Finansministeriets udlægning

Finansministeriet har på sin hjemmeside et faktaark om kontantydelsen. Derudover har Ugebrevet A4 fået nogle uddybende forklaringer. Begge dele finder du her.

 

Finansministeriets faktaark

Kontantydelse

Der indføres en kontantydelse målrettet personer, som:

  • Har opbrugt retten til dagpenge og/eller arbejdsmarkedsydelse.
  • Får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp.
  • Henvender sig til kommunen og beder om et tilbud.
  • Deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats (personerne vil også være berettiget til ydelsen i en evt. venteperiode, indtil jobcenteret har anvist tilbuddet).
  • Står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job.

Med kontantydelsen vil personer, som er påbegyndt en dagpengeperiode den 1. juli 2010 eller senere, og som opbruger dagpengeretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår af 2015, har haft mulighed for en dagpengeperiode på 2 år, efterfulgt af arbejdsmarkedsydelse i ¾ år og vil nu kunne få kontantydelse i ¼ år. Personer, som opbruger dagpengeretten i 2. halvår af 2015, har haft mulighed for en dagpengeperiode på 2 år, efterfulgt af arbejdsmarkedsydelse i ½ år og vil nu kunne få kontantydelse i ½ år.

Kontantydelsen udfases gradvist, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres med et kvartal pr. halvår. Personer, som opbruger deres ret til dagpenge i 2015 og efterfølgende deres ret til arbejdsmarkedsydelse efter den 1. oktober 2015, vil være de første, der kan modtage kontantydelse. Personer, som opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal, jf. tabel 1.

Den nye midlertidige kontantydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager således kontantydelse på ungesats. Kontantydelsen er hverken omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt eller formueafhængighed.

Kontantydelsen er betinget af, at modtageren deltager i nytteindsats eller virksomhedspraktik, som det kommunale jobcenter visiterer til. Efter en konkret vurdering har kommunerne dog mulighed for at tilbyde ledige i målgruppen løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsjob.

Det første tilbud skal have en varighed på mindst 13 uger. Dog kan tilbuddet have en kortere varighed for de personer, som har mindre end 13 uger tilbage af deres ret til kontantydelse. Tilbuddets varighed skal i så fald svare til den resterende periode med ret til kontantydelse. For tilbuddene får kommunen mulighed for at sætte timetallet efter et konkret skøn i den enkelte sag. Nytteindsats kan højest fastsættes til 20 timer om ugen.

Det bemærkes, at personer, som opbruger den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, vil kunne overgå til seniorjob uden først at skulle opbruge en ret til kontantydelse. Det har ikke været tilfældet for den midlertidige arbejdsmarkedsydelse, som udskyder overgangen til seniorjob.

1): Inklusive den særlige uddannelsesydelse før 2014.

Virkningen på de strukturelle offentlige finanser af ydelsesforlængelser i dagpenge- og kontanthjælpssystemet tager afsæt i de samme beregningsforudsætninger, der blev anvendt ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse (2013) og Aftale om genopretning af dansk økonomi (2010).

Forslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre strukturelle merudgifter på i størrelsesordenen 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017 efter skat, tilbageløb og adfærdsvirkninger.

Saldovirkningen afspejler hovedsageligt en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse på i størrelsesordenen omkring 2.100 personer i 2015, 1.200 personer i 2016 og 100 personer i 2017. Den svækkede beskæftigelse kan i 2015 primært henføres til modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, der med udsigt til den nye ordning har en reduceret afgang til beskæftigelse. Det indebærer merudgifter til indkomstoverførsler og aktivering og et reduceret skatteprovenu fra alternativ lønindkomst.

Finansieringsbehovet afspejler ordningens ind- og udfasning, ydelsesniveauet og samspillet med dagpengeperioden og arbejdsmarkedsydelsen. Vurderingen af saldovirkningen er baseret på samme metode som vurderingen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Det betyder, at der tages højde for, 1) at antallet af ledige med en given varighed af ledigheden er aftagende med længden af ledighedsforløbet, 2) varigheden af ledigheden for personer, som får mulighed for at benytte kontantydelsen forud for overgang til kontantydelsen, samt 3) hvor lang en periode på kontantydelse den enkelte ledige får mulighed for.

 

 

Finansministeriets svar til Ugebrevet A4

Finansministeriet meddeler:

Set i lyset af underskuddet på den strukturelle og faktiske saldo i 2015 må nye tiltag hverken svække den strukturelle eller faktiske saldo. Det indebærer, at der skal tilvejebringes fuld finansiering af såvel den faktiske som den strukturelle virkning af nye tiltag.

Det sikres med kontantydelsen ved en fuld finansiering af den strukturelle saldovirkning, som afspejler de direkte merudgifter til indkomstoverførsler samt virkningen af ændret adfærd, korrigeret for mindreudgifter til øvrige indkomstoverførsler efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet, samt skat og tilbageløb af lønindkomst ved ændret beskæftigelse.

Samlet skønnes forslaget således at indebære en forværring af den strukturelle offentlige saldo med 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio. kr. i 2017.

Saldovirkningen afspejler hovedsageligt en svækkelse af den strukturelle beskæftigelse på i størrelsesordenen omkring 2.100 personer i 2015, 1.200 personer i 2016 og 100 personer i 2017. Den svækkede strukturelle beskæftigelse kan i 2015 primært henføres til modtagere af dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, der med udsigt til den nye ordning har en reduceret afgang til beskæftigelse. Det indebærer merudgifter til indkomstoverførsler og aktivering og et reduceret skatteprovenu fra alternativ lønindkomst. Da ordningen er midlertidig er der flere ledige i 2015, der har mulighed for at modtage kontantydelse senere i deres ledighedsforløb end der er ledige i 2016 og 2017, der har udsigt til at modtage kontantydelse senere i deres ledighedsforløb. Den strukturelle svækkelse af beskæftigelsen afspejler dette.

Virkningen på beskæftigelsen og de strukturelle offentlige finanser tager afsæt i de samme beregningsforudsætninger, som blev anvendt ved Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse (2013) og Aftale om genopretning af dansk økonomi (2010).

Forslagets budgetvirkning tager afsæt i, at det skønnes, at knap 3.150 helårspersoner vil modtage kontantydelse i 2015 til 2017, når der tages højde for det skønnede ledighedsniveau mv. i perioden. Forslaget vil på den baggrund medføre en budgetvirkning, der afspejler de skønnede faktiske offentlige merudgifter til kontantydelse samt udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering og befordringsgodtgørelse. Udgifterne vil i et vist omfang blive modsvaret af mindreudgifter til kontanthjælp og aktive tilbud til de personer, der ellers ville være overgået til kontanthjælp, jf. tabel 1. Budgetvirkningen er inkl. adfærd og ekskl. skat og tilbageløb via afgiftssystemet.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter på den samlede offentlige budgetvirkning på 10,7 mio. kr. i 2015, 220,9 mio. kr. i 2016 og 106,8 mio. kr. i 2017. Heraf vil staten samlet have merudgifter på 4,8 mio. kr. i 2015, 102,6 mio. kr. i 2016 og 50,9 mio. kr. i 2017, og kommunerne vil have merudgifter på 5,9 mio. kr. i 2015, 118,4 mio. kr. i 2016 og 55,8 mio. kr. i 2017.

De offentlige merudgifter til kontantydelse er indbudgetteret på Beskæftigelsesministeriets finanslovsparagraf. Det ordinære ændringsforslag til Forslag til Finanslov for 2015 er offentliggjort på http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/. Hertil kommer, at de strukturelle beskæftigelsesvirkningers gennemslag på bruttoledigheden indgår i udarbejdelsen af den samlede konjunkturvurdering som led i regeringens økonomiske redegørelse for december 2014 og indarbejdes på de konjunkturbetingede ændringsforslag, som indgår i tredjebehandlingen af finanslovsforslaget for 2015.