ELEVERNES STEMME

Find dit barns skole: Her er landets gladeste og mest utilfredse elever

Af

Ugebrevet A4 har kortlagt trivslen i folkeskolen. Her kan du se, hvordan eleverne oplever hverdagen på landets folkeskoler.

Små 300.000 elever fra 4. til 9. klasse har deltaget i den landsdækkende trivselsmåling. 

Små 300.000 elever fra 4. til 9. klasse har deltaget i den landsdækkende trivselsmåling. 

Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix

På Danmarks-kortet nedenfor kan du se, hvilke skoler der har de mest glade og mest utilfredse elever.

Skoler med de gladeste elever mener, at topplaceringen blandt andet skyldes morgensang, massage og positiv feedback.

Mens skolerne med bundplaceringer blandt andet forklarer dårlige trivsels-karakterer med, at de har mange elever, der skal inkluderes eller drenge, der har svært ved at koncentrere sig.

Sådan trives de danske skolebørnKlik på hver enkelt skole for at se, hvad eleverne har svaret i trivselsmålingen.
Note: Mange skoler ligger nogenlunde ens i trivsel. Der er således ikke altid langt fra en midterplacering til den næstringeste eller næstbedste trivsel. Der kan være enkelte skoler, som ikke er med i målingen. Kilde: Undervisningsministeriets landsdækkende trivselsundersøgelse i folkeskolen fra foråret, hvor små 300.000 elever fra 4.-9. klasse har deltaget.

Længere nede i artiklen kan du se, hvad eleverne på hver enkelt skole har svaret i trivselsmålingen. Klik her for at gå direkte til skemaet.

Og her kan du læse mere om undersøgelsen og om, hvordan vi har analyseret data.

Social baggrund påvirker skole-trivsel

Elevernes sociale baggrund spiller en rolle for, hvordan børn trives i folkeskolen. Sidste år viste en analyse i Ugebrevet A4, at børn på velhaverskoler trives bedst.

I år scorer Virum Skole, der ligger i et velstillet område nord for København, topplacering i faglig trivsel.

»Vi ligger i et godt område, hvor forældre bakker meget op om skolen. Eleverne vil gerne nå langt, og ambitiøse ledere og lærere sætter barren højt,« mener skoleleder Gitte Rasmussen.

Læs også: Elever på velhaverskoler trives bedst

Danmarksmestre i social trivsel: Halgård Skole og SFH i Holstebro

Halgård Skole har den største gruppe elever, som er meget tilfredse med den sociale trivsel. Resultatet skyldes blandt andet, at 99 procent af eleverne svarer, at de føler, de hører til på skolen. 97 procent fortæller, at de aldrig eller sjældent bliver mobbet. 96 procent af eleverne er tit eller meget tit glade for deres klasse. Og 89 procent oplyser, at de andre elever respekterer dem, som de er.

Halgård Skole arbejder systematisk med trivsel, og griber ind, før det går galt, fortæller skoleleder Peter Fogde Mikkelsen. Trivsel er en indarbejdet kultur blandt medarbejderne, og for hver årgang er der trivselsmål, som lærere og elever skal arbejde med. Det kan være at forstå konflikttrappen eller skabe fortrolighed gennem massage.

En anden forklaring på den flotte sociale trivsel er, at Halgård Skole er en PALS-skole. Det betyder, at skolen har en udviklingsmodel, hvor fokus er på positiv adfærd, at anerkende og give positiv feedback. 

Både lærere og pædagoger har arbejdet efter metoden de seneste seks år.

»Det er ikke så forskellige tilgange til undervisning, som eleverne møder. Lærere og pædagoger har samme sprog,« siger Peter Fogde Mikkelsen.

Skolelederen mener også, det skaber god trivsel, at lærerne arbejder i kerneteam. Lærere og pædagoger arbejder sammen, og på et ugentligt møde drøfter man, hvis der er problemer.

»Det kan være, hvordan man tager sig af Emil i 3. klasse,« siger skolelederen, som glæder sig over det gode trivselsresultat.

»Det styrker os i, at de ting vi gør, virker.«

Man bliver set op til, hvis man er velforberedt helt fra de små klasser. Gitte Rasmussen, skoleleder, Virum Skole

Danmarksmestre i faglig trivsel: Virum Skole

Virum Skole ligger i top, når det gælder elever, der er meget tilfredse med, hvordan de trives fagligt. Blandt andet er otte ud af ti børn enige i, at de klarer sig godt fagligt, og at de gør gode faglige fremskridt. Lidt flere elever fortæller, at de tit kan koncentrere sig i timerne og lykkes med at lære dét, de gerne vil i skolen.

Virum Skole ligger i et område, hvor eleverne er velopdraget hjemmefra, forældre bakker op om skolen, og eleverne gerne vil nå langt, fortæller skoleleder Gitte Rasmussen. Hun mener, det er et godt udgangspunkt for at skabe en god trivsel.

»Man bliver set op til, hvis man er velforberedt helt fra de små klasser.«

Ledelse og lærere sætter den faglige barre højt. De seneste otte år har Virum Skole haft mange linjefagsuddannede lærere – også før det blev et krav i folkeskolereformen.

»Det betyder meget med veluddannede lærere, så eleverne har respekt for det, der bliver sagt. Vi er i skole for at lære, og det kræver, at både lærere og elever er velforberedte,« siger Gitte Rasmussen.

Hun mener også, ro og orden er nøglen til høj faglig trivsel.

»Tydelighed giver tryghed. Ro og orden gennemsyrer organisationen. For eksempel ved eleverne, hvor de skal sidde eller stå til morgensang. Der er skilte, der viser det, så vi minimerer, at der går kludder i det,« fortæller skolelederen, som også peger på, at det er centralt at skabe et godt fællesskab. Når fællesskabet fungerer, gør fagligheden det også.

Vi lægger vægt på faglighed, engagement og ansvar. Eleverne føler, at læreren har en betydning for dem. Ole Wiese, skoleleder, Munkevængets Skole i Kolding

Danmarksmestre i inspirerende og inddragende undervisning: Munkevængets Skole i Kolding

Munkevængets Skole har den største gruppe elever, som føler sig meget støttet og inspireret i undervisningen. Otte ud af ti svarer, at lærerne er gode til at støtte og hjælpe, når de har brug for det. De siger samtidig, at lærerne er gode til at finde måder at lære på, der virker godt. Over halvdelen af eleverne oplever, at undervisningen tit er spændende.

Det er især lærernes fortjeneste, at eleverne føler sig støttet og inspireret, lyder skulderklappet fra skoleleder Ole Wiese.

»Lærerne er engagerede. Vi lægger vægt på faglighed, engagement og ansvar. Eleverne føler, at læreren har en betydning for dem,« siger skolelederen.

Han tror, at et generelt godt miljø på skolen, hvor der er en god tone mellem lærere og elever, også spiller ind på, at eleverne føler opbakning i undervisningen. Den gode ånd kan blandt andet ses ved, at elever nogle gange hjælper læreren ved at holde døren.

For at styrke trivslen endnu mere har skolen fokus på fælles aktiviteter for lærere og pædagoger. Når medarbejderne trives godt sammen, forplanter det sig lettere til børnene. Samtidig har skolen en fast fairplay dag, hvor elevrådet sætter fokus på, hvordan man gebærder sig.

Skolen har kun en ordenregel: Det er, at man skal opføre sig ordentligt! John Jakobsen, skoleleder, Carl Nielsen Skolen i Faaborg

Danmarksmestre i ro og orden: Carl Nielsen Skolen i Faaborg

Carl Nielsen Skolen har den største andel elever, der er meget tilfredse med ro og orden på skolen. Ni ud af ti elever siger, at det ofte er let at høre, hvad læreren og klassekammeraterne siger i timen. Otte ud af ti oplyser, at læreren tit kommer præcist til undervisningen, mens syv ud af ti elever fortæller, at hvis der er larm, formår læreren tit hurtigt at skabe ro.

Skolens forklaring: »Skolen har kun en ordensregel: Det er, at man skal opføre sig ordentligt!« siger skoleleder John Jakobsen, som fortæller, at skolen hver dag arbejder på, at der skal være ro og orden. Løbende er der fokus på, at læreren forstår at styre klasserummet, men skolen har ikke haft en særlig indsats.

John Jakobsen bruger som skoleleder trivselsundersøgelsen aktivt til at finde ud af, hvor man kan forbedre sig. Men omvendt vil han ikke lade sig styre af hitlister.

»Man kan springe fra den ene måling til den næste. Det altafgørende er, at eleverne trives og kommer videre på en ungdomsuddannelse,« mener han.

Her kan du se, hvad eleverne har svaret om deres trivsel på hver enkelt skole. Vælg kommune og derefter skole

Undervisningsministeriets landsdækkende trivselsundersøgelse i folkeskolen fra foråret, hvor små 300.000 elever fra 4.-9. klasse har deltaget.

Skoler med lav trivsel: Inklusionselever og urolige drenge

Inden for faglig trivsel er Gørlev Skole ved Kalundborg én af de skoler, der ligger helt i bund. Blandt andet oplever hver fjerde elev, at de sjældent eller aldrig lykkes med at lære dét, de gerne vil i skolen. Bliver eleverne forstyrret i undervisningen, svarer fire ud af ti, at de aldrig eller sjældent hurtigt genvinder koncentrationen.

Gørlev Skole har tilknyttet et inklusionscenter. Det farver resultatet, mener skoleleder Lene Jeppesen.

»Det er svært for elever, der er visiteret på grund af manglende trivsel og læring til inklusionscentret. De oplever det ikke altid positivt, når engagerede lærere forsøger at skabe en god undervisning,« siger hun og understreger, at skolen vil være rummelig og have plads til alle elever, men når det kommer til nationale test »kan det være svært at smile uden at bide tænderne sammen«.

Samtidig har nogle børn svært ved at fastholde koncentrationen.

»Det er primært drenge, der har bøvl med koncentrationen allerede fra 1. klasse, og vi arbejder på at få koncentrationen op.«

Selvom nogle elever er fagligt svage, gør lærerne meget ud af at fejre den enkeltes elevs fremgang. Men for nogle elever er skolegangen svær – og det bliver ikke lettere af folkeskolens fokus på faglighed.

»For nogle elever er det også et succeskriterie at kunne tåle frustration og finde ud af at håndtere det,« siger Lene Jeppesen.

Formanden for skolebestyrelsen ærgrer sig over resultatet af trivelsmålingen. Han mener ikke, det er fair, at sammenligne skoler, der gør en særlig indsats med rummelighed og inklusion, med almindelige folkeskoler. 

»Det er urimelige vilkår,« mener Vu-Van Xe Rude. 

Skoleleder Lene Jeppesen oplever ikke, at elevernes bedømmelse af trivslen svarer helt til lærernes. Skolen arbejder nu på at blive klogere på elevernes svar, så man bedre kan handle. For eksempel forstår hun ikke, hvorfor elever savner medbestemmelse. 

»Nogle elever synes ikke, det er medbestemmelse, hvis de kan vælge mellem gul og grøn. De vil hellere have blå! Men det er faktisk medbestemmelse,« siger hun.

Når læreren sjældent eller aldrig får skabt ro

Toppedalskolen i Vesthimmerland oplever også, at elever, som ikke har haft succes på andre folkeskoler, søger til skolen. Det betyder til gengæld mindre ro på skolen, som i målingen ligger i bund i kategorien ro og orden. Blandt andet svarer hver tredje elev, at læreren sjældent eller aldrig hurtigt får skabt ro, når det larmer.

»Det er tit umotiverede elever, der skaber uro. Skolen har sat massivt ind omkring klasserumsledelse, og lærerne har fokus på, hvordan vi motiverer,« fortæller skoleleder Søren Jørgensen.

Fremover vil skolen også i større omfang bruge en anden strategi for at skabe ro. Det drejer sig om, at lærerne tydeligt laver aftaler med særligt udfordrede elever, så de ved, hvad skolen forventer af dem med hensyn til aflevering, mødetid og opførsel. 

»Det drejer sig ikke bare om nye regler og forbud. Elever skal inddrages med aftaler, og elever skal også regulere hinanden i, hvad der er god stil,« siger skolelederen.

For at få et bedre undervisningsmiljø skal Toppedalskolen også have fem trivselsdage, hvor elevrådet bliver inddraget.