Finanslov betyder flere fyringer i staten

Af | @JanBirkemose

Regeringen ønsker, at næste års finanslov skal kickstarte en udvikling, der knækker ledighedskurven. Men alt tyder på, at de statslige fyringsrunder vil fortsætte for fuld damp. Nye tal viser desuden, at regeringen har langt til sit mål om, at det samlede antal ansatte i staten ikke skal falde.

Når finansminister Thor Pedersen (V) i morgen offentliggør sit tredje forslag til finanslov, vil han ledsage de mange plancher, kurver og diagrammer med ord om, at dette er en ekspansiv finanslov.

Dermed mener han, at den målrettet vil forsøge at bremse det voksende antal ledige, der er steget med 33.600, siden regeringen overtog magten. Men gemt lidt bedre af vejen i de tykke finanslovsbøger vil der samtidig ligge oplysninger om, at knap 3.000 statslige ansatte skal fyres eller omplaceres.

Det er i hvert fald det udgangspunkt, der fremgår af regeringens langsigtede budgetter. De opererer med at reducere statens personale med næsten 9.000 fuldtidsstillinger i perioden 2002 til 2006. Ifølge Finansministeriets budget-oversigt fra august sidste år, betyder det, at 2.901 fuldtidsstillinger i statsadministrationen i løbet af næste år vil blive skåret væk. De mest udsatte ministerier forventes at blive Undervisningsministeriet og Videnskabsministeriet. Men ingen ministerier – måske med undtagelse af Integrationsministeriet – slipper for prikke-runder.

Skifter næppe kurs

Når regeringen taler om en beskæftigelsesvenlig finanslov, kunne den teoretisk set vælge at skifte kurs på det langsigtede projekt om at slanke statsadministrationen. Men dels er der ikke økonomisk råderum til et kursskift, og dels har der – trods talen om en beskæftigelsesvenlig finanslov – ikke været den mindste antydning af, at der pludselig skulle ske et holdningsskifte til fordel for de statsansatte. Venstres finansordfører Kristian Jensen afviser da heller ikke, at de tidligere såkaldte personalebudgetter står til troende, når forslaget til finanslov 2004 fremlægges i morgen.

»Det får vi at se tirsdag,« lød hans korte svar til A4 i sidste uge.
I HK/Stat er der derimod ingen tvivl om, at finansloven vil indeholde lige så dårlige nyheder som sidste år, hvor godt hver tredje af de prikkede statsansatte var kontorfunktionærer.

»Vi forventer, at finansloven har mindst det samme antal afskedigelser, som der hele tiden har været lagt op til, for regeringen har jo svært ved at finde penge til deres skattestop og afgiftslettelser. Derfor vil det blive mindst lige så slemt som sidste år,« siger Jan Helmer, der er politisk økonomisk konsulent i HK/Stat.

Han peger samtidig på, at flertallet af de ansatte, der er motiverede for frivillige aftrædelser allerede er forsvundet ved de to tidligere spare-runder. Derfor kommer det til at gøre ondt i år, mener Jan Helmer. Han anser de statslige fyringsrunder som et paradoks i en finanslov, der vil tage livtag med den forhøjede ledighed.

»Regeringen forsøger at sælge finansloven som en offensiv beskæftigelspolitik, men det dækker blot over, at de har svært ved at få tingene til at hænge sammen. De har klart undervurderet prisen på deres eget skattestop og den lavkonjunktur, som de selv kickstartede ved at hælde så mange statsansatte ud i 2002 og 2003,« siger Jan Helmer.

Han peger på, at fyringer af statsligt ansatte har en psykologisk effekt, der rammer langt bredere end de direkte berørte. Det er et signal, der er med til at sprede pessimisme i en tid, hvor der er brug for optimisme for at knække ledighedskurven, mener Jan Helmer.

Afviser nedskæringer

Selv om de to tidligere finanslove har resulteret i fyresedler til 1.349 personer afviser Venstres finansordfører Kristian Jensen præmissen om, at staten skærer ned på sine ansatte. Han fremhæver, at finansloven i år netop har afsat en reserve på en milliard kroner, der skal bruges til at ansætte personale til nye indsatsområder. Der er derfor tale om en omprioritering af personaleressourcerne, mener han.

I budgetoversigten fra sidste år fremgik det da også, at »for staten som helhed vil personaleforbruget være stort set uændret fra 2002 til 2003«.

Men ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik er den garanti på ingen måde opfyldt. I perioden fra første kvartal 2002 til første kvartal 2003 er der nemlig i modstrid med målsætningen blevet 2.400 færre fuldtidsbeskæftigede på statens område. Og i andet kvartal i år blev der yderligere skåret 600 fuldtidsstillinger væk fra det statslige område.

»Det forstår jeg faktisk ikke. Det, vi har lagt op til, er, at reserverne skal udmøntes sådan, at personaleforbruget holdes på et nogenlunde konstant niveau. Jeg forventer fortsat, at tallet er nået, når året er omme. Hvis ikke det er sket, er det, fordi nogle ministerier gemmer på pengene, og det var ikke meningen med den milliard, der blev afsat til reserven,« siger Kristian Jensen, som ikke vil oplyse, om finanslovsforslaget i morgen indeholder to milliarder kroner til reserverne, som det fremgår af de tidligere budgettal.

Chefkonsulent i Statsansattes Kartel, Helle Jensen mener, at reserverne udgør et af de helt store spørgsmål i årets finanslovsdrama.

»Regeringen kan ikke en gang til bruge argumentet om, at der kommer nye ansatte ind på grund af reserverne, for det er jo ikke det, der er sket i virkeligheden. Det bliver spændende at se, om den budgetterede hævelse af beløbet til to milliarder kroner realiseres i den kommende finanslov. Og hvor mange fantasiansættelser regeringen kan beregne det til,« siger hun.

Den offentlige sektor skrumper

Et af regeringens andre mål med at skære ned på personalet i staten er at flytte personalekræfter fra statsadministrationen til de borgernære serviceområder i kommuner og amter. Den vision går under navnet »fra kolde hænder til varme hænder.« Ifølge regeringens planer skulle det alt andet lige betyde, at hele den offentlige sektor – stat, kommuner og amter – trods fyringer ikke bliver mindre, men tværtimod vokser. I 2002 skulle det betyde en vækst på 6.000 fuldtidsstillinger og i 2003 yderligere 3.000. Men heller ikke disse mål er nået.

Ifølge Danmarks Statistik er den statslige nedprioritering nemlig ikke blevet erstattet af en borgernær oprustning. Tværtimod faldt den samlede offentlige beskæftigelse med 2.800 fuldtidsstillinger sidste år. Kun i kommunerne skete der en svag vækst på 200 personer. Dermed er målet ramt forbi med 8.800 fuldtidsstillinger. De helt nye tal fra Danmarks Statistik forstærker oven i købet udviklingen. I andet kvartal faldt den samlede offentlige beskæftigelse med yderligere 1.600 fuldtidsstillinger.

Iskolde hænder

Selv hvis målet om vækst i den samlede offentlige beskæftigelse var nået, er ordspillet om de tempererede hænder ikke noget, der vækker begejstring i HK/Stat.

»Kolde hænder til varme hænder har resulteret i iskolde hænder. For det var jo de ældste medarbejdere, de fyrede, og de er enten røget ud i ledighed eller på efterløn, « siger Jan Helmer fra HK/Stat og henviser til de fyringsrunder, der blev udløst af finanslovene for 2002 og 2003.
Ifølge en løbende opgørelse fra Personalestyrelsen under Finansministeriet resulterede det i 1.349 fyresedler. I midten af februar var 420 af disse tilmeldt arbejdsformidlingen, mens 832 var afmeldt eller slet ikke havde kontaktet AF. Det kan skyldes, at de er kommet i job, er gået på efterløn eller er tidligere tjenestemænd på rådighedsløn. Opgørelsen viser desuden, at den overvejende del af de afskedigede var medarbejdere på mellem 51 og 60 år.