SKÆVVRIDNING

Finanslov 2016: De rigeste blev rigere og de fattigste fattigere

Af | @MichaelBraemer

I næste uge fremlægger regeringen forslag til næste års finanslov. Men hvordan påvirkede Løkke-regeringens 2016-finanslov egentlig danskernes pengepung. Det var en omvendt Robin Hood, siger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse.

Finanslov 2016 gav de rigeste store besparelser på dyre biler og bedre mulighed for at give de fattigste baghjul.

Finanslov 2016 gav de rigeste store besparelser på dyre biler og bedre mulighed for at give de fattigste baghjul.

Foto: Mads Jensen, Scanpix

De rigeste fik mere på bankkontoen, mens de fattigste måtte slippe nogle af de begrænsede midler, de havde i forvejen. Sidste års finanslov – V-regeringens første - var en omvendt Robin Hood.

Fakta: Det indgår i beregningerne

I AE’s beregninger af konsekvenserne af Finanslov 2016 indgår fordelingsvirkningerne af

  • Forlængelse af håndværkerfradraget
  • Nominel fastfrysning af grundskyld
  • Nedsættelse af registreringsafgift
  • Nedsættelse af NOx-afgift
  • Annullering af reklameafgift
  • Målretning af SVU (Statens Voksen Uddannelsesstøtte)
  • Fokusering af befordringsrabatordning
  • Flere omfattes af integrationsydelsen
  • Kontanthjælpsloft og 225-timersreglen

Kilde: AE på baggrund af svar på spørgsmål 177 i Finansudvalget.

UDVID

Det er den status, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) gør over sidste års aftale om finansloven for 2016. Den var den smalle V-regerings første og blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

AE har på baggrund af tal fra Finansministeriet set på alle de tiltag i finansloven 2016, der rykkede ved fordelingspolitikken. Virkningen af dem er så brudt ned på alle indkomstgrupper lige fra de rigeste 10 procent til de fattigste 10 procent. Og mens de rigeste 10 procent blev rigere, blev de fattigste 10 procent fattigere.

Det er især kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen med reduktion af kontanthjælpen, hvis man ikke skaffer sig mindst 225 timers arbejde årligt, og integrationsydelsen, som gør, at de fattigste er blevet fattigere. En enlig med tre børn og en husleje på 8.000 kroner har for eksempel fået reduceret det månedlige rådighedsbeløb med over 5.000 kroner.

100.000 kroner i skattelettelse

I den anden ende af skalaen er det især sænkningen af registreringsafgiften, fastfrysning af grundskylden og forlængelsen af håndværkerfradraget, der har gjort de rige rigere. Køberne af de dyreste biler har for eksempel fået en skattelettelse på op imod 100.000 kroner som følge af den nedsatte registreringsafgift.

Hvor ser Dansk Folkeparti, som markedsfører sig som et socialt ansvarligt parti, sig selv i det her? Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Direktør i AE Lars Andersen peger på, at analysen ikke giver den fulde sandhed om udviklingen i fordelingspolitikken, og at virkeligheden er endnu værre ud fra en lighedsbetragtning.

»Analysen giver et pænere billede af, hvordan finansloven påvirker befolkningen, end der reelt er tale om. Det skyldes, at det bortset fra kontanthjælpsloftet kun er ’gaverne’, der er med. Men de skal jo betales af stramninger i blandt andet den offentlige service, som især de lavere indkomstgrupper har glæde af. Det gør fordelingsbilledet endnu skævere,« siger han.

Forkert prioritering

AE-direktøren forstår ikke fornuften i at prioritere gaver til de mest velstående og stramme skruen over for kommunerne til skade for blandt andet skoler og daginstitutioner. Han mener, det ville være mere fornuftigt at investere i uddannelse og forskning, som kunne være med til at løfte den fælles velfærd.

»Man kan se mærkesager fra blå blok i finansloven. Konservative har fået deres fastfrysning af grundskylden, og Liberal Alliance havde en sænkelse af registreringsafgiften som mærkesag. Venstres mantra om, at det skal kunne betale sig at arbejde, ser man i kontanthjælpsloftet. Men hvor ser Dansk Folkeparti, som markedsfører sig som et socialt ansvarligt parti, sig selv i det her,« spørger han.   

René Christensen, finansordfører for Dansk Folkeparti, har imidlertid ingen problemer med konsekvenserne af sidste års finanslovsaftale.

Jeg tror sagtens, du kan finde folk på kontanthjælp, der har et større rådighedsbeløb end dem, der ejer deres eget hus og har et lavtlønsjob. René Christensen, finansordfører, Dansk Folkeparti

»Når vi taler om, at vi er et socialt parti, er det jo også med øje for den ganske almindelige lønmodtager, der står op hver morgen og pendler på arbejde. Han kan få sig en bedre, sikrere og mere benzinøkonomisk bil til en billigere penge. Det synes jeg sådan set er positivt,« mener han.

René Christensen mener heller ikke, at man skal være rig for at nyde godt af håndværkerfradraget. Han anerkender ikke, at man er bedre stillet, fordi man ejer sin egen bolig.

»Jeg tror sagtens, du kan finde folk på kontanthjælp, der har et større rådighedsbeløb end dem, der ejer deres eget hus og har et lavtlønsjob. Og som noget positivt oplever håndværkeren nu, at det sorte arbejde ikke er en konkurrent, men at man ringer efter dem, når man skal have gjort noget ved sit hus,« siger finansordføreren fra DF.

Kontanthjælpsmodtagere må bo billigere

Det bratte fald i kontanthjælpen for enlige med børn som følge af kontanthjælpsloftet udfordrer heller ikke hans sociale samvittighed.

Loftet betyder for eksempel, at en enlig kontanthjælpsmodtager med tre børn og en husleje på 8.000 kroner mister 5.100 om måneden. Men hvis huslejen er på 3.000 kroner, mister kontanthjælpsmodtageren med de tre børn kun godt 500 kroner. 

Det er for René Christensen at se en understregning af, at kontanthjælpsmodtageren skal se sig om efter noget billigere at bo i.

»Jeg kender mange, der går på arbejde hver eneste dag, og som ikke har råd til en husleje på 8.000 kroner. Og bor man i storbyerne, hvor der ikke er så mange billige boliger, må man jo flytte til periferien eller finde noget at spæde til med i forhold til den indtægt, man har,« siger han.

René Christensen ser heller ikke noget galt i, at der er krav om 225 timers arbejde, hvis man vil opretholde fuld kontanthjælp.

»Det vil man kunne klare med en simpel avisrute eller andet,« siger han.

Den helt store mangel i AE’s analyse er ifølge DF’s finansordfører, at den ikke inkluderer den ældremilliard, som var hans partis fingeraftryk i sidste års finanslovsaftale. Den del af aftalen hører også med i det samlede billede, selv om den ikke gør ældre rigere.

»Når man når til den sidste del af livet, er det måske ikke så vigtigt at have penge på bogen, men at have et værdigt liv. Det har vi lagt vægt på. Og det er en varig forbedring, som kommer igen år efter år. Ikke en éngangs-ting som fastfrysning af grundskylden,« betoner han.

Rendyrket skævvridning

Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokraterne, har imidlertid aldrig set en finanslovsaftale, hvor man i så rendyrket form som i aftalen for 2016 har taget fra de fattige og givet til de rige.

Og netop ældremilliarden, som ganske rigtigt kunne have været det, der kastede et formildende skær over den socialt ulige finanslov, giver han ikke noget for, efter det er kommet frem, at der i en række kommuner bliver brugt færre penge på ældre i år end i 2015.  

Når man laver en lempelse af registreringsgift, grundskyld og NOx-afgiften for erhvervslivet, er det klart, man kan stille det op som om, det skaber større social ulighed, fordi der i første led er nogen, der får en lettelse. Men pointen med den slags tiltag er samlet set at gøre samfundskagen større. Jacob Jensen, finansordfører, Venstre

»Regnestykket er ikke gjort endeligt op, og vi kender kun kommunernes budgettal. Men noget tyder på, at kommunerne bruger mindre på ældreplejen efter at have fået værdighedsmilliarden. Det synes jeg er rimeligt bemærkelsesværdigt i betragtning af, hvor meget den blev italesat. Den skal i hvert fald ikke bruges som figenblad,« fastslår han.

Benny Engelbrecht hæfter sig ved, at det ikke alene er den sociale, men også geografiske, ulighed, der er blevet større af sidste års finanslovsaftale. I de sønderjyske kommuner Åbenrå og Tønder er der således kun blevet sparet 30 kroner i gennemsnit per bolig ved fastfrysningen af grundskylden, mens besparelsen i en nordsjællandsk kommune som Lyngby-Taarbæk Kommune har været tæt på 1.700 kroner.

De afledte effekter overses

Men Venstres finansordfører, Jacob Jensen, afviser kritikken og accepterer slet ikke præmissen for den konklusion, AE drager i sin analyse – at Finanslov 2016 har været en omvendt Robin Hood.

»Jeg køber ikke præmissen om, at fordi vi laver et tiltag, så skal det måles helt isoleret og uden afledte effekter. Når man laver en lempelse af registreringsafgift, grundskyld og NOx-afgiften for erhvervslivet, er det klart, man kan stille det op som om, det skaber større social ulighed, fordi der i første led er nogen, der får en lettelse.«

»Men pointen med den slags tiltag er samlet set at gøre samfundskagen større. Forstået på den måde, hvis man for eksempel letter virksomhedernes afgifter, skaber man flere danske job og undgår, at virksomhederne flytter til Polen, Tyskland eller Sverige,« pointerer han.  

På samme måde er det meningen, at håndværkerfradraget fører til øget beskæftigelse, påpeger Jacob Jensen. Og øget beskæftigelse er i hans optik det, der kan skaffe staten indtægter og gøre det muligt at forbedre for eksempel sundhedsvæsenet - til gavn for andre end dem, der køber de dyre biler, påpeger Jacob Jensen.  

Samme argumentation er imidlertid svær at bruge i forhold til konsekvenserne af kontanthjælpsloftet. Men også det skal ses i en større sammenhæng, mener Venstres finansordfører.

»Kontanthjælpsloftet er første skridt i det, vores politik går ud på. Nemlig at vi samtidig vil sænke skatten på små arbejdsindkomster og dermed give en økonomisk gulerod for at komme ind på arbejdsmarkedet. For det største sociale løft, du kan give folk, er at give dem en bedre chance for at komme i arbejde,« siger han.

Strid om skat

Den lavere beskatning af små indtægter har vi endnu ikke set, men den vil blive hilst velkommen af Dansk Folkeparti, hvis den indgår i det finanslovsforslag for 2017, som V præsenterer i næste uge.

Finansordfører i DF René Christensen minder om, at det var det, blå blok sidste år gik til valg på. Derfor forstår han ikke, at Liberal Alliance i månedsvis har ført sig frem med en dagsorden, der hedder fem procentpoints lettelse af topskatten og ligefrem gjort det til ultimativt krav for at lade regeringen fortsætte.

Hvis man vælger at sætte topskatten ned med fem procentpoint, som det ligger i regeringsgrundlaget, vil det koste 5 milliarder kroner. Af dem giver vi 4,2 milliard til de 10 procent rigeste. Lars Andersen, direktør, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»Vi gør det ikke attraktivt at tage et lavtlønsjob ved at sænke topskatten. Det er den forkerte ende at tage fat på,« siger DF’s finansordfører, der heller ikke er blind for den sociale skævvridning, topskattelettelser vil medføre.

Samtidig har René Christensen svært ved at se, hvor pengene til skattelettelserne skal komme fra, efter at landets finansminister i 14 måneder har tudet ham ørene fulde med, at det ser sort ud for økonomien og at alt skal finansieres krone til krone.

»Det ligner ikke en gavebodsfinanslov, vi skal til at lave,« siger han.

Åbne S-arme

Socialdemokraternes Benny Engelbrecht vil gerne holde DF fast på partiets afstandtagen til topskattelettelser og rækker hånden frem til en finanslovsaftale, der kan holde Liberal Alliance ude.

»Hvis vi skal undgå, at der kommer mere omvendt Robin Hood, kan det kun ske ved, at S er med, og at de mest ekstreme partier i forhold til topskattelettelser holdes ude. Vi er klar til forhandlinger, men det er DF, der har nøglen til et sådant samarbejde,« siger han.

Venstres Jacob Jensen lyder imidlertid som om, han har tænkt sig at holde en aftale om finansloven og den mere langsigtede, økonomiske 2025-plan i kredsen af blå partier.

»Vi må konstatere, at LA og K prioriterer nedsættelse af topskatten og DF at sænke skatten på lavere indkomster. Vi står så som spilfordeler, og det er ikke anderledes end sidste år. I vores regeringsprogram står der, at vi har som mål, at skatten skal ned på små arbejdsindkomster, ligesom der skal gøres noget ved topskatten. Og jeg vil ikke på forhånd afvise, at det kan ske samtidig,« siger han.

Jacob Jensen mener også, at det er for unuanceret at gøre topskat til et rendyrket rigmandsfænomen. Den drejer sig også om politimanden, der tager ekstra vagter og sygeplejersken, der medvirker til at få vagtplanen til at hænge sammen på sygehuset, påpeger han.

De rigeste tager det hele

AE har imidlertid regnet på tallene og peger på, at det næsten udelukkende er de rigeste grupper i samfundet, der vil profitere af, at topskatten sænkes som en del af finanslovsaftalen for 2017. Når den seneste skattereform er indfaset, er det under syv procent af de beskæftigede LO-medlemmer, som betaler topskat.

7,5 procent af de sygeplejersker, Jacob Jensen fremhæver, vil betale topskat i 2022 mod 76,6 procent af lægerne ifølge AE’s tal.

AE konkluderer at det kan være fint at have en ambition om at lette skatten på arbejde, men at fokus skal være på at lette skatten i bunden frem for at give yderligere skattelettelser til dem, der i forvejen har de højeste indkomster.

»Hvis man vælger at sætte topskatten ned med fem procentpoint, som det ligger i regeringsgrundlaget, vil det koste 5 milliarder kroner. Af dem giver vi 4,2 milliard til de 10 procent rigeste, 0,6 milliard til de næstrigeste og stort et ikke noget til resten,« konstaterer AE-direktør Lars Andersen.