Firepartsaftale skal sikre sociale 2020-mål

Af

En socialpolitisk kickstart skal sikre, at regeringens sociale 2020-mål ikke ender som løs snak. Socialpædagogernes formand foreslår forhandlinger mellem regeringen, kommuner, organisationer og brugere. Ideen møder opbakning hos socialminister Annette Vilhelmsen. Pengene til indsatsen bliver det afgørende punkt.

Foto: Foto: Bax Lindhardt/Scanpix

SOCIAL ØKONOMI Indkald til firepartsforhandlinger mellem de aktører, som arbejder med udsatte børn, voldsramte kvinder, misbrugere og hjemløse, og lad os få sat kød og blod på regeringens sociale 2020-mål.

Den opfordring til regeringen kommer fra Benny Andersen, formand for Socialpædagogernes Landsforbund. Han savner en plan, der kan gøre regeringens sociale mål til virkelighed.

»Jeg forestiller mig, at vi fastlægger nogle rammer for, hvad der er af viden på området – best practice – og ser på, hvordan vi kommer til at bruge den viden. Hvad skal der til af efteruddannelse for at nå målene? Hvordan inddrager vi brugerne, og hvordan dokumenterer vi, hvor langt vi er kommet?« siger Benny Andersen.

Hos kommunerne samt de organisationer, der arbejder med udsatte, får tankerne fra socialpædagogernes landsformand medvind. Og også social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen tager vel imod ideen om firepartsforhandlinger.

»Det afgørende er, at vi får skabt nogle rammer, så vi kan nå de her 2020-mål. Så jeg er positiv over for forslagene. De fire parter er jo afgørende for, at vi kan få lavet nogle løsninger,« siger Anette Vilhelmsen. Hun vil dog ikke forpligte sig på at indkalde parterne til forhandlinger.

Investering i socialt udsatte

Inspirationen til en firepartsaftale er hentet fra arbejdsmarkedets traditionelle trepartsforhandlinger, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere laver store forpligtende aftaler med regeringen. Parterne er i Benny Andersens verden faglige organisationer, brugerforeninger, kommuner og regeringen.

Socialpædagogernes landsformand accepterer regeringens præmis om, at det ikke må koste flere penge at nå 2020-målene. Derfor foreslår han en socialpolitisk investeringsfond. Ifølge Benny Andersen kan man fremrykke nogle af de milliarder, som, man ved, alligevel skal bruges på socialpolitikken i for eksempel 2018, 2019 eller 2020. Hvis man på den måde fik eksempelvis to milliarder kroner i puljen, kunne man kickstarte indsatsen med dem, foreslår Benny Andersen.

»Senere, når indsatsen virker, behøver man ikke bruge så mange penge,« siger Benny Andersen. Han vurderer, at regnestykket samlet ender i nul, når vi når til år 2020.

»Vi skal tænke det som en investering: Hvis nogle af de unge, vi i dag har anbragt, får en erhvervsuddannelse, så sparer vi penge på overførselsindkomster, og vi sparer penge, fordi de ikke kommer i kriminalitet og misbrug,« siger Benny Andersen:

»Jeg prøver at tale lidt til regnedrengene her, og vi laver jo allerede en kickstart på beskæftigelsesområdet for at få nogle effekter. Så lad os da tænke på samme måde og lave en socialpolitisk kickstart,« siger Benny Andersen.

Planen afhænger af pengene

Blandt brugerforeninger modtages tankerne positivt, om end begejstringen er afmålt, fordi regeringen ikke har vist sig villig til at bruge flere penge.

»En plan uden at tilføre ressourcer er håbløs, og det vil den stadigvæk være, selv om vi sætter os ned og laver en firepartsaftale,« siger formanden for Landsforeningen Sind, Knud Kristensen.

»Hvis man ikke er villig til at investere i noget, bliver det ikke til noget,« siger han.

Knud Kristensen er dog villig til at gøre forsøget. Problemet bliver, forudser han, at få overtalt Finansministeriet til at bevilge flere penge nu og her.

»Hvis vi siger til finansministeren: Hvis du giver os 10 milliarder ekstra i år, vil vi love, at du sparer 5 milliarder om året i årene fremover. Så vil han selvfølgelig sige ja tak,« formoder Knud Kristensen.

»Så kan det godt være, vi sparer fem milliarder i forhold til det, vi bruger i år. Men så vil Finansministeriet sige, at der senere vil opstå nye behov, som vil koste fem milliarder. Derfor tror jeg ikke, vi umiddelbart kan overbevise ministeriet,« siger Knud Kristensen.

Frygter katten i sækken

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, synes også, det er en god idé at gøre 2020-målene mere forpligtende og at invitere brugerne med i arbejdet. Men Jann Sjursen er ikke begejstret for tankerne om en investeringsfond. Han mener, man risikerer at ’købe katten i sækken’, fordi der allerede er sparet på indsatsen over for de mest udsatte.

»Der er et kæmpe efterslæb. Kommunerne har allerede sparet en milliard på udsatte borgere over to år. På nogle af de helt basale indsatser, som er vigtige for udsatte borgere, er vi allerede bagud på point i dag. Derfor kan man ikke tage udgangspunkt i, at det bliver et nulsumsspil,« siger Jann Sjursen.

»Man kan heller ikke bare fremrykke investeringer. Jeg frygter, det vil medføre, at man skal gennemføre nogle kæmpebesparelser senere,« siger han.

Hvordan skal målene nås?

Hos Børns Vilkår kalder direktør Rasmus Kjeldahl det for ’klassisk dansk’ politik-udvikling, når brugere, organisationer, stat og kommuner sætter sig ned og finder løsninger.

»Her er det måske mere påkrævet, fordi de mål, regeringen kom ud med, som, vi synes, var udmærkede, efterlod en række spørgsmål,« siger Rasmus Kjeldahl.

Han spekulerer for eksempel på, om målene er udtryk for det endelige ambitionsniveau, eller om de blot er milepæle på vej mod yderligere forbedringer for udsatte borgere efter 2020.

Rasmus Kjeldahl mener, der er behov for en diskussion af, hvad der skal til for at nå målene, før man tager diskussionen om økonomien.

»Vi må først tage stilling til de tiltag, der skal til. Det har vi ikke gjort endnu – vi har kun besluttet målene. Og når vi har taget stilling til tiltagene, kan vi diskutere det med pengene,« siger Rasmus Kjeldahl.

KL: God idé

Også fra kommunerne lyder tonerne over for Benny Andersens tanker mere som dur end mol.

Formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Rebilds nuværende borgmester Anny Winther (V), oplyser i en skriftlig kommentar:

»KL mener, det er en god idé at fastlægge overordnede mål for fremtidens sociale indsatser. Det ligger nemlig i fin tråd med, hvordan vi arbejder i kommunerne. Både kommuner, medarbejdere og brugere har en interesse i, at målene kommer i hus,« skriver Anny Winther og fortsætter:

»Hvordan det skal ske i praksis, er helt op til ministeren, men KL deltager gerne i en drøftelse af de politiske mål for sociale indsatser.«

Der er mange penge at gøre med

Hos Børns Vilkår forstår Rasmus Kjeldahl ikke, at regeringen siger, den ikke vil tilføre flere penge for at nå målene.

Han påpeger, at der er masser af plads i den offentlige økonomi til at skrue på knapperne. Eksempelvis pålægger staten hvert år kommunerne en række krav, som kan skrues op eller ned år for år. Derfor forstår han ikke, at socialminister Annette Vilhelmsen har skudt pengespørgsmålet ned, når hun er blevet spurgt.

»Der er undersøgelser, der viser, at nogle familier koster 30-40 millioner kroner. Så der er mange penge at gøre med. Derfor synes jeg, spørgsmålet om flere penge er en ufrugtbar diskussion lige her og nu,« siger Rasmus Kjeldahl.

Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen medgiver, at der er penge at arbejde med på området. Men hvordan pengene skal bruges, vil hun ikke lægge sig fast på.

»Vi er uafklaret, fordi finansloven og satspuljen ikke er på plads. Men vi har hele tiden sagt, at der er penge i omløb til det. Derfor skal vi også drøfte, hvordan vi anvender pengene bedst muligt,« siger Annette Vilhelmsen.

»Vi er i en fase, hvor der er mange ideer, og når finansloven og satspuljen er på plads, skal vi have sat os ned og set på, hvordan vi når målet,« siger Annette Vilhelmsen.