan jobcentrene behandler ansøgninger om virksomhedspraktik.

»Men jeg tror, at medarbejderne i et jobcenter vil være tilbøjelige til hurtigt at godkende en virksomhedspraktik og ikke føre særlig detaljeret kontrol med, om det så lever op til formålet,« siger han og fortsætter:

»Jobcentrene er presset økonomisk og får en høj refusion, når man laver virksomhedspraktik, og samtidig kan man så lette sagsbunken lidt,« siger Thomas Bredgaard.  

Murersvenden Theis Hasselby Nielsen sagde nej tak til jobbet med tre uger i virksomhedspraktik.

»Mit indtryk var jo, at arbejdsgiveren metodisk scannede jobnet.dk og hurtigt opsnappede, at her var en ung og relativt nyuddannet murersvend, der var nem at fange.  Det er en meget smart fidus. Så arbejder man gratis for dem i tre uger, hvor man hæver dagpenge, og så kan de nok ikke bruge en bagefter, når de skal til at give løn for arbejdet,« siger han.

Theis Hasselby Nielsen fik i stedet job hos en anden murermester på helt andre vilkår og med løn fra første dag.