EFTER BOSTEDS-DRABENE

Fem bostedsdrab på fire år:
Døde de forgæves?

Af

Fem medarbejdere har på fire år mistet livet, mens de passede deres arbejde på bosteder for psykisk syge. Men er sikkerheden forbedret efter de tragiske overfald? Det er den kun til dels, viser en kortlægning, som Ugebrevet A4 har lavet.

På fire år har fem mennesker mistet livet, mens de har været på arbejde på fire af landets bosteder. Til venstre er flaget gået på halvt på Bostedet Lindegården. Øverst til højre lægges der blomster foran Saxenhøj. I midten bæres Dorthe Christiansen fra Ringbo ud af kirken. Nederst leder politiet efter en medarbejder fra Blåkærgård.

På fire år har fem mennesker mistet livet, mens de har været på arbejde på fire af landets bosteder. Til venstre er flaget gået på halvt på Bostedet Lindegården. Øverst til højre lægges der blomster foran Saxenhøj. I midten bæres Dorthe Christiansen fra Ringbo ud af kirken. Nederst leder politiet efter en medarbejder fra Blåkærgård. Foto: Foto: Scanpix

Judy Meiniche blev fundet om morgenen, onsdag den 8. februar 2012.

Hun lå ved et ishus i Dollerup Bakker ved Viborg. Dræbt med adskillige knivstik. Kniven sad stadig i brystet. Dagen forinden var den 46-årige socialpædagog taget i skoven med en 39-årig beboer fra Bostedet Blåkærgård.

Det var ham, der først krænkede hende seksuelt, hvorefter han slog hende ihjel med adskillige knivstik.

Alle fem blev dræbt med kniv

Judy Meiniche er én af fem medarbejdere på landets bosteder for psykisk syge, der inden for de seneste fire år er stukket ihjel, mens de passede deres arbejde.

Året efter drabet på Judy Meiniche blev sosu-assistent Dorthe Christiansen dræbt – også af knivstik på Bostedet Ringbo i Bagsværd.  I 2014 ender det med et tragisk dobbeltdrab, da læge Flemming Møgelmose og socialrådgiver Jan Bundtofte Stryhn blev dræbt af knivstik på Saxenhøj i Sakskøbing. For knap to måneder siden mistede sosu-assistent Vivi Nielsen livet, da hun blev stukket ned under sit arbejde på Lindegården i Roskilde.

Se kortet: Så slemme er arbejdsforholdene på bostederne

Vi ved, at de menneskelige tab på bostederne langt fra har nedbragt volden. Tværtimod. Antallet af anmeldte voldsepisoder var i 2014 på det højeste niveau siden 2005, lyder det i en analyse, som Social- og Indenrigsministeriet udsendte i begyndelsen af maj.

Men hvad har drabene betydet for arbejdsforholdene på de botilbud, hvor de uhyggelige hændelser er sket? Det har Ugebrevet A4 undersøgt. Vi spurgt tidligere og nuværende ansatte og ledere på de berørte steder og søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets tilsyn med stederne.

 

Bostedet Blåkærgård i Viborg. 7. februar 2012
Bostedet Blåkærgård i Viborg. 7. februar 2012

Der blev lagt blomster ved ishuset i Dollerup Bakker, hvor en 46-årig pædagog blev drabt af en beboer, hun var kontaktperson for.

Den 46-årige socialpædagog Judy Meiniche kører tirsdag 7. februar omkring klokken 17.20 på tur i skoven sammen med en 39-årig mandlige beboer, hun er kontaktperson for.  

Ved Hald Sø ved Viborg bliver hun seksuelt krænket og stukket ned med 38 knivstik. Morgenen efter bliver hun fundet ved et ishus i Dollerup Bakker med en kniv siddende i brystet.

Beboeren, der ifølge mentalundersøgelser er sindssyg, erkender i retten drabet og sex-overgrebet. Han bliver dømt til tidsubestemt anbringelse på en retspsykiatrisk afdeling.  

Arbejdstilsynets rapporter:

Marts 2012 får Bostedet Blåkærgård et strakspåbud og bliver pålagt at forbygge risikoen for vold og trusler i arbejdet. Derudover får bostedet et påbud om, at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Bostedet bliver desuden pålagt, at "forebygge sundhedsskadelige psykiske belastninger som følge af høje krav i arbejdet".   

Februar 2016 – altså fire år efter - får Bostedet Blåkærgård endnu et strakspåbud. Risikoen for vold særligt i forbindelse med alenearbejde skal forebygges. Arbejdstilsynet nævner i deres tilsynsrapport to eksempler, hvor praktikanter ikke kunne få tilstrækkelig hjælp, mens de var alene på tur med beboere.

Janne Martinussen, faglig områdeleder, Blåkærgård:  

»Vi har gjort rigtig meget lige fra dag et efter drabet og har arbejdet meget med kompetenceudvikling. Jeg vedkommer mig fuldt ud som ledelse, at der også efter drabet er sket fejl. Men det er menneskelige hændelser, og det er ikke ond vilje. Uanset hvor mange procedurer og regler, vi laver, kan der altid komme til at ske menneskelige og tekniske fejl.«

Lene Harrestrup, socialpædagog, ansat på Blåkærgård siden 2009:

»Vi har fået GPS alarmer, når vi tager ud af huset for eksempel i vores biler. På grund af en episode, hvor vi ikke hørte en alarm, foregår testning af lyden på alarmerne nu både ved teammøder og personalemøder.«

»Og så risikovurderer vi beboerne tre gange i døgnet. Det har gjort, at vi er mere opmærksomme på borgerne og deres tilstand. Vi har fået smartphones, så vi kan gøre det gennem en app. På den måde kan alle, der er på arbejde, med det samme få besked, hvis en beboer skal have ekstra opmærksomhed.«

Efter drabet på Lindegaarden har Avisen.dk skrevet en stribe artikler om arbejdsforholdene på bostederne. Læs artiklerne her. 

Bostedet Ringbo i Bagsværd. 2. december 2013
Bostedet Ringbo i Bagsværd. 2. december 2013

Bostedet Ringbo er i dag lukket, men mange af de tidligere beboere og medarbejdere er rykket til botilbuddet Institutionerne på Granvej. Foto: Scanpix

Dorthe Christiansen er alene på sin afdeling på grund af et vagtskifte. Den 37-årig sosu-assistent er netop mødt ind på sin morgenvagt, da hun mandag 2. december 2013 omkring klokken 08.00 bliver overfaldet på en terrasse af en 72-årig mandlig beboer.

Han stikker hende med en køkkenkniv i maven og tæt på hjertet. Hun dør efterfølgende i armene på to kolleger, der forsøger at redde hende. 

Den 72-årige beboer lider af skizofreni og havde i perioden op til drabet nægtet at tage sin medicin. I retten erkender han, at det var ham, der førte kniven, men nægter, at han stak for at dræbe. Han får en anbringelsesdom uden tidsbegrænsning for manddrab og vold mod tjenestemand i funktion.

Arbejdstilsynet rapporter: 

Bostedet Ringbo får efter drabet tre strakspåbud, hvor stedet påbydes at reducere risikoen for vold og trusler ved at sikre, at ansatte kan få hurtig og effektiv hjælp, at beboernes adgang til knive reduceres, og at der etableres midlertidige foranstaltninger til forebyggelse af vold og trusler    

Jakob Vestphael Larsen, botilbudsleder, Glasvej, der tidligere hed Ringbo. Han var også leder på Ringbo i december 2013:

»På sigt har drabet ikke ændret arbejdsmiljøet, men det har selvfølgelig skabt en opmærksomhed på sikkerhed generelt.«

»Lige efter drabet blev mange af medarbejderne utrygge, så der var rigtig mange sygemeldinger. Derfor havde vi ekstra personale i tre til fire uger efter. Det var nemt at opfylde de krav, Arbejdstilsynet kom med. I ledelsen brugte vi utrolig meget tid på at få samlet op på det hele.«

Steen Ove Hansen, ansat som nattevagt, Ringbo fra 2008- 2015: 

»Som personale var vi rystet efter drabet, og derfor blev der til at starte med sat ekstra personale ind. Men allerede efter en uge, kørte det fuldstændig, som det plejede. Ledelsen var optaget af omkring fem punkter, som de skulle dokumentere i et ark over for Arbejdstilsynet, men alt andet fik lov til at flyde.« 

»Det væsentligste problem på Ringbo var, at der foregik alenearbejde. Men det problem blev der kun gjort noget ved officielt. I praksis blev der ikke gjort noget ved det, for med de mange besparelser er der ikke bemanding nok til, at man kan gå to medarbejdere ind på en beboers værelse.« 

Søren Christiansen, tillidsrepræsentant, Glasvej, der tidligere hed Ringbo:

»Da vi mister en kollega, opstår der ængstelse over, om det er farligt at gå på arbejde. Men ledelsen tog vores bekymring alvorligt. Vi fik for eksempel alle sammen et alarmsæt, og der kom ladestationer. De alarmer bruger vi stadigvæk.

»Noget andet, der blev iværksat, og som stadig hænger ved, er, at hvis en beboer er udadreagerende, højtråbende eller truende, går man ikke alene ned til beboeren. Men et grundlæggende problem er, at vi har en beboergruppe, som det endnu ikke lykkedes at finde passende behandlingstilbud til.«

Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. 7. maj 2014
Forsorgshjemmet Saxenhøj i Sakskøbing. 7. maj 2014

Der lægges blomster efter dobbeltmordet på Saxenhøj. Foto: Scanpix

 

En 28-årig beboer stikker den 69-årig mandlige læge Flemming Møgelmose, den 40-årig mandlige socialrådgiver Jan Bundtofte Stryhn og en anden beboer ned med en køkkenkniv. Overfaldet sker, fordi lægen og socialrådgiveren vil tale med beboeren om en mulig tvangsindlæggelse, da personalet har været bekymret for ham. 

Lægen dør med det samme, mens socialrådgiveren dør af sine kvæstelser otte dage senere. Beboeren er såret, men overlever. Efter overfaldet finder politiet den 28-årige beboer på sit værelse, hvor han sidder på sin seng med en joint i munden. 

Den psykisk syge beboer dømmes til anbringelse for dobbeltdrab samt forsøg på drab. Men på grund af sindssygdom erklæres han ikke egnet til straf.

Arbejdstilsynets rapporter: 

Dagen efter drabet får Forsorgshjemmet Saxenhøj et strakspåbud, hvor stedet påbydes at reducere risikoen for vold og trusler, da beboerne har adgang til køkkenets knive.

Senere i maj får stedet endnu et påbud om at reducere risikoen for vold og trusler i arbejdet med beboerne.      

Erik Søndergård, forstander, Forsorgshjemmet Saxenhøj: 

»Vi har taget initiativer efter d. 7. maj, og det mest markante er nok, at vi i dag har en velstruktureret risikovurdering, som vi gennemfører tre gange i døgnet. Og så har samtlige ansatte fået kurser i konflikthåndtering«.  

»Det strakspåbud, vi fik fra Arbejdstilsynet, var at fastgøre knive i køkkenet. Det har vi selvfølgelig efterlevet og gør det stadig. Men effekten af det kan man diskutere. Politiet kunne jo med det samme fortælle os, at den kniv, der blev brugt, var købt i byen i en genbrugsbutik«.

Lone Merkel, socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant,
Forsorgshjemmet Saxenhøj:
 

»Vi har opgraderet vores arbejdsmiljø på flere områder blandt andet ved et personsikringssystem. I dag har de ansatte, der er ude ved borgere i egen bolig også en alarm med sig. Vi havde også alarmer før maj 2014, men i dag er systemet opgraderet, så alarmen går i gang, hvis bare en ansat ligger ned«. 

»Generelt er der kommet større opmærksomhed fra alle fronter. Blandt kollegaer er der kommet mere fokus på hinanden. Og hvis vi kommer med noget til ledelsen, bliver det taget seriøst. Risikovurderer vi eksempelvis en beboer til fire, så bliver der kaldt ekstra personale ind«. 

Bostedet Lindegården i Roskilde. 25. marts 2016
Bostedet Lindegården i Roskilde. 25. marts 2016

Det seneste drab på en ansat på et botilbud skete i marts på Lindegården i Roskilde. Foto: Scanpix

Omkring klokken otte om aftenen går den 57-årig kvindelige social- og sundhedsassistent Vivi Nielsen i medicinrummet på institutionen. Hun er ikke klar over, at en 30-årig mandlig beboer, der er stofmisbruger og psykisk syg, følger efter hende. Med en 23 centimeter lang kniv stikker han hende skråt bagfra, så kniven går direkte ind i leveren og rammer hendes mavesæk. Før hun mister bevidstheden tilkalder hun kollegaer via en alarm. Senere på aftenen dør hun af sine kvæstelser. 

Den 30-årige havde ved aftensmåltidet samme dag nægtet at tage sin medicin. Det resulterede i, at han gik rastløst rundt og talte med sig selv. I løbet af dagen havde han hørt stemmer, der fortalte ham, at han skulle slå nogen ihjel, fortalte han under grundlovsforhøret.  

Sagen har endnu ikke været for retten.

Arbejdstilsynets rapporter: 

Lige efter knivdrabet får Bostedet Lindegården to strakspåbud for at sikre, at arbejdet tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Risiko for vold ved alenearbejde skal blandt andet imødegås.

Godt en måned efter drabet, får Lindegården endnu et strakspåbud, fordi personalet stadig udsættes for psykisk og fysisk vold.   

Birger Jacobsen, centerchef, Bostedet Center Lindegården: 

»Det er kort tid siden, vi var udsat for et drab mod en ansat, men vi har lige siden arbejdet meget systematisk med vores sikkerhed. Allerede kort tid efter drabet, kunne vi se, at vores sikkerheds- vurdering ikke var hundrede procent sikker. Så vi satte en ny i gang, selvom vi var klar over, at den ikke var færdigudviklet.«

»De strakspåbud, vi har fået fra Arbejdstilsynet, har vi omsat til konkrete handlinger. Og selvom Arbejdstilsynet i første omgang ikke synes, at det var dækkende, har vi efterlevet det så godt, som vi overhovedet kunne.«

Mia Hansen, socialpædagog, Lindegården:

»Drabet har haft den konsekvens, at vi nu er gået i strejke, fordi vi ikke synes, at vi kan arbejde forsvarligt eller give beboerne den omsorg og nærværd, de har brug for. Derved kan vi få skabt nogle farlige situationer.« 

»Arbejdsmiljøet er blevet bedre, fordi vi nu er blevet påbudt at være to på arbejde, og to der har kontakt med hinanden. Det, der ikke er så godt, er, at vi ikke er nok ansatte til at nå at varetage de arbejdsopgaver, der er i løbet af en vagt.«