Firmaer massefyrer – og får millioner i erhvervsstøtte

Af
Anne Marie Boesen

Sidste år skabte en række store, danske virksomheder massive overskud til aktionærerne samtidig med, at de fyrede tusindvis af medarbejdere. Nu viser en kortlægning fra Ugebrevet A4, at de samme firmaer hævede millionbeløb i erhvervsstøtte. En rigtig dårlig forretning for samfundet, siger både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og liberale CEPOS.

GYLDENT FODTRYK Når staten sidste år støttede dansk erhvervsliv med mere end 3,7 milliarder kroner i direkte erhvervsstøtte, er det blandt andet med argumentet om, at støtten skal fremme miljø, innovation og iværksætteri med henblik på at skabe vækst og arbejdspladser.

Mens Ugebrevet A4 tidligere har afdækket, at mindre end en procent af erhvervsstøttekronerne går til de nye, fremadstormende vækstvirksomheder – de såkaldte gazeller – viser kortlægningen nu også, at flere millioner erhvervsstøttekroner sidste år blev udbetalt til 25 store, danske firmaer, der afskedigede sammenlagt 10.000 danske lønmodtagere.

Kortlægningen af den direkte erhvervsstøtte i 2009, som Ugebrevet A4 har foretaget i samarbejde med Kaas & Mulvad, viser desuden, at firmaerne samme år, som de hævede millioner i erhvervsstøtte, havde et samlet overskud på mere end 23 milliarder kroner.

Erhvervsstøtte til firmaer, der tjener kassen og fyrer, er dårlig forretning for samfundet som helhed, mener den liberale tænketank CEPOS.

»Set fra mit synspunkt får skatteborgerne ikke særlig meget ud af støttemillionerne. Generelt er der ikke noget, der tyder på, at statsstøtte gavner den samlede økonomi, og vi kan se, at de virksomheder, der her modtager støtten, har overskud. Så ud fra det perspektiv burde de selv finansiere den udvikling og forskning, de har brug for,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i CEPOS.

Socialdemokraternes næstformand og skatteordfører Nick Hækkerup ærgrer sig også. Han er fortørnet over uddelingen af støttekroner til firmaer, der massefyrer.

»Når vi giver erhvervsstøtte, er det meningen, at der skal skabes vækst og dermed arbejdspladser. Erhvervsstøtte er ikke et ekstra bidrag til aktionærerne, der med samme hånd hælder helt almindeligt hårdtarbejdende danskere ud til arbejdsløshed,« siger Nick Hækkerup.

Vestas: Vi skal støttes

Regeringen og forligspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, bag finansloven gav i 2009 et trecifret millionbeløb til de 25 virksomheder, der altså tilsammen havde overskud på 23 milliarder kroner efter skat – og som uddelte fyresedler til 10.000 danske medarbejdere.

Vestas er et af de firmaer, der fyrede allerflest medarbejdere i 2009 – og igen i 2010.

1.500 medarbejdere modtog en fyringsseddel i 2009, og endnu flere kom til i 2010. I Nakskov lukkede Vestas sin vingefabrik i oktober og fyrede i den forbindelse 350 3F-medlemmer, som Jess Hansen er afdelingsformand for. Han ærgrer sig over, at Vestas har fået statsstøtte samtidig med, at de har lukket arbejdspladser.

»Det krænker en eller anden retfærdighedsfølelse hos mig, at vi betaler offentlig støtte til, at Vestas kan videreudvikle sine produkter, når de alligevel bare kan tage støtten, gå deres vej og flytte arbejdspladserne,« siger Jess Hansen.

Vestas kom ud af 2009 med et overskud på 4,2 milliarder. Alligevel mener pressechef i Vestas Michael Holm, at de 3,5 millioner kroner, som firmaet har modtaget i erhvervsstøtte, er givet godt ud for samfundet. Pengene er gået til at forske og udvikle vindmølleteknologien.

»Vi kunne vælge selv at forske udelukkende for egne midler, men så havde resten af samfundet ikke fået gavn af det. Vi har 1.000 mennesker, der sidder i vores udviklingsafdeling og forsker, og de behøver ikke dele viden eller erfaringer med nogen, for det betaler vi selv for. Hvis vi arbejder sammen med universiteterne og øser ud af vores erfaring, knowhow og indsigt, så forventer vi nogle offentlige penge for at spytte i, og til gengæld får universiteterne adgang til noget af vores ekspertise,« siger Michael Holm.

Konkret har Vestas fået penge til otte forskellige projekter, der dækker over erhvervs-ph.d.’er, udviklingsprojekter og forskning.

»Det går alt sammen til udvikling og forskning inden for vindmølleteknologi – og formålet er at gøre vindmøllerne mere effektive og dermed gøre strømmen konkurrencedygtig og billig for forbrugerne. Derfor er pengene godt givet ud,« siger Michael Holm fra Vestas.

Men det argument preller af på Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Som direktør Lars Andersen siger:

»Det er en uskik at give direkte støtte til store, velkonsoliderede firmaer. Så store firmaer har råd til selv at finansiere fornyelsen.«

Hos CEPOS mener cheføkonom Mads Lundby Hansen, at forskningsordningen, hvor Vestas modtager offentlige midler for at samarbejde med universiteterne, ligger i en gråzone.

»Det er selvfølgelig nyttigt, at universitetsforskere beskæftiger sig med virksomheder og markedsvilkår. Og hvis Vestas skal have en forsker ind i virksomheden, der publicerer resultaterne offentligt, så kan man egentlig godt forstå, at virksomheden ikke vil betale det hele selv. Dermed kan man sige, at denne statsstøtte er mindre kritisabel. Men man kan overveje, om Vestas skal betale en større andel af regningen,« siger Mads Lundby Hansen og tilføjer:

»Der er også den mulighed, at hvis det offentlige ikke betalte erhvervs-ph.d.’en, så ville Vestas selv ansætte forskere i virksomheden, fordi de har brug for forskere for at være i vindkraftens førerfelt.«

Han understreger, at han generelt synes, erhvervsstøtten bør erstattes af bedre rammevilkår for erhvervslivet gennem lavere selskabsskat frem for støtte.

»Pengene var givet bedre som lavere selskabsskat. Det er ikke en god forretning for samfundet og skatteyderne at give statsstøtte, og man må stille et meget stort spørgsmålstegn ved, at man sender over 100 millioner ud til danske virksomheder, der genererer store overskud. De kan selv finansiere deres forskning og udvikling,« siger Mads Lundby Hansen.

S: Det er helt gak

For Socialdemokraterne er forskning og innovation vigtigt at prioritere. Men næstformand Nick Hækkerup mener, man skal have et bredere syn på, hvad støtten gavner, når man politisk skal vælge, hvem der skal modtage erhvervsstøtte.

»Vi bliver nødt til at have samfundsmæssige briller på, når vi vurderer, om støtten er relevant eller ej. Det er i en krisetid helt gak at bruge penge på at støtte firmaer, der med den anden hånd fyrer folk,« siger Nick Hækkerup.

I regeringspartiet Venstre mener erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, at erhvervsstøtte og beskæftigelsespolitik er to forskellige størrelser.

»Vi skal som politikere ikke stille krav til beskæftigelse, når vi uddeler erhvervsstøtte. Det er projektets karakter, der er det centrale – og støtten til konkrete udviklingsprojekter er med til at sikre beskæftigelse fremadrettet,« siger han og tilføjer:

»Støtten skal være med til at udvikle og få projekter til at flyve og komme på markedet og skabe arbejdspladser. At firmaerne så er ramt af den økonomiske krise samtidig, det gør ikke, at man kan stille krav om, at de samtidig skal øge beskæftigelsen for at få adgang til midlerne.«

En pointe, som Lars Andersen fra AE i øvrigt er enig i. Han mener nemlig, at man skal skille beskæftigelsespolitik og erhvervspolitik ad.

»Det er i virksomhedens og samfundets langsigtede interesse at have toptrimmede firmaer. Man bør derfor have en mere aktiv beskæftigelsespolitik, der skaber nye job. Men erhvervspolitikken kan ikke rumme det hele,« siger Lars Andersen.

Socialdemokraterne mener imidlertid, at erhvervsstøttekronerne fremadrettet skal målrettes de virksomheder, der skaber arbejdspladser.

»Det er samfundets penge, vi bruger på at støtte firmaer, der hælder folk ud, og noget tyder på, at det ikke er de store firmaer, der skaber arbejdspladser. Det er derimod de små og mellemstore firmaer, der skaber væksten. Størrelsen på de store firmaers overskud bekræfter, at de store selv kan klare sig, så lad os bruge pengene på dem, der skaber arbejdspladser,« siger Nick Hækkerup (S) med henvisning til det samlede overskud på 23 milliarder kroner i de 25 firmaer, som både massefyrede og modtog erhvervsstøtte sidste år.

Ind til Ugebrevet A4 kortlagde 3,7 milliarder kroner udbetalt som direkte erhvervsstøtte til de danske virksomheder i 2009, har ingen haft indblik i, hvilke virksomheder der fik andel i støttekronerne.

I LO mener formand Harald Børsting, at det er svært at generalisere, om pengene er givet godt ud eller ej. For ham er det vigtigste, at der skabes gennemsigtighed om, hvem der modtager støtten.

»Vi skal igen og igen rejse krav om, at det bliver gennemskueligt, hvad formålet er med ordningerne, og hvem der får støtten. Som skatteborger skal man ikke sidde og være i tvivl om, at erhvervsstøtten går til at styrke dansk erhverv i en global konkurrence,« siger Harald Børsting.