KVALITETSLAND

Fire ud af ti får ikke lov at gøre arbejdet ordentligt

Af | @IHoumark

Fire ud af ti lønmodtagere oplever ofte, at der ikke er tid til at gøre arbejdet ordentligt, viser ny måling. Sådan bør det slet ikke være i et land, hvor vi skal overleve på høj kvalitet. Det mener fagforbundet 3F, som efterlyser bedre ledelse og ønsker, at snarlige forhandlinger med regeringen munder ud i et ’nationalt uddannelsesløft’.

Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen

De fleste bryder sig ikke om det. Alligevel er det hverdag for mange på jobbet: De må skynde sig i en sådan grad, at de ikke kan gøre arbejdet ordentligt.

I en ny undersøgelse udført af Norstat for fagforbundet 3F fortæller et repræsentativt udsnit af lønmodtagerne om deres arbejdsdag. Så mange som fire ud af ti fortæller, at de ofte eller meget ofte føler, at de må arbejde så forhastet, at det går ud over kvaliteten.

Omregner man fire ud af ti lønmodtagere til faktiske tal, er der tale om, at over én million ansatte må fire på kvaliteten for at få arbejdsdagen til at hænge sammen.

At gå på kompromis med kvaliteten kan være en væsentlig kilde til stress og gøre arbejdet mindre meningsfyldt. Karen Albertsen, psykolog og ekspert i arbejdsmiljø

Det her med at sænke kvaliteten dur ikke. For Danmarks chance i den benhårde internationale konkurrence er at satse på ydelser og varer af høj kvalitet. Det mener formanden for 3F, Per Christensen.

»Vi skal leve af høj produktivitet og høj kvalitet i Danmark. Det har enorm betydning, at vi mestrer begge dele i den internationale konkurrence,« siger Per Christensen til Ugebrevet A4.

Han peger på, at det kan have store menneskelige omkostninger, hvis man på jobbet det meste af tiden må springe over gærdet der, hvor det er lavest, og ikke der, hvor det er bedst for kvaliteten.

»Det er meget alvorligt for de medarbejdere, som må gå på kompromis. Især for dem, der er inden for service og pleje, hvor man som ansat direkte kan se, hvordan lav kvalitet skader borgere eller kunder,« siger Per Christensen.

Stress og dårlig samvittighed

Det kan få alvorlige følger, hvis det på grund af tidspres ikke kan lade sig gøre som medarbejder at gøre arbejdet på en tilfredsstillende måde. Det fortæller psykolog og arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen fra konsulentfirmaet Team Arbejdsliv.

»Det kan være en væsentlig kilde til stress og gøre arbejdet mindre meningsfyldt, hvis man ofte oplever at gå på kompromis med kvaliteten i det job, man udfører,« siger Karen Albertsen, og uddyber:

»Hvis man har et job, hvor man skal tage sig af andre mennesker – for eksempel som pædagog eller sygeplejerske – kan det give dårlig samvittighed. Det går professionelle inden for omsorg på, hvis de ikke har tid til at være opmærksomme over for borgere med hjælp behov.«

Det er egentlig ikke særligt alvorligt, at folk må gå på kompromis med den ønskede kvalitet. Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Faktisk generer det syv ud af ti lønmodtagere i ’høj grad’ eller ’i nogen grad’, når de på grund af tidspres må lade det gå over kvaliteten. Det viser den nye undersøgelse udført af Norstat for 3F.

Det må man leve med

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) ser man ikke det store problem i, at mindst en million medarbejdere ofte føler, at kvaliteten lider skade. Det må man leve med, mener underdirektør i DA Erik Simonsen.

»Det er egentlig ikke særligt alvorligt, at folk må gå på kompromis med den ønskede kvalitet. For enhver produktion er jo en afvejning af, hvad der er et acceptabelt niveau for kvaliteten og risikoen for fejl,« siger Erik Simonsen og fortsætter:

»Hvis man kun vil satse på den ypperste kvalitet, vil produktet ofte blive så dyrt, at det ikke kan sælges.«

Han betragter det som et grundvilkår at gå på kompromis med kvaliteten.

»Der er et stort konkurrencepres på danske virksomheder, og det giver tidspres på de ansatte. Uanset om man gør rent i den private sektor, arbejder på restaurant eller er plejer i det offentlige, så er der en konstant oplevelse af, at man lige kunne gøre det en tand bedre, hvis tiden tillod det,« siger Erik Simonsen.

Formand Per Christensen fra 3F køber ikke Erik Simonsens argumenter.

»Det er et virkeligt, virkeligt dårligt argument at tale om, at det er nødvendigt at gå på kompromis med kvaliteten. For der er mange virksomheder, som formår at levere varer og ydelser af høj kvalitet, have et godt arbejdsmiljø, en fornuftig løn og samtidig få gode, sorte tal på bundlinjen,« siger Per Christensen.

Et spørgsmål om ledelse

Tidspres og fald i kvaliteten har ifølge Per Christensen tit sin rod i dårlig ledelse.

»Der bliver alt for sjældent talt om dårlig ledelse, når tempoet er for højt i en virksomhed; kvaliteten halter; eller når firmaet må skære ned eller lukke. Det er ellers netop ledelsen, den er gal med mange steder,« siger Per Christensen.

Fagforbundet har fået Analyse Danmark til at udføre en undersøgelse blandt 3F’s tillidsrepræsentanter. I undersøgelsen er tillidsrepræsentanterne blevet spurgt om, hvad der skal gøres for, at deres arbejdsplads får fremgang. Her er det næstmest populære svar ’bedre ledelse’. Kun overgået af bedre uddannelse af lønmodtagerne.  

Arbejdsmiljøekspert Karen Albertsen ser en tæt sammenhæng mellem ledelse og kvalitet.

»Hvis man vil mindske de negative konsekvenser af at måtte gå på kompromis med kvaliteten, er det vigtigt, at ledelsen tydeligt tager del i en prioritering af, hvad der skal bruges tid på, og hvad der ikke skal,« siger Karen Albertsen og fortsætter:

»Så den enkelte medarbejder ikke oplever at stå alene med de valg og fravalg, der skal til for at få arbejdsdagen til at hænge sammen.«

Kvalitet sætter skub i vækst

Det har meget for sig at satse på produkter af høj kvalitet. Det fremgår af en analyse, som Dansk Industri har udarbejdet. Analysen med titlen ’Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer’ viser, at cirka 40 procent af dansk eksport er varer af høj kvalitet. Og at der er potentiale i at satse netop på den form for eksport.

Spørger man i fagbevægelsen, ser man også kvalitet som et godt afsæt for vækst. I Analyse Danmarks undersøgelse blandt 3F’s tillidsrepræsentanter er de blevet spurgt om, hvorfor de forventer vækst på deres egen arbejdsarbejdsplads.

Her er et af de mest populære svar: ’Kvaliteten af vores produkter/services er høj’. Det svarer ikke mindre end 52 procent.

Regeringen letter afgiften på en Porsche med 400.000 kroner. Prøv at tænk på, hvor meget uddannelse man kan få for det beløb. Per Christensen, formand for 3F

Billigere Porsche eller uddannelse

For at lønmodtagerne kan præstere på et højt plan, skal der satses meget mere på uddannelse. Det mener Per Christensen.

»Det er uddannelse, der skal til, for at lønmodtagerne kan levere ydelser og produkter af høj kvalitet. På den baggrund er det virkeligt tåbeligt, når regeringen med finansloven har valgt at skære ned på uddannelse - for eksempel  AMU-uddannelserne,« siger Per Christensen, og fortsætter:

 »Det hænger slet ikke sammen, at regeringen skærer i uddannelse, samtidig med at man letter afgiften på en Porsche med 400.000 kroner. Prøv at tænk på, hvor meget uddannelse man kan få for det beløb.«

Står det til os, skal der satses markant på erhvervsuddannelserne og AMU-kurserne. Per Christensen, formand for 3F

Nationalt løft af uddannelse

I det nye år begynder regeringen at forhandle med fagbevægelsen og arbejdsgiverne om udvikling af arbejdsmarkedet. I denne trepartsforhandling skal uddannelse i fokus, mener Per Christensen.

»Treparten skal gerne bruges til at lave et nationalt uddannelsesløft. Vi skal simpelthen satse på at få de kompetencer, der er brug for fremover. Står det til os, skal der satses markant på erhvervsuddannelserne og AMU-kurserne,« siger Per Christensen.

Det budskab kan han snart aflevere direkte til statsminister Lars Løkke Rasmussen. De to mødes nemlig torsdag i denne uge, når 3F holder en konference om vækst og godt arbejde.

»Vi går åbent til trepartsforhandlingerne. Og jeg håber på, at vi i stedet for at have fokus på, hvem der får gavn af en treparts-aftale, kan få fokus på, hvad der gavner Danmark mest. Og her er et af svarene uden tvivl: uddannelse,« siger Per Christensen.

Vi er ikke uenige med fagbevægelsen om, at der kan og skal gøres mere på uddannelsesområdet. Erik Simonsen, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening

Skal gøre tingene smartere

I Dansk Arbejdsgiverforening er underdirektør Erik Simonsen med på at forhandle om uddannelse.

»Vi skal hele tiden gøre tingene smartere på et højere og højere kompetence-niveau. Så vi er ikke uenige med fagbevægelsen om, at der kan og skal gøres mere på uddannelsesområdet,« siger Erik Simonsen.

Hos 3F’s tillidsrepræsentanter er man ikke spor i tvivl om, at der skal mere uddannelse til for at få mere fart i den spæde vækst, der er i økonomien. På et spørgsmål om, hvad der skal til for at give fremgang på deres virksomhed, er det mest populære svar:

’At uddanne arbejdsstyrken bedre.’ Ikke færre end 43 procent af fagbevægelsens folk peger på det som vækstfremmer.