Fire måneders taktisk spil om de ledige

Af

Analyse Regeringen er fortsat langt fra sit mål om at få 87.000 flere i arbejde år inden 2010. Handlingsplanen for flere i arbejde er ikke blevet den revolutionering af beskæftigelsespolitikken, som beskæftigelsesministeren havde drømt om. I stedet har han valgt at prioritere det brede samarbejde og videreføre SR-regeringens politik.

09Da beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i tirsdags fremlagde regeringens plan for flere i arbejde, var det uden de sædvanlige ideologiske udfald mod »betonen« i fagbevægelsen. Faktisk var beskæftigelsesministerens pressemøde udtryk for det nærmeste, man kommer en venskabelig tone mellem regering og fagbevægelse efter de store politiske opgør i foråret om blandt andet deltid og arbejdsmiljø.

Ministerens ord var som altid valgt med omhu, og det samme var de detaljerede forslag i den 40 sider lange handlingsplan for flere i arbejde. Planen er nemlig på forhånd møjsommeligt balanceret til et bredt forlig. Alt tyder på, at Hjort Frederiksen og hans politiske chef efter fire måneders strategisk tovtrækkeri har indset, at det ikke mindst i denne sag er vigtigt at have lønmodtagerne med. Nok er der punkter i planen, som fagbevægelsen og den socialdemokratiske opposition er inderligt imod, men det store ideologiske opgør med dansk beskæftigelsespolitik, som Claus Hjort Frederiksen tidligere har lagt op til, er planen langt fra et udtryk for.

Tværtimod lægger regeringen sig i kølvandet på rækken af arbejdsmarkedsreformer, som socialdemokratisk ledede regeringer har stået i spidsen for de seneste 10 år. Det gælder for eksempel fjernelsen af kravet om, at ledige skal aktiveres i 75 procent af den periode, de er arbejdsløse. Allerede mens Ove Hygum (S) var arbejdsminister, var der planer om at fjerne kravet. Isoleret set er fjernelse af 75 procent-kravet det element i VK-reformen, der har størst betydning. Kravet har i de senere år, hvor ledigheden har været lav, stået i vejen for en langt mere fleksibel og målrettet indsats. Ligeledes har tankerne om et enstreget system tidligere været fremsat af LO, og den forstærkede indsats over for de 25-29-årige, som er hårdt ramt af ledighed, har længe været på den politiske dagsorden. Også planerne om flere aktører til at drive jobformidling blev fostret under den tidligere regering. Det samme gælder den ny aflønning af aktørerne efter resultat.

Enighed bag kulisserne

Når Hjort Frederiksen tirsdag middag kunne præsentere en – i hans egen optik – moderat arbejdsmarkedsreform, så skyldes det ikke mindst, at den for størstedelens vedkommende allerede var drøftet med LO. Endnu er der en række knaster, men bag kulissen er alle enige om, at der med reformudspillet er lagt en landingsbane ud for et bredt forlig om en arbejdsmarkedsreform med Socialdemokraterne. Helt i tråd med, hvad der i øvrigt er tradition for i dansk arbejdsmarkedspolitik.

Regeringens første debatoplæg til flere i arbejde blev fremlagt i slutningen af maj, og efter de første meget uforsonlige firepartsmøder før sommeren mellem regeringen, LO, Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Kommunernes Landsforening (KL) valgte Hjort Frederiksen at dekretere time out. Der var behov for en sommerpause til at tænke over strategien. DA valgte fra begyndelsen at lægge sig fast på nogle yderligtgående standpunkter om voldsomme stramninger over for de ledige, uden i øvrigt at ville give indrømmelser i forhold til at få flere svage grupper ind på arbejdsmarkedet. I modsætning til tidligere reformer, hvor det er lykkedes LO og DA at præsentere et fælles oplæg, satsede DA denne gang åbenlyst på, at regeringen ville levere de vidtgående stramninger. KL var under de tidlige firepartsdrøftelser mest optaget af at forhindre, at kommunerne fik frataget opgaver i et fremtidigt enstrenget system. For LO’s vedkommende så man ikke nogen grund til i denne fase at komme med indrømmelser, så længe regeringen ikke selv ønskede at spille ud med konkrete forslag. Samtidig havde man i LO sit hyr med at holde sammen på en fagbevægelse, der efter deltidsopgøret var alt andet end indstillet på forlig med Hjort Frederiksen.

Bredt forlig dikteret fra toppen

Beskæftigelsesministeren har dog fra begyndelsen været klar over, at han blev nødt til at gennemføre en stor del af sin arbejdsmarkedsreform i et forlig med Socialdemokraterne. Men der er ingen tvivl om, at han i sommerens løb har leget med tanken om at kaste alle sine reformforslag ind i forhandlingerne om næste års finanslov. Det ville give ham mulighed for at få vedtaget nogle markante stramninger over for især indvandrere på kontanthjælp sammen med Dansk Folkeparti, mens resten af reformen kunne vedtages med Socialdemokraterne.

Når Claus Hjort Frederiksen i sensommeren alligevel opgav den strategi, skyldes det to ting. For det første sendte LO en række imødekommende signaler til regeringen om, at man var parat til at forhandle. For det andet ændrede det strategiske billede sig i regeringens absolutte top. Efter et første regeringsår med store forlig med Dansk Folkeparti om finanslov, udlændinge, deltid med mere har Fogh Rasmussen et åbenlyst behov for at genskabe billedet af sig selv som de svages fortaler i midten af dansk politik. Derfor er der fra statsministerkontoret beordret forlig hen over midten. Med medieforliget før sommer gik det galt for kulturminister Brian Mikkelsen (K). Når det gælder en kommende folkeskolereform og arbejdsmarkedsreform skal det lykkes, mener regeringstoppen. De gentagne beskyldninger om at føre ensidig blokpolitik har vist sig at være mere ødelæggende for Foghs position end hidtil antaget.

Beskedent udbytte

Problemet for regeringen er dog, at den langt fra opfylder sine egne mål. Handlingsplanen ventes at give et løft i beskæftigelsen på 9.000 til 14.000 personer, hedder det i regeringens udspil. Det overordnede mål er fortsat 87.000 flere i arbejde i 2010. Trods store armbevægelser, en byge af kommende lovændringer og mange måneders forhandlinger må udbyttet af Claus Hjort Frederiksens prestigefyldte handlingsplan derfor siges at være beskedent. Til sammenligning vil det betyde en forøgelse af arbejdsstyrken på 40.000 personer, hvis ældre ventede et år med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – og hvis det skulle lykkes at afkorte alle ledighedsperioder med blot en uge om året, ville det svare til en udvidelse af arbejdsstyrken med 15.000 personer. Vejen til de 87.000 job, som VK-regeringen – og den tidligere regering – har sat sig som mål, er altså ikke tilnærmelsesvist nået med den plan, som Claus Hjort Frederiksen fremlagde i tirsdags.

Derfor må beskæftigelsesministeren nu sætte sin lid til en række andre tiltag. For eksempel at personskatten kan sættes ned. Lykkes det regeringen at skaffe økonomisk råderum på fem milliarder kroner til lettelser af personskatten, kan det betyde op til 10.000 flere i arbejde. Dertil kommer, at undervisningsministeren skal sørge for at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, og integrationsministeren skal sætte ind med yderligere initiativer for at hæve erhvervsfrekvensen for flygtninge og indvandrere.

Beskæftigelsesministeren har lagt op til et kort og kontant forhandlingsforløb med Folketingets partier. Socialdemokraterne vil her satse på at få indrømmelser på en række punkter. Den vigtigste er en garanti for, at ledige i de nye praktikforløb ikke kan misbruges af arbejdsgiverne som billig arbejdskraft. Derudover vil de forsøge at bløde op på reformudspillets stramninger over for nyuddannede og ægtepar på kontanthjælp. Endelig håber Socialdemokraterne at mildne forslagene om sanktioner over for ledige. Alt sammen krav som umiddelbart tegner til at kunne finde sit kompromis.