Finansministeriets svar

Udredning fra Finansministeriet

Ugebrevet A4 har bedt Finansministeriet redegøre for, hvordan ministeriet beregner antallet af ekstra job, som BoligJob-ordningen skønnes at skabe.

Her er Finansministeriets svar:

Finansministeriets beregninger af beskæftigelsesvirkningerne af BoligJob-ordningen er veldokumenteret og beskrevet i Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport fra foråret 2013, se boks 3.2 (side 36) i vedhæftede dokument. I baggrundsrapporten fremgår de anvendte beregningsforudsætninger.

Klik her for at læse Finansministeriets tekniske baggrundsrapport

Vækstplan DK Teknisk baggrundsrapport

Forskellen til Dansk Byggeris beregning kan på denne baggrund forklares med følgende forhold:

1)      Finansministeriets beskæftigelsesvirkning er beregnet på ADAM-modellen, som tager højde for afledte virkninger på blandt andet eksporten. Effekten af 1 mia. kr. mere i boliginvesteringer i ADAM-modellen øger beskæftigelsen med omkring 700  personer. Det er lavere end det direkte beskæftigelsesindhold i henholdsvis renovering- og vedligeholdelsesudgifter, som Dansk Byggeri’s beregninger synes at være baseret på.

2)      Erfaringen med denne type ordninger, at en del af projekterne også ville være blevet gennemført i fravær af BoligJob-ordningen. Finansministeriet antager her en fortrængningsprocent på 75 procent mod Dansk Byggeris 65 procent.

3)      Samtidig er der i Finansministeriets beregninger taget højde for, at brugen af BoligJob-ordningen nødvendigvis må fortrænge andet privat forbrug. Selv om BoligJob-ordningen i sig selv er en skattelettelse, som øger de disponible indkomster, så vil de nye projekter (dem som ikke ville være blevet gennemført i forvejen) fortrænge andet privat forbrug. Det er ikke klart, hvad Dansk Byggeri antager omkring denne problemstilling.

Desuden er det forventede brug af BoligJob-ordningen i Finansministeriets beregninger nedjusteret på baggrund af oplysninger om brugen af ordningen i 2013. På den baggrund vurderes en ny forlængelse af BoligJob-ordningen til at omfatte 2015 umiddelbart at medføre et provenutab (provenuet efter tilbageløb og adfærd) på cirka. 1,1 mia. kr., mens den oprindeligt blev forudsat at koste 1,7 mia. kr.. Den mindre brug af ordningen vil i sagens natur også reducere beskæftigelseseffekten.