Fede tider for Borgerligt Centrum

Af Jan Birkemose, redaktør

Opgøret mod Big Mother-samfundet har ligget stille, siden Borgerligt Centrum præsenterede det som sin mærkesag. Men med befolkningens overraskende opbakning til pisk mod de overvægtige, kan det lille parti få luft under vingerne.

Hvis der er en, der bør læse dagens A4 med særlig interesse, er det partiformand Simon Emil Ammitzbøll fra Borgerligt Centrum. Som den første i dansk politik forsøger han systematisk at jage stemmer på et opgør med ”ForbudsDanmark” – eller Big Mother, som han har omdøbt det. Med hans ord drejer det sig om det »kollektivistiske mareridt«, der udspiller sig, når flertallet indfører forbud og restriktioner mod den enkelte borgers ret til at ryge, drikke eller æde sig ihjel.

Spørgsmålet er så, om Simon Emil Ammitzbøl, der lige nu ligger et godt stykke under spærregrænsen, læser A4 med skræk og væmmelse, eller om han slikker sig om munden, mens han konstaterer, at et massivt flertal af danskerne er klar til at sætte Big Mother til at slanke den femtedel af danskerne, der er svært overvægtige. Realistisk set bør partistifteren, der brød ud fra de radikale i januar måned, gøre begge dele. For selv om det må gøre ondt dybt inde i det liberale antiforbudshjerte, at danskerne vil tvinge de tykke til at slanke sig, betyder det også, at Borgerligt Centrums måske vigtigste mærkesag nu endelig bliver sat i spil.

Hele 7 ud af 10 vælgere mener, det er i orden, at arbejdsgiverne påtaler deres svært overvægtige medarbejderes vægt. Og det er også helt ok, at jobcentret opfordrer arbejdsløse med vægtproblemer til at slanke sig. Med så klare udmeldinger er der for alvor lagt op til en værdidebat om, hvad der er en privatsag, og hvad der er en sag for samfundet.

Debatten vil få yderligere luft under sig, når regeringens forebyggelseskommission i april spiller ud med en cocktail af forslag, der alle skal være med til at højne folkesundheden. Blandt andet har kommissionen allerede nu løftet sløret for, at tiden er løbet fra gode råd og oplysningskampagner. I stedet er tiden inde til indgreb, påbud og adfærdsregulerende tiltag som højere afgifter på for eksempel sukker og sodavand.

Hidtil har vurderingen været, at Simon Emil Ammitzbøll med sit angreb på Big Mother-samfundet, der også inkluderer rygeloven, har fået færten af en god politisk sag med en bred appel til vælgere fra alle politiske partier. Det har dog ikke givet sig det mindste udslag i meningsmålingerne. Og umiddelbart kunne A4’s overraskende undersøgelse også tolkes derhen, at Borgerligt Centrums mærkesag er en fuser. Men sandheden er, at Simon Emil Ammitzbøll kan notere sig, at jo større flertallet er for indgreb i den personlige frihed til for eksempel at være tyk, jo større vil modstanden også manifestere sig.

Borgerligt Centrums jagtmark bliver derfor den tredjedel af vælgerne, der enten tager skarpt afstand fra indgreb mod de overvægtige, eller som ikke har taget stilling til det. Det interessante bliver, hvordan de øvrige partier vil finde svar på dilemmaet. Hvis de bakker op om Forebyggelseskommissionen, efterlader de en stor gruppe vælgere i Simon Emil Ammitzbølls monopol. Går de den anden vej, overhører de en endnu større gruppe vælgeres ønsker.

Uanset hvad, kan det kun blive en vindersag for Borgerligt Centrum. Om den vejer tungt nok til en plads i Folketinget, må tiden vise.