Fiasko for pasningsordning

Af

Under halvdelen af landets kommuner giver tilskud til at passe børn i eget hjem, og færre end 1.000 familier vil benytte den. Heldigvis siger ordningens mange kritikere. De konservative fastholder tilbuddet, men afviser at gøre det obligatorisk i alle kommuner.

Husmor M/K 872 familier forventes ifølge Indenrigsministeriet i 2004 at benytte muligheden for at få tilskud til at passe deres egne børn. Det er en beskeden stigning fra 627 familier i 2003, men milevidt fra de 5.000 familier, som regeringen oprindeligt regnede med ville bruge muligheden for at gå hjemme.

Ordningen, der trådte i kraft 1. juli 2002 som et led i regeringens frit-valgspolitik, åbner op for, at kommunerne kan give en forælder, der vælger at passe barn i eget hjem, et økonomisk tilskud på op til 85 procent af prisen for en plads i den kommunale vuggestue eller børnehave.

Men antallet af familier, der vælger den kommunale børnepasning fra til fordel for hjemmets trygge rammer, kan meget vel blive markant færre end forventet. Det viser en rundringning, som Ugebrevet A4 har foretaget til de kommuner, der havde størst forventning til ordningen.

Søllerød fører an

Søllerød Kommune er det sted i landet, hvor man forventer, at flest vil benytte sig af ordningen. I 2004 budgetter man med, at 80 familier vil gøre brug af ordningen. Men virkeligheden er en anden.

»Der er i øjeblikket 34 familier, som benytter sig af ordningen, og jeg tror ikke, at der vil ske væsentlige ændringer i det tal,» siger Søren Dibbern fra Søllerød Kommunes Børne- og Unge forvaltning.

Årsagen til, at ordningen har så ringe succes i Søllerød Kommune, er ifølge Søren Dibbern, at kommunes institutioner er begyndt at tage børnene ind tidligere. Det betyder, at færre benytter ordningen som en overbygning på deres barselsorlov. I Søllerød Kommune har man dog ingen tiltag på vej, der sender flere små børn hjem til forældrene.

»Vi følger udviklingen i brugen af ordningen, men indtil videre har vi ikke nogle planer om at gøre noget yderligere,« siger Søren Dibbern.

I Kjellerup Kommune syd for Viborg har man budgetteret med, at 32 familier ville benytte ordningen. Men lige nu er tallet kun 15.

»Vi troede at tilgangen ville være lige så heftig som i starten, men det har den simpelthen ikke været,« siger Lone Skovborg fra Kjellerup Kommunes Børne- og Kulturforvaltning.

I Kjellerup var der 26 familier, som benyttede ordningen i sommeren 2003, men siden er antallet faldet. Lavpunktet nåede man i december 2003, hvor der kun var 13 familier på ordningen. Heller ikke i Kjellerup tyder noget på, at ordningen får nyt liv.

»De, der havde mulighed for at få tilskuddet, benyttede muligheden med det samme,« siger Lone Skovborg.

I enkelte kommuner, såsom Helsingør, er ordningen dog blevet et hit blandt forældrene. Men overordnet har ordningen lidt en krank skæbne.

Kommunal modstand

En af de væsentligste årsager til, at ordningen ikke har fået den gennemslagskraft, som regeringen regnede med, er, at langt fra alle kommuner deltager i den. Ifølge kommunernes indberetninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet giver 103 kommuner i dag tilskud til pasning af egne børn. Det er ni kommuner flere end i 2003.

Ishøj er en af de kommuner, der ikke ønsker at give tilbuddet. Det skyldes først og fremmest en frygt for de negative integrationsmæssige konsekvenser af ordningen.

»Ordningen er gift i vores øjne. Vi har i mange år kæmpet for, at indvandrebørnene skulle gå i dagsinstitutioner, og vores frygt er, at et sådan tilbud vil betyde, at færre indvandrebørn kommer i dagsinstitution. Og det vil gå ud over integrationen. Derfor kunne vi aldrig finde på at indføre den ordning,« siger Jørn Hjøllund (S), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune.

I Høje-Taastrup vejer hensynet til børnene tungt, når man skal begrunde, hvorfor man ikke vil indfører ordningen.

»Det vil være meget betænkeligt, hvis forældre på overførselsindkomst pludselig skulle have mulighed for at få penge for at passe deres egne børn. Det vil gå ud over børnene, som har godt af at komme i institution,« siger Vibeke Winther (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Høje-Taastrup Kommune.

Godt for samfundsøkonomien

Økonom Thomas V. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere kritiseret ordningen, som, han mener, er en uheldig måde at bruge de knappe offentlige ressourcer på. Han er derfor glad for ordningens åndenød.

»Fra et samfundsøkonomisk standpunkt er det meget glædeligt, at så få benytter tilbuddet,« siger han.

Thomas V. Pedersen tvivler ganske enkelt på, at det samfundsøkonomisk er en god forretning at betale forældre for at gå derhjemme og passe deres egne børn.

Dels risikerer man at give penge til forældre, der alligevel ville gå derhjemme. Dels risikerer man ifølge Thomas V. Pedersen at trække folk ud af arbejdsmarkedet.

Og at ordningen rent faktisk ofte er penge ud af vinduet viser en undersøgelse af, hvilke familietyper der benytter den.

citationstegnDet vil være meget betænkeligt, hvis forældre på overførselsindkomst pludselig skulle have mulighed for at få penge for at passe deres egne børn. Det vil gå ud over børnene, som har godt af at komme i institution. Vibeke Winther (S), formand for Børne- og Ungeudvalget i Høje-Taastrup Kommune

Kjellerup Kommune foretog i sommeren 2003 en analyse der viser, at halvdelen af de forældre, der benyttede ordningen, ville have gået derhjemme, uanset om de fik penge for det eller ej.

Ifølge Lone Skovborg fra Kjellerup Kommunes Børne- og Kulturforvaltning fortalte flere af forældrene hende, at de da bare var glade for at få lidt ekstra lommepenge. Den anden halvdel af forældrene ville have valgt en kommunal pasningsordning.

Også i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man tilfreds med, at udbredelsen af ordningen er stagneret.

»Vi har hele tiden været kritiske over for denne lov, fordi den er medvirkende til at mindske arbejdsudbuddet og potentielt set kan medvirke til, at flere bliver marginaliserede fra arbejdsmarkedet. Derfor er vi selvfølgelig glade for den begrænsede succes,« siger Berit Kjær Petersen, arbejdsmarkedskonsulent i DA.

Lokale valg

De nye tal for tilskudsordningens begrænsede udbredelse kommer på et tidspunkt, hvor kampen om børnefamiliernes gunst er blevet optrappet. Partierne i Folketinget ligger i skarp konkurrence om at love de største forbedringer af børnefamiliernes dagligdag, og valgfrihed og fleksibilitet er i fokus. Og det er også i det lys, muligheden for få penge til at passe sine børn hjemme opstod.

De konservatives socialordfører, Charlotte Dyremose, mener ikke, at antallet af familier på ordningen er specielt interessant. Det vigtigste er, at familierne har tilbuddet. Hun tror dog, at ordningen vil vinde udbredelse i takt med, at borgerne vænner sig til, at den er der. Derfor beklager hun også, at der ikke er flere kommuner, som tilbyder ordningen. Men, siger hun:

»Det er op til kommunerne selv, om de vil tilbyde den eller på anden vis hjælpe børnefamilierne.

Det skal vi ikke blande os i.«