Finanskrisen kløver Danmark i to

Af
Gitte Skov

To ud af tre danskere er helt upåvirkede af den økonomiske nedtur. Ikke en gang hver tredje dansker erklærer i ny undersøgelse, at de er ramt af krisen. Til gengæld er de hårdt ramt – med færre penge i dagligdagen, formuen er skrumpet, og jobsituationen er ændret på grund af finanskrisen.

MATADOR

 »Firmaet konkurs ...«

 »Jeg har ikke kunnet få arbejde efter endt uddannelse …« 

»Aktier i pensionsopsparingen er gået tabt …«

Danskernes oplevelser af finanskrisen, der også er blevet kaldt det største økonomiske tilbageslag siden 2. Verdenskrig, er vidt forskellige. Nogle er tæt på konkurs. Andre strammer livremmen for at klare terminerne. Mens endnu flere slet ikke ænser krisen, når de ser på lønkontoen. Kronerne ruller ind hver måned, som om intet var sket.

I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1747 repræsentativt udvalgte danskere angiver to ud af tre, at deres privatøkonomi er enten upåvirket eller sågar positivt påvirket af den finanskrise, som tog fart i efteråret 2008.

Omvendt har mere end hver fjerde dansker – hvilket ifølge Danmarks Statistik svarer til knap 1,1 million mennesker mellem 18 og 70 år – oplevet på egen krop, at privatøkonomien er negativt ramt af krisen.

Ifølge tidligere overvismand og nuværende professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, er det helt typisk, at befolkningen oplever en gigantisk krise meget forskelligt:

»Finanskrisen har skabt en to-delt situation. En gruppe er ramt hårdt økonomisk på grund af arbejdsløshed eller økonomiske tab som følge af krisen. Samtidig er der en stor gruppe med relativt sikre job, som enten ikke er ramt eller ligefrem har fået fordele af krisen i form af lavere rente og lavere inflation. Det er et typisk mønster for kriser – problemet er, at konsekvenserne bæres meget ulige,« vurderer Torben M. Andersen i en mail.

Cheføkonom i BRFkredit, Ulrikke Ekelund, er enig:

»Hvis man har beholdt sit job og havde en relativ fornuftig økonomi før krisen, tror jeg godt, man kan sidde tilbage med den der fornemmelse: ’Hmm, finanskrisen har jo ikke betydet det store for mig’,« siger Ulrikke Ekelund.

Par i 40’erne ramt

Men hvem er så de danskere, der kan mærke finanskrisen på egen krop?

• Hver tredje af de ramte er privatansatte.

• Knap 6 ud af 10 bor i ejerbolig.

• Overordnet set bor flest af de ramte i Region Hovedstaden – det er hver tredje af alle ramte. Også mange i Region Sjælland lider under krisen.

• 53 procent af de, som oplyser, de er ramt af krisen, er kvinder. 46 procent er mænd.

• Blandt de ramte er det hver tredje, der har en husstandsindkomst mellem 300.000 og 400.000 kroner – det svarer til indtægten for to førtidspensionister.

• Knap 7 ud af 10 af de, som har fået dårligere privatøkonomi på grund af krisen, bor med en ægtefælle eller en partner. Og hver fjerde af de, som er ramt, er mellem 40 og 49 år.

At finanskrisen således gør ondt helt ind i marven hos helt almindelige danskere, er der næppe tvivl om.

Helt overordnet angiver mere end halvdelen af de ramte, at privatøkonomien er det område, som er hårdest ramt, mens hver femte oplyser, at jobbet hos en eller flere i husstanden blev ramt af finanskrisen.

Godt hver tiende oplever problemer med sin boligsituation eksempelvis i form af, at man har været nødt til at flytte eller har haft besvær med simpelthen at betale sine boligudgifter.

At finanskrisen tilsyneladende rammer danskerne forskelligt, understreges også af de forklaringer, undersøgelsens deltagere kommer med, når de skal udpege konsekvensen af krisen:

»Besvær med hussalg« oplyser en, mens andre peger på »lavere løn i et nyt job« eller »et fald i værdien af pensionsmidlerne«.

Men at finanskrisen også har medført utryghed, er der næppe tvivl om. En sammenfatter sin situation sådan her:

»Spekulationer, utryghed og mental stress om jeg som enlig kan blive boende.«

Ifølge Torben M. Andersen er der dog ikke umiddelbart nogle fællestræk hos de mennesker, som er ramt af finanskrisen.

»Man kan ikke på den måde identificere en bestemt gruppe på tværs af kriser. Det er sjældent, at alle, eller de fleste, er ramt.«

At professoren i økonomi meget vel kan have ret, kan man se ved at zoome ind på de, der er gået fri af krisen. På flere punkter minder den gruppe meget om de, som er ramt af de dårlige konjunkturer.

• De fleste bor i ejerbolig, 7 ud af 10 er gift eller bor med sin partner.

• De upåvirkede eller vinderne er dog typisk privatansatte mænd. Knap hver fjerde af de, som er upåvirket er mellem 18 og 29 år, mens det typisk er mennesker i aldersgruppen 30 og 39 år, der angiver, at de har fået en bedre økonomi af krisen.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har netop fastslået, at mange familier sidste år oplevede en fremgang i rådighedsbeløbene. Men ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er det den helt modsatte virkelighed, som de, der er ramt af finanskrisen, kender.

Denne gruppe oplever, at de har et mindre rådighedsbeløb end før krisen.

Næstflest kan se, at husstandens samlede formue er blevet mindre, og tredjeflest svarer, at privatøkonomien er ramt, fordi en eller flere personer i husstanden simpelthen har fået ændret jobsituationen på grund af krisen.

Dropper sommerhuskøb

Sociolog Eva Steensig fra firmaet Lighthouse, der specialiserer sig i kundepsykologi, peger på, at alle danskere er ramt af krisen. Selv om de fleste ikke tror det.

»På det psykologiske plan er vi nok alle ramt, men på bundlinjen er det nok mest de ulykkelige få, der har mistet deres job og folk med investeringer – ligesom folk, der er ramt på boligmarkedet – som er påvirkede,« vurderer hun.

Samme holdning har Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea, der gør opmærksom på, at eksempelvis unge i dag har sværere ved at få studiejob, færre unge har egen bolig i forhold til før krisen, og at Danmark igen er ramt af ungdomsarbejdsløshed.

»Vi er jo alle sammen ramt. Det kan man se på vores forbrug efter krisen, som ligger langt under det niveau, vi havde før krisen. Detailhandelssalget er heller ikke på det tidligere niveau, og det samme er forbrugertilliden heller ikke. Dem, der angiver, de ikke er ramt, er faktisk ramt – på psykologien. Hvis man ikke var ramt, ville man jo heller ikke tøve med at købe det her sommerhus. Men det gør man jo. Sommerhussalget er gået totalt i stå,« siger hun og fortsætter:

»Selv om regeringen har prøvet at sige, at nu skal I til at bruge nogle penge alle sammen, vil danskerne se tiden an. Generelt tænker vi os noget om, og vores opsparingskvote er steget gennem hele 2009 og 2010,« siger hun.

Holder på pengene

På trods af, at to tredjedele af danskerne vurderer, at de er økonomisk upåvirkede af krisen, har vi stort set alle sammen ændret adfærd i de senere år.

I Ugebrevet A4’s undersøgelse erklærer knap halvdelen, at de er blevet mere påholdende med pengene.

4 ud af 10 foretager færre impulskøb og køber i stedet flere discountvarer end før krisen.

Hver tredje har sat husstandens personlige forbrug ned, mens hver fjerde oplever, at feriebudgettet er skrumpet.

Hver tiende overvejer at flytte til en billigere bolig – i den mere kuriøse afdeling, oplever næsten hver syvende, at julegavebudgettet er barberet, mens hver tiende går mindre ud til kulturelle arrangementer; i teatret, biografen eller til koncerter.

Nordeas Ann Lehmann Erichsen finder adfærdsændringen ganske naturlig:

»Vi har ikke så travlt med, at der skal nyt køkken ind, vores forbrug har ændret sig. Men det er klart, for ledigheden har ikke toppet endnu, og det påvirker rigtigt mange mennesker. Vi kan også se, at efterveerne breder sig stille og roligt. Du skal ikke mere end to-tre år tilbage, før vi sagde til de unge: Skynd jer nu at blive sygeplejersker eller skolelærere, for vi mangler jeres arbejdskraft. I dag er de, der bliver færdige som sygeplejersker, bange for, de ikke kan få arbejde. Og skolelærerne bliver fyret rundt omkring.«

Ifølge den nye AE-analyse kan befolkningen over en bred kam endda forvente en hel række pris- og skattestigninger i år, som sandsynligvis vil ramme rådighedsbeløbet yderligere hos de danskere, der allerede er påvirket af finanskrisen. 

En familie med to børn og en bil vil ifølge AE opleve, at alene benzin, el og varmeudgifter – forsigtigt anslået – vil forringe rådighedsbeløbet med 2.700 kroner i 2011. Hertil skal lægges stigende priser på andre varer og stigende skatter, fordi regeringens såkaldte genopretningspakke slår igennem i år. Samlet set risikerer førnævnte familie at miste mere end 6.000 kroner i rådighedsbeløb alene i 2011.

Spørgsmålet er derfor, om finans­krisen vil få ram på endnu flere danskeres privatøkonomi end i dag? Især fordi det for dansk økonomi så vigtige boligmarked ventes at blive præget af stigende renter allerede fra denne uge. Ulrikke Ekelund, BRFkredit, mener nej.

»Generelt set er mange danskere rimeligt godt rustede. Vi spurgte sidste år danskere med et-årige flekslån om de sparede op på anden vis, og der svarede en ganske stor andel af dem, at de kunne klare ganske store rentestigninger. Om det så er sandheden er svært at sige,« siger hun.