Fattigste forældre vælger privatskole

Af | @MichaelBraemer

Privatskoler er det foretrukne valg blandt forældre med de allerlaveste indtægter. Det overraskende faktum fremgår af en ny analyse. Det er en myte, at privatskoler er et reservat for rige folks børn, bekræfter eksperter.

Foto: Foto: NIMA Stock.

ALLE VELKOMMEN – Møblerne var brugte, og bøgerne blev hentet gratis på nedlagte folkeskoler. Men tingene behøver ikke være nye, og der er både pænt og nydeligt og mangler ikke noget på Al-Salam Skolen i Odense, forsikrer skolens bestyrelsesformand, Mohammad Salam.

Han lægger dog ikke skjul på, at økonomien skal styres benhårdt på privatskolen med elever af arabisk herkomst. Forældrenes økonomi ligger nemlig milevidt fra de forestillinger, den almindelige dansker har om forældre, som vælger folkeskolen fra og af egen lomme betaler for deres børns skolegang i privatskoler.

Med en gennemsnitlig, årlig husstandsindkomst på 257.000 kroner placerer de sig som den sjette fattigste forældregruppe i en sammenligning med Danmarks øvrige 1.861 skoler ifølge en analyse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4.

Derfor er forældrebetalingen ifølge skolen også landets laveste: 600 kroner for det første barn og derefter faldende takster for eventuelle søskende.

»Vi har forældre, der klarer sig rigtig godt. Men hos de fleste halter det med sproget og arbejdsmarkedet. Størstedelen, irakere, er flygtninge. Nu er de optændt af, at deres børn skal have en bedre fremtid. Derfor ligger vores hovedopgave i at give den nødvendige støtte til, at børnene kan klare sig i det danske samfund,« siger Mohammad Salam.

Skolen fra 2009 har ikke andet islamisk indhold i undervisningen end den orientering om kulturel baggrund, som indgår i de to ugentlige lektioner i arabisk. Og de er kun et tilbud. Men det er skolens overbevisning og erfaring, at børnene bedst tager springet til det danske samfund med et fast afsæt i deres eget sprog og kultur.

Sød musik

Al-Salam Skolen er langtfra den eneste privatskole, hvor forældrene har små indkomster. Af de 25 skoler med de dårligst lønnede forældre er de 17 privatskoler, viser A4’s analyse. Heraf er en stor del opstået i det muslimske mindretal.

Ser man på de 25 rigeste skoler målt på forældrenes indkomst, bliver der også gjort op med myten om, at de riges børn per automatik går i privatskole. Af de 25 skoler i Danmark med de mest vellønnede forældre er de 20 folkeskoler. De 25 skoler med de mest vellønnede forældre ligger alle i Nordsjælland med en enkelt københavnsk undtagelse: Krebs Skole.

Tallene er sød musik i ørerne på Kurt Ernst, formand for Privatskoleforeningen, som repræsenterer cirka 550 privatskoler. Han bliver konstant konfronteret med fordomme om privatskoler som et elitært foretagende. Nu kan han henvise til, at privatskolerne har en repræsentation i forældreindkomstens top-25, som svarer nogenlunde til, hvor mange privatskoler der er på landsplan. Og en klar overrepræsentation i bund-25.  

»Tallene viser, at frie grundskoler udgør en skoleform, hvor alle kan komme, og det er vi glade for. Og ikke mindst er det rigtig, rigtig dejligt med de privatskoler, som er opstået i muslimske miljøer. Det viser, at systemet og friskoleloven virker sådan, at der også kan laves skoler blandt de grupper i befolkningen, som er presset på alle mulige måder – politisk, økonomisk og kulturelt,« siger Kurt Ernst.

En broget skare

Kurt Ernsts modpart hos folkeskolelederne, Anders Balle, formand for Skolelederforeningen, er ikke overrasket over, at privatskolerne fremstår som en bred, folkelig bevægelse i undersøgelsen.

»Privatskolerne er en broget skare. Der er kommet mange muslimske friskoler de seneste år. Der er også oprettet mange friskoler på landet i protest mod nedlæggelser af kommunale skoler. Og her er der på ingen måde tale om rigmandsområder,« siger han.

Det får ham imidlertid ikke til at se med mildere øjne på privatskolerne og den voksende strøm af forældre, der vælger folkeskolen fra til fordel for det private skoletilbud.

»Min vinkel er, at man på privatskolerne isolerer sine børn i forhold til det bredere, sociale lag ved at sætte dem sammen med nogle, der ligner dem selv. Der er sivet for mange fra folkeskolen til privatskolerne de senere år, og den udvikling, synes jeg, er forkert. Det går ud over børnenes socialisering,« mener han.

Forskellen kan ikke måles

Lidt guldskær er der dog over privatskolerne. Analysen viser nemlig også, at hvis man tager det samlede antal privatskole-forældres indtægter og sammenligner med alle folkeskole-forældrenes, så tjener forældrene på privatskolerne gennemsnitlig 13 procent mere, end forældrene på folkeskolerne gør.

Nærmere bestemt er forældrenes husstandsindkomst i gennemsnit 653.000 kroner i folkeskoler og 738.000 kroner i privatskoler.

Men er det en stor eller lille forskel? Den er i hvert langt fra så stor, som den offentlige debat giver indtryk af, mener seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hun har set nærmere på forældreprofilerne i henholdsvis privat- og folkeskoler i forbindelse med en undersøgelse af privatskolernes sociale ansvar og var overrasket over, hvad hun fandt ud af.

»Ser man på gennemsnittet, er der ikke de store forskelle. Men det er jo en anden historie, man hører. Måske fordi der er større udsving blandt privatskolerne: Der er nogle skoler, hvor forældrene tjener meget lidt, og andre, hvor de tjener rigtig meget. Den sidste kategori findes jo, og den udgør en stor del af mediedebatten,« siger hun. 

Forskellen på forældrene i privat- og folkeskoler er der, men den har ikke noget med økonomi at gøre, pointerer Vibeke Tornhøj Christensen.

»Privatskolerne har nogle forældre, som har truffet bevidste valg om, at deres børn skal gå på bestemte skoler. De går op i deres børns skolegang, de pædagogiske principper, som børnene undervises efter, og de redskaber, der anvendes i undervisningen. De skiller sig ud og er ressourcestærke på nogle områder, der er svære at måle på,« påpeger Vibeke Tornhøj Christensen.

Forældrebetaling ikke afgørende

Netop forældrenes indstilling og engagement i børnenes uddannelse er den faktor, der især forklarer, hvorfor børn i privatskoler karaktermæssigt klarer sig bedre og bedre i forhold til folkeskoleelever. Det mener også professor på Aarhus Universitet Niels Egelund, der er en af landets førende skoleforskere.

En omfattende kortlægning af eksamenskaraktererne, som Ugebrevet A4 gennemførte i maj 2012, viste, at privatskolernes karaktergennemsnit ligger over folkeskolernes i 68 af landets kommuner. Og at forskellen er stærkt stigende.

»Forældre, der sender deres børn i privatskoler, er mennesker, der påtager sig et stort ansvar for, at børnene får en god uddannelse. På mange måde gør det livet mere besværligt for dem selv – økonomisk, transportmæssigt og i form af arbejdsweekender på skolen. Men de er drevet af engagement, og det afspejler sig også i støtte til børnenes skolearbejde. Den faktor spiller ind, når man ser på karakterforskelle,« mener han.

På trods af den gængse opfattelse af privatskoler som et overklassefænomen er Niels Egelund helt på det rene med, at det ikke primært er økonomi, der afgør forældrenes valg. Det ville heller ikke give mening, hvis de typisk 1.000-1.500 kroner månedligt til en privatskole skulle virke afskrækkende for forældre, som i forvejen har betalt endnu mere for først vuggestue og senere børnehave, mener han.

Andel af indvandrere afgørende

Men Niels Egelund så helst, at der på alle skoler og i enhver klasse var en jævn fordeling af børn med forskellig social baggrund. Han har også selv sine børn i folkeskole i nordsjællandske Rudersdal Kommune.

Netop Rudersdal Kommune har fem skoler – alle folkeskoler – med på listen over de 25 skoler med højeste forældreindkomster. Og der er hverken i Niels Egelunds børns klasser eller i kommunen som helhed en stor andel af elever med anden etnisk baggrund. En andel som ifølge professoren er bestemmende for, om forældre vælger privatskole.

»Jo større andel af børn, der kommer med anden etnisk baggrund eller generelle sociale problemer, desto større søgning er der til privatskoler.  Vi kan se af statistikken, at når indvandrerandelen på en skole kommer op på 30 procent, begynder de ressourcestærke forældre at trække deres børn væk. Og det gælder både de danske og de etniske,« påpeger Niels Egelund.

Derfor er privatskolerne som et socialt problem primært et problem i København, som har en stor indvandrerkoncentration, mener Niels Egelund. 30 procent af de københavnske grundskoleelever går nu i privatskole. Og han forstår godt, at den københavnske skoleborgmester, Anne Vang (S), har foreslået at vende strømmen med et socialt taxameter, der skal belønne privatskoler for at tage elever med svagere baggrund.  

Nix pille

Skoleleder Mikael Fink-Jensen fra den private Krebs Skole, der er den eneste københavnske skole på top 25-listen over skolerne med de højeste forældreindkomster, er imidlertid imod, at der pilles ved privatskolernes økonomi. Han er træt af, at privatskolerne altid får skyld for at skabe a- og b-hold i den danske befolkning, og at der til stadighed kommer forslag om at beskære det offentlige tilskud til privatskoler.

Privatskolerne har ifølge Mikael Fink-Jensen altid været et alternativ til den etablerede skole og været økonomisk overkommelig for fem-sjettedele af befolkningen. Så faktisk ville det netop skabe a- og b-hold, hvis politikerne gør det dyrere at sende børn på privatskole, mener han.

»På den måde får man kun velhavende familier, som har råd til at tage imod tilbuddet. Og det er stik imod privatskolernes ønske. Det fører til øget polarisering og et tab af en værdifuld mangfoldighed i Danmark,« siger Mikael Fink-Jensen.

50 kroner er afgørende

Helt så dyre ord bruger man ikke på Al-Salam Skolen i Odense, der blev oprettet på en overbevisning om, at skolen kunne klare integrationsopgaven bedre end folkeskolen. Men frygten, for at sværere vilkår for friskolerne især vil gå ud over de dårligst stillede, er den samme.

»Bare 50 kroner mere om måneden i forældrebetaling betyder noget for både skole og forældre. Ved tidligere regulering af beløbet har vi fået at vide, at hvis det stiger mere, kan de ikke klare det mere. Og så falder antallet af elever,« frygter bestyrelsesformand Mohammad Salam.

Kurt Ernst fra Friskoleforeningen stemmer i:

»De rige ville knapt kunne mærke et lavere tilskud, men det ville virkelig gå ud over den frihed, almindelige forældre har ifølge grundloven til at være skole efter anskuelse. Så ville kritikerne få ret i, at det kun er de rige, der har råd«.