Firmaer med østarbejdere krakker på stribe

Af | @JanBirkemose

Hver syvende østarbejder i Danmark har været ansat i et firma, der har drejet nøglen om. I visse brancher gælder det for en ud af tre østeuropæere. Fagforeninger mener, at der er tale om systematisk spekulation i billig arbejdskraft og konkurser. Skat kigger nu nærmere på de mange virksomhedslukninger.

OVERDØDELIGHED Trods højkonjunktur i de senere år har en meget stor del af de danske virksomheder, som har hentet arbejdskraft i de tidligere østeuropæiske lande, drejet nøglen om. I byggeriet, rengøringsbranchen og handelsområdet, der er blandt de brancher, som har hentet flest medarbejdere fra de nye EU-lande, har op mod hver tredje østeuropæer i branchen været ansat på en virksomhed, der er gået neden om og hjem.

Den dominerende enkeltårsag til de mange virksomhedslukninger er konkurs eller tvangs-opløsning. Knap hver tredje af de lukkede virksomheder med tilsammen 2.380 østeuropæere ansat kan tilskrive sig denne mindre flatterende dødsårsag.

Overdødeligheden blandt virksomheder, som har rekrutteret arbejdskraft fra Polen og andre af de nye EU-lande, fremgår af en ny kortlægning af østarbejdernes arbejdspladser i Danmark. Undersøgelsen, der er den første af sin art, er gennemført ved at samkøre samtlige arbejdstilladelser, der er blevet udstedt af Udlændingeservice siden maj 2004, hvor EU blev udvidet med 10 nye medlemslande, og det danske CVR-register, der blandt andet giver oplysninger om virksomhedernes status. De i alt 31.114 arbejdstilladelser har Ugebrevet A4 modtaget ved aktindsigt, og analysefirmaet Kaas og Mulvad har gennemført den elektroniske analyse.

  • I alt 4.870 danske virksomheder har haft 31.114 østeuropæere med arbejdstilladelse ansat. Ud af disse har 400 virksomheder drejet nøglen om.
  • Blandt de 400 »døde« virksomheder er 45 dog offentlige institutioner, som blot er blevet nedlagt eller har ændret navn på grund af kommunal- og strukturreformen. Undersøgelsen handler derfor alene om de 355 resterende virksomheder fra den private sektor.
  • Mindst 32 procent af disse er konkursramt eller blevet opløst ved tvang fra myndighedernes side. Reelt er tallet med stor sandsynlighed højere. Det skyldes, at de offentlige registre ikke har angivet dødsårsag for hele 248 ud af de 400 »døde« virksomheder.

Spekulerer i konkurser

Selv om det er første gang, at der kan dokumenteres en høj dødelighed blandt de virksomheder, som har haft østeuropæere ansat, kommer analysens resultater ikke bag på fagbevægelsen. Her har fagforeninger for flere brancher længe erfaret, at en stor del af østeuropæerne havner i virksomheder, der mildt sagt befinder sig i den grå ende af erhvervslivet. Det gælder blandt andet i byggeriet, påpeger sekretariatschef Gunde Odgaard fra Bygge-, Anlægs- og Trækartellet.

»Det er imponerende, at så mange kan gå konkurs, når vi i flere år har redet på toppen af en højkonjunktur. Jeg kunne forstå, hvis de gik ned i perioder uden arbejde, men i disse tider skal man virkelig anstrenge sig for at gå ned. Derfor har jeg meget let ved at mistænke dem for at spekulere i at drage fordele af at forsvinde fra jordens overflade,« siger Gunde Odgaard.

Inden for byggeriet har virksomheder, der tilsammen har stået for 22 procent af de arbejdstilladelser, der er blevet udstedt til hele branchen, drejet nøglen om. 3 ud af 10 nedlagte byggefirmaer er enten gået konkurs eller blevet lukket med tvang fra myndighedernes side. Samtidig viser A4’s undersøgelse, at lidt flere end halvdelen af de »døde« byggefirmaer er blevet etableret efter, det blev muligt at importere arbejdskraft fra de nye EU-lande.

Netop det faktum, at der ofte er tale om helt unge firmaer er med til yderligere at vække Gunde Odgaards mistro mod de krakkede selskaber.

»Vi har hele tiden haft en mistanke om, at den kraftige vækst, der har været i nye byggefirmaer, blandt andet skyldes, at nogle er blevet oprettet for udelukkende at spekulere i billig, østeuropæisk arbejdskraft,« siger Gunde Odgaard og fortsætter:

»Vi har altid haft konkursryttere og platugler i byggeriet. Og nu er fidusen altså at excellere i udenlandsk arbejdskraft. På den måde undrer det mig ikke, men det er stærkt bekymrende, at det er en så stor andel. Og det er stærkt bekymrende, at der bliver ved med at være kunder, som holder liv i den slags typer.«

Polske kriminelle på spil?

Nærstuderer man de mange forliste byggefirmaer, kan det ses, at malerbranchen fylder godt op i »dødsstatistikken«. Ud af 74 krakkede byggefirmaer er 10 af dem malerforretninger. Og det er faktisk overraskende få, mener næstformand i Malerforbundet i Storkøbenhavn Bo Rosschou.

»Der skal ikke det store til for at anskaffe sig en stige og en malerrulle og få en konto hos Flügger. Og når det samtidig er muligt at ansætte folk fra Østeuropa, har det tiltrukket platugler og kriminelle,« siger Bo Rosschou.

Hans oplevelse af virksomheder med polske malere er, at der ofte er tale om fupkonstruk­tioner:

»Typisk sker der det, at en stråmand opererer for et foretagende på et til lejligheden oprettet SE-nummer (registreringsnummer hos myndighederne, red.) Når arbejdet er udført, og polakkerne er sendt hjem igen med i bedste fald 30 kroner i timen, så lukker man SE-nummeret, og så er den pot ude. Skat ser ikke skyggen af hverken moms, indkomstskat eller selskabsskat,« siger Bo Rosschou.

Han mener, at A4’s nye undersøgelse afslører de yderste led i det, han betegner som organiseret kriminalitet. Ifølge Bo Rosschou er der tale om, at »gangstersyndikater« i Polen skaffer arbejdskraften, som derpå sendes til Danmark, hvor en »ganger« optræder som sjakbajs for dem.

»Polakkerne får måske 30 kronen i timen, og »gangeren« får måske 80 kroner i timen. Men han har så til gengæld ansvaret for at piske de andre, så de arbejder mindst 10 timer om dagen.«

I Skat har man ikke kapacitet til at kigge hver eneste konkurssag efter i sømmene. Men særlige kampagner rettet mod vikarbranchen har vist, at der bliver svindlet for store millionbeløb i de mange konkurssager. Afdelingsleder for Økonomisk Kriminalitet i Skattecenter Horsens Morten Mørch Sørensen, der foreløbig har afsløret fusk for 150 millioner kroner i forbindelse med konkurser i 15 vikarfirmaer, mener, at der også ligger store fangster forude i andre brancher.

»Jeg er overbevist om, at der også foregår planlagte virksomhedslukninger inden for rengøring og byggeriet. Men vi kan ikke afdække alle sagerne, og derfor fokuserer vi på én branche ad gangen,« siger Morten Mørch Sørensen.

Østarbejderne kommer i klemme

Han oplyser, at Skats erfaringer matcher fint med de oplevelser, som Bo Rosschou fra Malerforbundet giver udtryk for.

»I vikarbranchen er en del af konceptet, at virksomheden eksisterer i en periode på seks til ni måneder, hvor de hverken betaler det ene eller andet til det offentlige. Når så de ikke længere kan komme uden om regningen, lukker de ned. Derefter ser vi dem ofte poppe op igen med en stråmand,« siger Morten Mørch Sørensen.

Han vurderer samtidig, at overdødeligheden i virksomheder med østarbejdere måske kan forklares med, at virksomheder, der vil spekulere i lukninger, får et lidt større spillerum ved at have udlændinge ansat, fordi det oftest også betyder, at de ansatte ikke er fagligt organiseret, og virksomheden dermed bliver kigget lidt mindre efter i sømmene.

I Dansk Byggeri, der er arbejdsgiverforening for 6.500 byggevirksomheder, mener direktør Børge Elgaard også, at der er tale om bemærkelsesværdige høje dødsrater blandt byggefirmaer med østarbejdere. Men han vil ikke drage konklusioner om planlagte lukninger eller ligefrem organiseret kriminalitet:

»Der har ikke været nogen høj konkursrate i byggeriet i de senere år. Derfor er det meget overraskende, at disse firmaer ligger så højt.«

Det kunne minde om planlagte lukninger.

»Ja, det kunne det være, men det ved vi jo ikke, om det er. Så det vil jeg ikke antyde. Men det ville være interessant at kigge nærmere på, hvad årsagerne er,« siger Børge Elgaard.

Når virksomheden går ned, er det både de ansatte, kunderne, leverandører og myndighederne, der står tilbage som tabere. Selv om de ansatte i princippet er garanteret deres løn via Lønmodtagernes Garantifond, vil de i praksis alligevel få store problemer.

Det mener blandt andre Tina Møller Madsen, gruppeformand for 3F-Privat Service, Hotel og Restauration.

»Hvis østarbejderne er medlem af en fagforening, kører vi jo sagerne for dem. Men meget få af dem er organiseret, og derfor står de på herrens mark. Dertil kommer, at de også skal til at skaffe sig en ny arbejdstilladelse, fordi de står i et fremmed land med en arbejdstilladelse til Bents Rengøring, som er gået ned. Så bliver man enten illegal eller tvunget til at tage hjem,« siger Tina Møller Madsen.

Ifølge Bo Rosschou fra Malerforbundet står det faktisk endnu værre til. Ifølge ham har østarbejderne nemlig særdeles svært ved at få deres penge fra Lønmodtagernes Garantifond.

»Det forudsætter jo, at de har en dokumentation for deres arbejde. Og i disse sager er der ikke skyggen af lønsedler eller papirer, der kan dokumentere det reelle arbejde. Derfor ender de oftest som tabere i disse konstruktioner af plat og svindel,« siger Bo Rosschou.