Favoritten vinder (næsten) altid Statsministeriet

Af Gitte Skov

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) taber sandsynligvis, hvis han udskriver valg nu, viser en ny A4-analyse, der kortlægger vælgernes bevægelser under de seneste fem valgkampe. Ved fire af de seneste fem valg er sejren gået til den blok, som førte, da valgkampen begyndte. Valgforskere peger på, at valg typisk vindes imellem valgkampene og ikke i den sidste hektiske slutspurt.

FØRING Skal – skal ikke. Skal ikke ..! Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil blive siddende i Statsministeriet, bør han vente med at trykke på valgknappen og håbe på, han inden for det næste halve år opnår en føring i meningsmålingerne.

Gør han i stedet, som mange kommentatorer forventer – nemlig udskriver valget i denne uge, hvor socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt fører i meningsmålingerne – vil Løkke med stor sandsynlighed tabe valget.

Det viser en analyse af de seneste 17 års folketingsvalg, som Ugebrevet A4 har foretaget. Kun én gang siden 1994 er det lykkedes at komme fra baghjul i meningsmålingerne og vinde Statsministeriet.

Ugebrevet A4’s analyse sammenholder Gallups sidste meningsmåling inden udskrivelsen af valgene i 1994, 1998, 2001, 2005 og 2007 med de officielle resultater af folketingsvalgene, og den dokumenterer, at den politiske blok – hvad enten den var rød eller blå – som var foran i meningsmålingerne, da valgene blev udskrevet, i fire ud af fem tilfælde endte med at indtage Statsministeriet.

For eksempel var Poul Nyrup Rasmussens (S) røde blok i 1994 foran med knap fem procentpoint, da Nyrup skød valgkampen i gang. Den føring blev fordoblet til knap 10 procentpoint under den tre ugers valgkamp, partierne udkæmpede i august-september 1994.

På samme måde havde Anders Fogh Rasmussen (V) solide føringer både før valget i 2001, hvor han var udfordrer, men også senere, da han selv sad og bestemte valgdatoerne i 2005 og 2007. Og selv om blå bloks forspring på mere end syv procentpoint skrumpede marginalt under valgkampen i 2007, havde Fogh på valgaftenen stadig et solidt forspring på 6,6 procentpoint ned til S-leder Helle Thorning-Schmidts røde blok.

Analysen giver således en stærk indikation af, at selv om Helle Thorning-Schmidt på det seneste har mistet noget af sit forspring i meningsmålingerne, vil hun sandsynligvis stadig ende i Statsministeriet, hvis Løkke udskriver folketingsvalget nu.

Vælgere vil bekræftes

Ifølge adjunkt i statskundskab på Syddansk Universitet Christian Elmelund-Præstekær, der har forsket i valg og politiske kampagner, ligger analysens konklusion helt i tråd med eksisterende forskning.

»Det her viser, at det ikke er i valgkampene, man vinder valget,« siger han.

Professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, som for få år siden undersøgte, hvordan valgkampe påvirker vælgerne, peger på, at vælgerne ikke går helt fordomsfrie til partiernes dyrt betalte valgkampagner. Vælgerne søger oftest bekræftelse for deres eksisterende holdninger snarere end at afsøge, hvad ’de andre’ tilbyder.

»Der sker typisk ikke ret meget bevægelse i en valgkamp. Selv om der bliver brugt mellem 100 og 200 millioner kroner op til det kommende valg, flytter det ikke vælgerne rundt. Der er flere, der beslutter sig, men det er ikke det samme, som at de flytter sig,« siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen holder folk avis, der støtter deres politiske ståsted, de læser annoncer, som støtter deres politiske ståsted, de husker bedre ting, der støtter deres holdning frem for synspunkter, der udfordrer. De husker positive ting fra den kandidat, de støtter, og negative ting fra den kandidat, de ikke støtter. Og man går ind på hjemmesider hos de partier, man kunne tænke sig at stemme på, men man går ikke ind på de andres.

»For tre fjerdedele af vælgerne er valgkampen et udtryk for, at de søger at bekræfte deres holdninger,« konkluderer han.

The comeback kid

I de senere år er der dog især én lysende undtagelse fra reglen om, at man ikke kan vinde valget, hvis man ligger i baghjul, når valget udskrives.

Før valgkampen i 1998 havde Poul Nyrup Rasmussens røde blok ifølge Gallups tal 4,6 procentpoint op til udfordreren, Venstres Uffe Ellemann-Jensen, da Nyrup trykkede på valgknappen 20. februar.

Selv helt til det sidste – og endda, da valgresultaterne løb over fjernsynsskærmene på selve valgaftenen 11. marts – lå Uffe Ellemann-Jensen til at blive statsminister. Først til sidst stod det klart, at Nyrup havde gjort det utrolige og hentet ind, så rød blok endte med et papirtyndt forspring på 0,6 til de blå. Det var ved den lejlighed, Nyrup fik kælenavnet ’The comeback kid’.

A4’s analyse bekræfter, at præstationen var helt særlig. Derfor vurderer Christian Elmelund-Præstekær, at politikerne først og fremmest bør have fokus på ikke at dumme sig under en valgkamp:

»Man kan måske godt tabe valget, hvis man laver noget helt tumpet. Men hvis man har den antagelse, at begge blokke er nogenlunde lige fornuftige til at føre valgkamp, giver det mening, at slaget skal stå om noget andet. Og det kan være, hvad man generelt synes om partierne, hvad de har lovet, og hvad de har gjort op til valget.«

Selv om afstanden mellem de to politiske blokke kun rykker sig marginalt under en tre uger lang valgkamp, kan et enkelt parti godt svinge ret voldsomt.

I 2005-valgkampen mistede socialdemokraternes daværende formand Mogens Lykketoft eksempelvis totalt grebet om vælgerne. Godt nok var Lykketoft allerede bagud, da Anders Fogh Rasmussen udskrev valget 18. januar, men socialdemokraterne havde ifølge Gallups måling 16. januar tilslutning fra over 30 procent af vælgerne. Tre uger senere endte Lykketoft 4,4 procentpoint lavere. Og er det største vælgertab, et parti ifølge A4’s analyse har haft under en valgkamp siden 1994.

Et nyere eksempel er Ny Alliances kollaps i 2007-valgkampen. Ifølge A4’s analyse tabte partiet kun én procent under valgkampen. Men en mere detaljeret analyse af 2007-valgets meningsmålinger, som professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen har foretaget for Altinget, viser, at Ny Alliance havde en god første uge. Syv dage inde i valgkampen lå partiet til at få knap syv procent. Men da stemmerne blev talt op på valgdagen, holdt Khader og co. akkurat skindet på næsen med 2,8 procents tilslutning.

Kendskab øges, tillid svækkes

Men hvad sker der så under en valgkamp?

Ifølge Kasper Møller Hansen, der har undersøgt spørgsmålet, bliver vælgerne typisk bedre til at placere partierne på en højre-venstre skala i løbet af en valgkamp, ligesom kendskabet til ens eget parti øges. Samtidig falder vælgernes følelse af tillid til politikerne – dog fraregnet ’ens egne’ politikeres kompetence og lydhørhed, som stiger.

Når valgkampen skydes i gang, bliver vælgerne så at sige ’primet’ af politikerne – altså får fortalt, hvilke emner er de vigtigste at diskutere.  

Ifølge Kasper Møller Hansen vil især kampen om dagsordenen være hård i første uge af den kommende valgkamp, mens den midterste uge typisk handler om løsninger til de problemer, som partierne har rejst. Den sidste uge er groft sagt mere åben.

Typisk er 40 procent af vælgerne tvivlere i bred forstand. Omkring halvdelen af dem svarer – når de bliver spurgt – at de er i tvivl, fordi de af princip ikke vil sige, hvad de stemmer. Og den anden halvdel siger, de er i tvivl, men er det reelt kun delvist.

»Mange af dem i tvivlergruppen har allerede valgt et parti, men de er bare stadig lidt i tvivl,« siger Kasper Møller Hansen.

Reelt er det ifølge Kasper Møller Hansen således kun 25 procent af vælgerne, der skifter parti – hvilket ikke er det samme, som at de skifter blok. Alt peger dog på, at danskerne bliver mere og mere troløse over for partierne, forklarer han. Ved de seneste to folketingsvalg har danskerne besluttet sig senere, end de tidligere har gjort. Og en del af forklaringen ved det seneste valg er, at Ny Alliance tabte mange vælgere under valgkampen. Og derfor var der flere, der besluttede deres kryds sent.

»Det, vi også ved, er, at hvis du en gang har været villig til at flytte dig, er der stor chance for, at du flytter dig igen. Så en gang partiskifter, altid partiskifter. Den vælger, der i første omgang har været klar til at røre rundt i gryden, er måske også mere opmærksom på, hvad der foregår i andre partier.«

Kasper Møller Hansen påpeger også, at cirka 15 procent af danskerne – uanset, hvad politikerne gør og siger – er helt immune over for røde roser og blå balloner. Politik siger dem intet, valgkamp eller ej.

De lange linjer tæller

Samlet set er eksperterne dog uenige i, hvorvidt Lars Løkke Rasmussen trods de dystre udsigter i A4’s analyse bør udskrive valget nu.

Efter i månedsvis at have været seks-otte procentpoint efter rød blok, har Løkke på det seneste halet ind på rød blok. I flere målinger ligger regeringsblokken med en opbakning omkring 48 procent, hvilket ifølge politiske kommentatorer er inden for regeringens egen formodning om, hvad blå blok kan hente i løbet af en valgkamp.

»Set ud fra de seneste fem valg er det måske fornuftigt at vente, fordi regeringen står dårligt. Omvendt kan regeringen måske trykke på valgknappen, hvis den har fornemmelsen af, at der er en bølge, som er voksende i styrke,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Afgørende bliver altså, om de seneste meningsmålinger set med Løkkes øjne er udtryk for en generelt stigende opbakning i befolkningen eller blot nedslag præget af tilfældigheder. Læser statsministeren målingerne forkert, kan udfaldet blive fatalt for ham.

»Forskning fra udlandet tyder på, at man ikke bare kan lave en kampagne, der skubber alt til side og sikrer valgsejren. Det er de lange linjer, der betyder noget,« siger Christian Elmelund-Præstekær.

Langt mere skråsikker er professor og valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, der i årevis har analyseret politiske meningsmålinger. Løkke kan sagtens trykke på knappen nu, løbet er ingenlunde kørt for blå blok, vurderer han.

»Det lyder ikke helt usandsynligt, at regeringen kunne indhente to procent i en valgkamp. Jeg har tidligere lavet analyser, der viser, hvor meget et parti kan være bagud og alligevel indhente det – og det er i størrelsesordenen fem procent,« siger Søren Risbjerg Thomsen, der altså taler om, hvor meget et enkelt parti kan hente, ikke hvor meget en samlet blok indhenter.

Ifølge Kasper Møller Hansen viser A4’s analyse også, at den siddende statsminister har vundet fire af de seneste fem valg, hvilket givetvis lyder rart i Lars Løkke ører. Kun udfordreren Foghs valgsejr over daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen i 2001 stikker ud fra mønstret.

Men er valgkampe så helt ligegyldige, er det hele afgjort på forhånd? Nej. Og slet ikke, hvis valget bliver tæt, vurderer Kasper Møller Hansen.

»De, der vælger at hoppe over til et andet parti, er dem, der beslutter sig sidst i valgkampen.«