Filippinere er slidere

Af

Herboende filippinere udfører det hårde og beskidte arbejde, som danskerne ikke gider. Men gruppen ser ikke sig selv som et proletariat. Tværtimod er filippinerne taknemmelige for at bo i et land uden enorme klasseskel. Og så elsker de sne.

ANDRE HIMMELSTRØG At opleve snevejr for første gang var den største overraskelse for Leonor Kristensen, da hun kom hertil fra Filippinernes stegende hede og blev gift med en dansk mand. Og så slog det hende, at Danmark var så fredeligt. Der var næsten ingen mennesker i gaderne.

Det var i 1970’erne, hvor den første bølge af filippinere kom til Danmark. I dag er Leonor Kristensen 62 år og på efterløn efter et langt arbejdsliv som montrice, rengøringskone og senest køkkenassistent i et cateringfirma. Fysisk hårdt arbejde til relativt lav løn, men Leonor Kristensen kunne ikke drømme om at klage. Hun er gået på efterløn, men savner sit arbejde.

»Det er svært at få andet end rengøringsjob, hvis man ikke behersker sproget til fuldkommenhed, og det tog mig 10 år at lære dansk. Men danskerne ser heldigvis ikke ned på en, fordi man gør rent eller renser gader. I Danmark er der en værdighed omkring arbejdet, mens der i Filippinerne er store klasseskel,« siger hun.

Inocencio Baldon kom hertil fra Filippinerne som sømand i begyndelsen af 1990’erne og har arbejdet som rengøringsassistent i mange år. I dag er han på efterløn. Han oplever, at en del danskerne generelt er blevet mindre tolerante.

»Nogle danskere er blevet arrogante over for indvandrere, og det kan jeg godt forstå. I dag er her jo så mange fremmede. Men jeg og andre filippinere kom hertil for at arbejde og har altid forsørget os selv, betalt vores skat og på den måde hjulpet regeringen,« siger han.

Inocencio Baldon og Leonor Kristensen er begge bestyrelsesmedlemmer i en mindre filippinsk forening med base i København Bayanihan Center, der på frivillig basis hjælper herboende filippinere. De støtter eksempelvis filippinske kvinder, der har fået tæv af deres danske mand. Dem er der en del af. Foreningen bistår også filippinske au pair-piger, som kommer hertil og arbejder for en dansk familie. Typisk i et år eller halvandet.

En anden og større forening Filipino Association of Denmark arbejder blandt andet på at give den relativt store gruppe af yngre filippinere i Danmark et indblik i filippinsk kultur. Bestyrelsesmedlem i foreningen, 25-årige Katrina Palad vurderer, at de yngre filippinere er relativt godt integrerede i det danske samfund, selv om mange holder sig til deres filippinske venner.

»Der er en tendens til, at de helt unge filippinere måske ikke blander sig så meget med danskere som min generation. Det er lettere at knytte bånd til nogle, der ligner en selv og har samme baggrund,« siger hun.

Samtidig er familiebåndene stærke blandt filippinerne. Familien holder sammen og hjælper hinanden, og selv fjerne slægtninge og venner behandles som familie. Som familie er man ikke gæst. Det fremhæver filippinere selv som en markant forskel mellem dem selv og danskerne.

Katrina Palad er født i Danmark af filippinske forældre og læser økonomi og sprog på Handelshøjskolen i København. Hun vil gerne prøve at arbejde i udlandet. Men kun i en periode. Danmark er hendes hjemland nu.