DØRÅBNER

Fiasko-ordning får ny chance

Af | @MichaelBraemer

Introduktionstillinger skulle hjælpe de rekordmange ledige, nyuddannede akademikere i arbejde. Men ordningen er stort set ikke blevet brugt. Nu er det ikke desto mindre aftalt at videreføre ordningen i endnu en overenskomstperiode. Spild af tid og kræfter, siger arbejdsmarkedsforsker. Han tror ikke på, at man kan fremme socialt ansvar med overenskomster.

Introduktionsløn er ikke Akademikernes livret, men organisationen accepterer alligevel ordningen som en måde at få nyuddannede akademikere i arbejde - for eksempel på biblioteker. 

Introduktionsløn er ikke Akademikernes livret, men organisationen accepterer alligevel ordningen som en måde at få nyuddannede akademikere i arbejde - for eksempel på biblioteker. 

Foto: Thomas Vilhelm/Scanpix

De skulle have hjulpet de katastrofalt mange akademikere, som i disse år uddanner sig til arbejdsløshed, i gang på arbejdsmarkedet. Men de såkaldte introduktionsstillinger, som de akademisk uddannedes hovedorganisation, Akademikerne, forhandlede sig frem til ved overenskomstforhandlingerne med stat, kommuner og regioner i 2013, har været en fiasko af nærmest historisk omfang.

I de to år, der er gået siden aftalen trådte i kraft, er der stort set ikke blevet ansat akademikere i introduktionsstillinger.

»Vi har fire-fem i staten og to-tre stykker i kommunerne. Vi kan ikke finde dem i lønsystemet endnu, men har hørt om dem. I Regionerne er der vist ikke noget,« lyder den triste status fra forhandlingschef i Akademikerne Sofie Nilsson.

Massiv målgruppe

Introduktionsstillinger er målrettet akademikere, der har været arbejdsløse i en sammenhængende periode på mindst ét år. Ifølge Akademikerne var der i december måned 1.924 nyuddannede akademikere, som havde været ledige mellem et og to år. Yderligere 4.337 nyuddannede akademikere med en ledighedsperiode på under et år er på vej til at slutte sig til målgruppen.

Arbejdsgiverne kan få dem for 80 procent af grundlønnen for nyuddannede akademikere. Det vil sige for cirka 20.000 kroner om måneden. Der er tale om fuldtidsstillinger, men kun 80 procent af arbejdstiden skal bruges til arbejdsopgaver. Resten af tiden er reserveret til udvikling af kompetencer.

Selvfølgelig er vi ikke vilde med at sætte folk ned i løn, som jo er det, man vil gøre her. Men det er en afvejning, vi har foretaget. Hvis det er det, der skal til for at få langtidsledige medlemmer i job, kan vi acceptere det. Sofie Nilsson, forhandlingschef, Akademikerne

Sofie Nilsson fra Akademikerne så helst, at hendes medlemmer blev ansat på ganske almindelige overenskomstvilkår. Men med den alarmerende og voksende ledighed blandt nyuddannede havde hun håbet på, at ordningen trods alt kunne gøre en forskel.

»Det har ikke gjort den forskel, vi havde håbet, og det er ærgerligt. I en introduktionsstilling kan man komme ind i en så vidt muligt normal jobfunktion og genoptjene sin ret til dagpenge. Selvfølgelig er vi ikke vilde med at sætte folk ned i løn, som jo er det, man vil gøre her. Men det er en afvejning, vi har foretaget. Hvis det er det, der skal til for at få langtidsledige medlemmer i job, kan vi acceptere det,« siger hun.

Optimismen er intakt

På trods af de mildt sagt beskedne resultater hidtil tror Sofie Nilsson stadig på ordningen, som Akademikerne og de offentlige arbejdsgivere netop har aftalt at videreføre. Hun håber på de langsigtede effekter af en større markedsføringsindsats, som Akademikerne gennemførte i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening i efteråret.

»Det er først nu, vi skal til at se effekterne af vores markedsføring,« siger forhandlingschefen, der samtidig slår fast, at der også er en grænse for, hvor stor en succes ordningen skal være.

»Et meget højt antal introduktionsstillinger ville heller ikke være nogen succes. For så ville jeg være bekymret for, hvor mange ordinære stillinger det var gået ud over. Introduktionsstillinger er en niche, og der en grænse for, hvor stor den skal være. Men det er langtfra der, vi er endnu,« erkender hun.

Spild af tid

Der er heller ingen risiko for, at det kritiske punkt nogensinde nås. Det mener i hvert fald arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, der anser det for spild af tid at holde liv i en helt igennem forfejlet ordning.

Forklaringen på fiaskoen finder han i hovedet på arbejdsgiverne. For der ligger en mental barriere hos arbejdsgiverne i forhold til den slags job, påpeger han.

Retorisk kan alle parter blive enige om, hvor god og vigtig en social indsats er, men i praksis har arbejdsgiverne ignoreret den. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker, Aalborg Universitet

»Arbejdsgivere er vant til at kunne få grydeklar arbejdskraft på det ordinære arbejdsmarked til fuld løn og alternativt næsten gratis arbejdskraft i praktik eller med højt løntilskud via det beskæftigelsespolitiske system. Nu prøver man en blanding ved at snige et socialt hensyn ind i overenskomsterne. Men man skal lade være med at tro, at man kan få arbejdsgivere til at påtage sig et stort socialt ansvar bare fordi, det står i overenskomsterne. Det gør de ikke,« fastslår Henning Jørgensen.

Der skal kvoter til

Arbejdsmarkedsforskeren drager en parallel til de sociale kapitler i overenskomsterne, som trods mange år på bagen har haft yderst beskedne resultater ifølge hans vurdering.

»Selv om man har lavet sociale kapitler i overenskomsterne i mange år, er det skræmmende få, der er blevet hjulpet ind på arbejdsmarkedet ad den vej. Retorisk kan alle parter blive enige om, hvor god og vigtig en social indsats er, men i praksis har arbejdsgiverne ignoreret den. Det burde føre til en fælles erkendelse af, at nogle ting er mere egnet til at blive løst ad politisk/administrative veje end ved hjælp af overenskomster,« mener Henning Jørgensen.

Hvis introduktionsstillinger skulle have nogen gang på jorden, skulle der indføjes kvoter for dem i overenskomsten, mener arbejdsmarkedsforskeren. Men det ville arbejdsgiverne aldrig gå med til, vurderer han.

De kritikpunkter kan Sofie Nilsson fra Akademikerne godt følge. I hvert fald til et vist punkt.

»Kvoter ville være en god idé, og det har vi forgæves forsøgt at komme igennem med. De centrale arbejdsgivere er heller ikke meget for at gå ud og påvirke de lokale arbejdsgivere. Men det skal ikke afholde os fra at prøve igen. Og man skal være opmærksom på, at perioden for løntilskud nu forkortes. Det kan få introduktionsstillinger til at fremstå som et bedre alternativ,« mener hun.

Økonomien var afgørende

Solrød Bibliotek er en af de eneste kommunale arbejdspladser, hvor der til dato er ansat en akademiker i en introduktionsstilling. Helt præcist hvordan arbejdspladsen var blevet opmærksom på ordningen, husker drifts- og personaleleder Julie Frost ikke. ’Jeg tror, min chef havde set noget om det et sted’, siger hun.

Men i hvert fald passede ordningen som fod i hose ind i bibliotekets økonomi, da det i sommeren 2014 stod og manglede en medarbejder, men samtidig havde sparekrav hængende over hovedet.

»Vi er konstant i sparerunder og havde ikke timer nok til en fuldtidsstilling. Hvis vi skulle ansætte en bibliotekar på normale vilkår, havde vi skullet fyre en anden. Nu valgte vi at ansætte en bibliotekar i en introduktionsstilling, fordi lønniveauet ligger lavt. På den måde købte vi os tid,« forklarer Julie Frost.

Vi er et bibliotek og skal bruge en bibliotekar. Og det er jo ikke alle, der besidder de kompetencer. Her fik vi ansøgninger fra mange, som var yderst kompetente. Julie Frost, drifts- og personaleleder, Solrød Bibliotek

Men selv om tilskyndelsen var økonomisk, synes hun også, at det er en god idé, at en nyuddannet kan komme ud på en normal arbejdsplads og lære af kolleger med årelang erfaring. Og at man som arbejdsgiver kan stille præcise uddannelseskrav i en introduktionsstilling i modsætning til løntilskud.

»Vi er et bibliotek og skal bruge en bibliotekar. Og det er jo ikke alle, der besidder de kompetencer. Her fik vi ansøgninger fra mange, som var yderst kompetente,« siger Julie Frost.

Solrød Bibliotek har i det hele taget kun positive erfaringer med Aya Sawahiro, som er den bibliotekar, der blev ansat. Og hendes stilling er i mellemtiden blevet forlænget med et halvt år ud over det ene år, som ligger i ordningen. Forlængelsen blev gjort mulig, fordi kommunen udskød den besparelse, som biblioteket var pålagt.

Et rigtigt arbejde

For Aya Sawahiro har introduktionsstillingen også været en positiv oplevelse. Hun blev færdiguddannet cand.scient.bibl. i 2012 og søgte derefter forgæves job i otte måneder, før hun tog en løntilskudsstilling på Københavns Hovedbibliotek.

Den største forskel er, at man i introduktionsstilling er ansat for et år på fuld tid og ikke som i løntilskud hele tiden er forpligtet til at søge arbejde. Det gør, at man kan koncentrere sig meget mere om sit arbejde. Aya Sawahiro, bibliotekar ansat i introduktionsstilling, Solrød Bibliotek

Løntilskudsstillingen var hun glad for, men introduktionsstillingen er alligevel noget andet og bedre.

»Den største forskel er, at man i en introduktionsstilling er ansat for et år på fuld tid og ikke som i løntilskud hele tiden er forpligtet til at søge arbejde. Det gør, at man kan koncentrere sig meget mere om sit arbejde. Økonomisk er det også mere attraktivt end løntilskudsjob, som er på dagpengetakst, ligesom det betyder noget for mig, at jeg optjener ret til dagpenge, hvis det ikke skulle lykkes mig at få et ordinært arbejde bagefter,« siger Aya Sawahiro.

Introduktionsstillingen har imidlertid forbedret hendes chancer for at få et ordinært arbejde, vurderer hun selv.

»Når jeg har søgt job, har arbejdsgiverne altid efterlyst erfaringer og kendskab til specielle arbejdsopgaver – it, børn eller noget andet. Her har jeg haft mulighed for at specialisere mig i børneafdelingen og står derfor bedre i forhold til det område bagefter,« mener Aya Sawahiro.

Alle kneb gælder

I Dansk Magisterforening, som er en af Akademikernes medlemsorganisationer, ønsker man sig brændende, at flere nyuddannede på den måde fik chancen for at prøve deres kompetencer og uddannelse af i et almindeligt arbejde.

Det er helt nødvendigt at tage alle redskaber i brug for at hjælpe vore ledige dimittender ind på det arbejdsmarked, som nu har været nærmest fastlåst i seks år. Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening

Hver tredje nyuddannede magister går ledig, og de nyuddannedes jobudsigter er ifølge formand Ingrid Stage de værste i de 30 år, hun har været aktiv i magisterforeningen.

Klik her for at læse artiklen: Ledigheden for nyuddannede er på vej ned

Derfor vælger hun også at se stort på de faremomenter, der er i en ordning som introduktionsstillinger.

»Man kunne tro, det ville skævvride arbejdsmarkedet til skade for de ordinære stillinger med vilkår og rettigheder, vi i fagbevægelsen har kæmpet hårdt for at opnå. Men det er helt nødvendigt at tage alle redskaber i brug for at hjælpe vore ledige dimittender ind på det arbejdsmarked, som nu har været nærmest fastlåst i seks år,« siger hun.

Det eneste problem ved introduktionsstillinger er ifølge Ingrid Stage det ringe kendskab, der er til ordningen hos lokale arbejdsgivere. Og det er svært at rette op på, konstaterer hun.

»Er det manglende kendskab til ordningen så vores egen skyld, fordi vi fra centralt hold har gjort for lidt? Det kan man jo altid sige, men jeg synes faktisk, at vi i fællesskab med de centrale arbejdsgivere har gjort rigtig meget for at udbrede kendskabet til ordningen, selv om det ikke er slået rigtig igennem endnu. Og det er ærgerligt,« siger Ingrid Stage.

Arbejdsgiverne ser tiden an

Hos de statslige arbejdsgivere i Moderniseringsstyrelsen fremhæver direktør Niels Gotfredsen i et skriftligt svar også den fælles informationskampagne, der blev gennemført i efteråret for at udbrede kendskabet til ordningen.

»Vi følger ordningen, men vurderer, at det endnu er for tidligt at konkludere noget om virkningen af informationskampagnen«, skriver han.

Kommunernes Landsforening vil ikke på stående fod forholde sig til, om der kunne gøres mere for at fremme ordningen hos de lokale, kommunale arbejdsgivere. Den henviser til, at den på grund af overenskomstforhandlinger først har tid til at kommentere sagen engang i marts.