Tørre tal

Find vej før treparten: Her er indvandrerudfordringen

Af

Arbejdsgivere, fagbevægelsen og regeringen skal i fællesskab finde svar på, hvordan vi får flygtninge og indvandrere i arbejde. Men hvor stor er udfordringen reelt? Og hvordan ser det ud i vores nabolande? Ugebrevet A4 har søgt svar i datadybet.

Når flygtninge og indvandrere finder vej til Danmark, skal de også finde vej til arbejdsmarkedet. Men vejen er for lang, mener regeringen.

Når flygtninge og indvandrere finder vej til Danmark, skal de også finde vej til arbejdsmarkedet. Men vejen er for lang, mener regeringen.

Foto: Linda Kastrup/Scanpix

De bebudede trepartsforhandlinger står for døren. Gennem den næste tid skal fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen i fællesskab finde løsninger på de mest centrale udfordringer for arbejdsmarkedet.

Hos regeringen står temaet om flygtningenes integration på det danske arbejdsmarked helt centralt. Vi skal have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, lyder det igen og igen fra regeringen.

Men hvor slemt står det egentlig til? Og hvordan klarer vi os i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med? Det har Ugebrevet A4 undersøgt ud fra den enorme mængde data, der er til rådighed hos Danmarks Statistik og EU's statistikbank Eurostat.

Hård krise for indvandrerne

Hos de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har beskæftigelsen altid været markant lavere end blandt danskerne. Men indtil finanskrisen ramte i 2008-2009, var beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere på himmelflugt.

Hvor kun lidt over hver tredje ikke-vestlige indvandrer var i arbejde i 1997, var et godt stykke over halvdelen i arbejde i 2008. Men med finanskrisen tog beskæftigelsen blandt både danskere og indvandrere et alvorligt hak nedad.

Selvom krisen gjorde ondt på danskerne, gjorde den faktisk mere ondt på de ikke-vestlige indvandrere og deres børn. Det bliver klart, når man udregner spændet mellem henholdsvis danskernes og de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens.

I 2008 var 77,9 procent af danskerne i arbejde, mens 54,6 procent af de ikke-vestlige indvandrere var i arbejde. Spændet i beskæftigelsen var altså på 23,3 procentpoint i 2008. Men i 2013 var spændet steget til 26,1 procentpoint. På samme måde steg spændet i forhold til efterkommernes beskæftigelse. Det var altså i højere grad indvandrere og efterkommere end danskere, der mistedet jobbet, da krisen ramte Danmark.

Udfordringen med at få indvandrere i arbejde bliver kun større af, at de ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere over de næste årtier vil udgøre en stadig større del af befolkningen:

Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at en uforholdsmæssigt stor del af kontanthjælpsmodtagerne har ikke-vestlig baggrund.

Unge indvandrere lettest i job

I Danmarks Statistik opgør man også beskæftigelsesfrekvensen efter alder. Her viser det sig, at spændet mellem danskere og ikke-vestlige indvandreres beskæfigelse bliver større, desto ældre de er. Med andre ord har de yngste indvandrere lettest ved at finde arbejde, når man sammenligner med beskæftigelsesfrekvensen hos danskere i samme aldersgruppe.

Europæisk udfordring

At nogle indvandrere har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet er dog langt fra kun et dansk problem. Et kig i EU's statistikbank Eurostat viser nemlig, at udfordringen langt hen ad vejen er den samme i de lande, vi normalt sammenligner os med.

Ligesom i Danmark har de andre lande nemlig også et stort spænd i beskæftigelsen mellem borgere født i hvert enkelt land og personer født i lande uden for EU. Her er det især bemærkelsesværdigt, at Sverige, som i mange år har taget imod et stort antal flygtninge, klarer sig en smule dårligere end Danmark og Norge.

At spændet i indvandrernes beskæftigelse er større i Sverige er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Danmark er dygtigere end Sverige til at få udlændinge i job, forklarer Vibeke Jakobsen, seniorforsker ved SFI.

- Det er svært at svare entydigt på, hvad forskellen skyldes. Andelen af indvandrere og flygtninge i arbejde formes jo både af, hvem der kommer, og hvor mange der kommer, forklarer hun og uddyber:

- Det tager jo noget tid at komme på plads i et nyt land og at finde et arbejde. Fordi svenskerne har taget imod så mange i løbet af kort tid, vil det også afspejle sig i, at gruppen af indvandrere og flygtninge som helhed har en lavere beskæftigelsesfrekvens, siger Vibeke Rasmussen fra SFI.

Vestegnskommuner i top

Spændet mellem indvandrere og etniske danskeres beskæftigelse kan også opgøres helt ned på kommunalt niveau. Her viser det sig, at det blandt andet er de københavnske vestegnskommuner, der klarer sig bedst.

På landsplan er de ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens 26,1 procentpoint dårligere end hos personer med dansk oprindelse. I Ishøj er forskellen dog kun på 15,1 procentpoint, og i Vallensbæk er den på 16,4 procentpoint.

Værst ser det ud i rigmandskommunen Gentofte. Her er forskellen på hele 40,8 procentpoint. 78,5 procent af Gentoftes borgere med dansk oprindelse i arbejde, mens blot 37,7 af indvandrerne med ikke-vestlig oprindelse er i arbejde. 

Forskel i beskæftigelsenRød kommune: Stor forskel mellem danskeres og indvandreres beskæftigelsesfrekvens.
Grøn kommune: Lille forskel mellem danskeres og indvandreres beskæftigelsesfrekvens.

Kilde: Danmarks Statistik

Stor lighed i Danmark

Hvis vi skal have et indblik i indvandreres vilkår i Danmark, kan vi også se på, hvor meget de normalt tjener sammenlignet med danskfødte.

Her viser det sig, at den økonomiske lighed mellem danskere og personer født uden for EU faktisk er større end i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Her placerer Danmark sig et markant stykke over Sverige, både når forskellen opgøres i procent og i kroner og øre.