Finske sygeplejersker danner mode

Af

Et stort flertal af sygeplejerskerne og social- og sundhedshjælperne er klar til at indgive en kollektiv opsigelse. Men det vil være ulovligt, mener professor i arbejdsret.

INSPIRATION Nogle gange kan det betale sig at true med bål og brand. Det erfarede de finske sygeplejersker i efteråret 2007, hvor de fik et tigerspring af et lønløft på 28 procent i kølvandet på, at de havde truet med en kollektiv opsigelse, der ville lamme Mumitrolde-landets sygehusvæsen.

De finske sygeplejerskers erfaringer er ikke overraskende blevet mødt med stor interesse fra andre grupper af offentligt ansatte, der hungrer efter at få sparket deres lønninger i vejret. Her er virkelig et kampmiddel, der batter.

Tilsyneladende er det også sådan, store grupper af offentligt ansatte herhjemme tænker. I hvert fald viser en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at hele 73 procent af de danske sygeplejersker, 70 procent af social- og sundhedsassistenterne/hjælperne, 55 procent af pædagogerne og 51 procent af folkeskolelærerne er indstillet på i en fælles aktion at sige deres job op for at presse de offentlige arbejdsgivere til at give en markant lønstigning.

Problemet er bare, at det ifølge reglerne på det danske arbejdsmarked ikke er lovligt kollektivt at opsige sit arbejde, som Jens Kristiansen, professor i arbejdsret ved Københavns Universitet, påpeger:

»Man kan ikke gøre det lovligt, hvis der er en overenskomst mellem parterne. Og det vil der jo være i det her tilfælde,« siger han.

Faktisk har danske sygeplejersker tidligere flirtet med tanken om en kollektiv opsigelse. Det skete tilbage i 1995, hvor 250-300 sygeplejersker på Århus Kommunehospital valgte at aflevere deres opsigelser samtidig i utilfredshed med de løn- og arbejdsvilkår, som den daværende regerings lovindgreb havde givet. Dengang som nu var det først og fremmest lønnen, sygeplejerskerne var utilfredse med.

Sygeplejerskernes opsigelse blev indbragt for en faglig voldgift, og her lød dommen, at selv om sygeplejerskerne havde indgivet deres opsigelser én for én, så var der tale om en ulovlig kollektiv aktion. Sygeplejerskerne blev derfor tvunget til at gå tilbage i arbejde.

I lyset af de tidligere erfaringer med kollektive aktioner og den gældende lov på området mener Dansk Sygeplejeråds formand Connie Kruckow også, at det vil være »et kamikaze-projekt« at lave en kollektiv opsigelse. Men det er dog ikke det samme som at sige, at ideen ikke har stor gennemslagskraft.

»Der er mange medlemmer, der spørger, om vi ikke kan gøre som i Finland. Der må jeg bare sige: »Nej, det kan vi ikke«. Men vi har andre midler,« siger hun.