Fire ud af ti forventer færre overenskomster

Arbejdsmarkedet bliver fremover mere ureguleret, forudser fire ud af ti danskere. Kun hver syvende tror på den modsatte udvikling. Især lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft presser den danske model. Arbejdsgivere bifalder udviklingen, og forskere understreger, at fagbevægelsen står over for en betydelig udfordring. Men LO-formand er optimist.

Foto: Foto: Thinkstock

KORSVEJ I fremtiden vil det være et særsyn, at opvaskeren på restauranten, gartneren i drivhuset og programmøren i it-firmaet arbejder under forhold, der er reguleret af aftaler og kollektive overenskomster.

Det er i hvert fald forventningen hos en stor del af danskerne. Næsten fire ud af ti forudser, at stadig flere lønmodtagere på det danske arbejdsmarked i fremtiden vil arbejde under uregulerede forhold, viser en ny undersøgelse. Kun hver syvende dansker tror, vi i fremtiden vil se flere lønmodtagere, der vil få deres løn- og arbejdsforhold reguleret via aftaler og overenskomster.

Undersøgelsen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 972 repræsentativt udvalgte danskere, viser, at opfattelsen er ved at bide sig fast hos lønmodtagerne - og det er tilsyneladende ikke bare mediernes dækning af grov udnyttelse af unge i blandt andet Aldi, Agnes Cupcakes og Meyers Bagerier, der får danskerne til at se sort på fremtidens arbejdsmarked.

Truslen kommer især fra lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, mener danskerne. Hver tredje peger på, at presset fra lavtlønnede udlændinge udfordrer arbejdsforholdene herhjemme.

Men også øget konkurrence om jobbene og en svækket fagbevægelse vil ifølge undersøgelsen ændre det danske arbejdsmarked. Således erklærer hver femte dansker, at den voksende konkurrence om job baner vejen for dårligere arbejdsforhold.

Næsten lige så mange – 18 procent – mener, at en svækket fagbevægelse er med til at ødelægge de velordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Danskernes bekymringer har helt klart bund i virkeligheden, mener centerleder på FAOS, Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen.

»Der er en hel del brancher, hvor danskerne presses af udenlandsk arbejdskraft. Indenfor byggeriet, transport, gartneri, landbrug, rengøring, hotel og restauration er der nogle store udfordringer i forhold til at sikre overenskomstdækningen,« siger han.

Ulige arbejdsmarked

Arbejdsmarkedsforskeren peger på, at mange i netop de brancher står uden for de faglige organisationer. Og med en lav organisationsgrad bliver det vanskeligere at dække branchen med aftaler og overenskomster, når billig udenlandsk arbejdskraft samtidig byder sig til.

Det skaber ifølge Søren Kaj Andersen også risiko for, at vi får et mere ulige arbejdsmarked på sigt. Et arbejdsmarked med store, sorte huller. Uden regulerede arbejdsforhold inden for nogle brancher, mens andre brancher, især inden for den offentlige sektor, kendetegnes ved ordnede forhold.

»Det bider sig selv i halen, for når man vælger ikke at være medlem af en overenskomstbærende faglig organisation, svækker man fagbevægelsen og gør det mere usikkert, om man også i fremtiden kan få dækket éns arbejde af en overenskomst,« siger han.

Hvis de personer, der værger sig ved at være medlemmer af en fagforening, er pessimistiske og bange for lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft, er det bare med at melde sig ind i en fagforening, påpeger arbejdsmarkedsforskeren.

»Så er den sådan set klaret,« siger han.

LO-formand Harald Børsting mener, at danskernes forventninger til fremtidens arbejdsmarked tegner et øjebliksbillede, der er farvet af den aktuelle krise og jobmangel.

»Der er ikke noget i de analyser, vi har fået lavet med forskernes hjælp, som konkret tyder på, at overenskomstdækningen falder. Det er i hvert fald meget, meget svagt. Men det er klart, at vi oplever et problem med social dumping, som er med til at give folk et billede af, at det er den vej, vi bevæger os,« siger han. 

Harald Børsting knytter imidlertid en optimisme til, at EU og den danske regering er blevet tiltagende opmærksomme på problemet med social dumping.

»Der er allerede taget mange initiativer og vil også fremover blive taget mange initiativer på området,« vurderer han.

Vil selv

Arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Flemming Ibsen mener dog, at danskerne ser rigtigt i krystalkuglen.

»Der er store huller i det danske overenskomsttæppe, og vi kan især se, at den er gal i den private sektor. Det kniber gevaldigt med overenskomstdækningen inden for it, service, hotel, restaurant og turisme, og her er fagbevægelsen også dårligt repræsenteret,« siger han.

Flemming Ibsen peger samtidig på, at mange virksomheder - danske såvel som udenlandske - modarbejder enhver tale om kollektive overenskomster. Det gælder også lønmodtagere.

»De ønsker og regner med at få et mere frit arbejdsmarked, hvor der kun er individuelle vilkår, som er aftalt med den enkelte, og hvor man ikke er bundet og bastet af kollektive overenskomster,« siger han. 

Den holdning har arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen i Dansk Erhverv, der er en brancheorganisation for arbejdsgivere. Og han mener, at lønmodtagerne ser meget realistisk på, hvordan det danske arbejdsmarked vil udvikle sig i de kommende år.

»Ud fra den virkelighed og de konkurrencevilkår, som virksomhederne har, må de selv afgøre, hvad der er bedst. Som verden ser ud i dag, er der ingen, der siger, at en overenskomst er det rette indenfor alle brancher og alle virksomheder,« siger han.

Ole Steen Nielsen mener, at det ikke behøver at være dårligt for lønmodtagerne, når stadig flere ansættes på individuelle kontrakter frem for kollektive overenskomster.

»Virksomhederne er interesserede i at fastholde gode og kvalificerede medarbejdere, og derfor er man ikke interesseret i at underbetale eller stille medarbejdere dårligt. Det behøver ikke at betyde noget negativt at være ansat på en individuel kontrakt,« siger han.

Vi ønsker overenskomster

LO-formand Harald Børsting mener dog ikke, at det gør værdien af kollektive overenskomster mindre.

»Det passer jo kun til en vis grænse. Det er klart, at der er nogle arbejdsgivere, der er anstændige og ordentlige, men der er også mange, som ikke er. Og vi kan se i krisesituationer, hvor der er rigeligt med arbejdskraft, at dér tænker virksomhederne meget mere egoistisk,« siger han.

Individuelle kontrakter egner sig ifølge LO-formanden ikke til de almindelige lønmodtagere, der er organiserede i LO-forbundene.

»Vi kan ikke have to personer, der går side om side og laver det samme med forskellig løn. Det strider jo mod ligelønslovgivning og alt mulig andet,« påpeger han.

Harald Børsting betvivler i øvrigt, at det er udtryk for ønsketænkning, når en bred kreds af lønmodtagere forudser mindre overenskomstdækning af arbejdsmarkedet i fremtiden. Det gør han med henvisning til en netop offentliggjort undersøgelse af danske lønmodtageres ønsker til reguleringen af arbejdsforholdene i Danmark.

I undersøgelsen, der er foretaget af Gallup for LO, svarer 55 procent af lønmodtagerne, at de ønsker løn- og arbejdsforhold fastlagt via overenskomster. 20 procent foretrækker lovgivning, mens 4 procent ønsker, at EU får større indflydelse på deres arbejdsforhold.

»Kollektive overenskomster fungerer som springbræt for individuelle forbedringer. Det er jo den måde, man skal forstå overenskomster på. Og jeg er da overbevist om, at de fleste lønmodtagere kan se fordelen i at stå sammen på et fælles grundlag,« siger Harald Børsting.

Krisen spiller ind

Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener som Harald Børsting, at den øjeblikkelige krise påvirker danskernes forventninger til det fremtidige arbejdsmarked i negativ retning. Men der gemmer sig også en bekymring for den danske aftalemodels fremtid, der er helt uafhængig af krisen, pointerer han. 

»Her får vi det negative billede, der afspejler krisen og ledigheden. Det er et stemningsbillede af mismod og pessimisme. Optimismen er borte, og som alle 1. maj talerne understregede, går det ad helvede til. Men så er der også en grundlæggende frygt blandt danskerne for, at den udenlandske arbejdskraft vil presse os på lønnen og undergrave fagbevægelsens magtpositioner,« siger han.

Arbejdsgivernes opbakning er helt afgørende for, hvor gode overlevelsesmuligheder det danske aftalesystem har, pointerer Flemming Ibsen. Og han kan godt være i tvivl om, hvorvidt den reelt er til stede.

»Normalt holder vi jo skåltaler om den danske model. Og hvis arbejdsgiverne virkelig mente det, ville de jo sige, at vi har fordel af aftaler, der bliver respekteret, og modellen har virket i mere end 100 år. Men problemet er jo, at når for eksempel bygge- og anlægsbranchen taler om fair konkurrence i forhold til udenlandsk arbejdskraft, er det fordi, de vil have fordel af et globaliseret arbejdsmarked, hvor man kan beskæftige polsk og tysk arbejdskraft til lavere lønninger,« påpeger han.  

Arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen fra Dansk Erhverv lægger vægt på, at selv om han ønsker og forventer flere udlændinge på det danske arbejdsmarked, må den udenlandske arbejdskraft ikke undergrave danske løn- og arbejdsvilkår.

»Vores klare holdning er, at det er danske overenskomster, som skal gælde for den udenlandske arbejdskraft,« siger han.

Børsting er optimist

LO-formand Harald Børsting er ikke i tvivl om, at det danske aftalesystem overlever, og at fagbevægelsen også fremover får afgørende indflydelse på de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder på arbejdspladserne i Danmark.

»Jeg kan sagtens genkende folks frygt, men jeg er ikke nervøs for, at vores aftalessystem ikke kan overleve. Det kan det, fordi det er robust, og der er tale om områdeaftaler, ikke medlemsaftaler. Den samlede dækning af aftalesystemer er kun i meget, meget begrænset omfang faldet,« siger han.

Service-branchen med dens lave organisationsgrad og dårlige overenskomstdækning udgør ifølge Harald Børsting et enkelt kapitel for sig.

»Det har altid været et meget, meget dårligt organiseret område. Så der er ikke noget nyt under solen der. Sådan har det været, længe før vi fik indvandrere og østarbejdere. Her ligger der altså en stor udfordring for os faglige, der må knokle på for at få overenskomstdækket hele området,« siger han.