Fattige folks børn får flest skader på jobbet

Af | @IHoumark

Dobbelt så mange af de unge fra små kår bliver ramt af arbejdsulykker sammenlignet med unge fra velstillede hjem. Statistikken vækker harme i fagforbundet 3F.

ARBEJDSULYKKER Vis mig, hvem dine forældre er, og jeg skal sige dig, hvordan det går dig på arbejdsmarkedet. Unge på arbejdsmarkedet er nemlig vidt forskelligt stillet, når det gælder risikoen for arbejdsulykker. Tjener mor og far kun lidt eller er ufaglærte, har den unge større risiko for at få klemt en fod eller på anden måde komme galt af sted på jobbet, end hvis forældrene er velstillede.

Den mærkværdige sammenhæng bliver afsløret i en undersøgelse fra Vestjylland udarbejdet af Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning. Ifølge undersøgelsen har 4,4 procent af de unge fra familier med lave indkomster været ude for en arbejdsulykke inden for det seneste år. Blandt unge med vellønnede forældre er kun 1,9 procent kommet galt af sted på jobbet. Det skæve forhold gør sig også gældende, hvis man sammenligner på forældrenes uddannelse. Børn af kortuddannede kommer mere til skade end børn af højtuddannede.

I fagforbundet 3F, hvor mange medlemmer er ufaglærte og lavtlønnede, bryder næstformand Steen Andersen sig ikke om uligheden i arbejdsulykker.

»Jeg har det rigtigt, rigtigt dårligt med, at børn af de mennesker, som i forvejen har en lav status på arbejdsmarkedet, er særligt udsatte for ulykker. Det virker, som om børnene arver nogle af de ringe arbejdsvilkår, som forældrene også døjer med,« siger Steen Andersen.

Faktisk tyder undersøgelsen fra Vestjylland på, at noget af det hårde arbejde går i arv. Næsten halvdelen – 46 procent – af de unge, hvis forældre ingen uddannelse har ud over folkeskolen, oplyser, at de har fysisk hårdt arbejde. Kun en fjerdedel – 23 procent – af de unge, hvis forældre har en videregående uddannelse, arbejder hårdt fysisk. En tilsvarende skæv fordeling gør sig gældende, når man ser på såkaldt ensidigt, gentaget arbejde for eksempel ved kassen i et supermarked. 61 procent af de kortuddannedes børn må kede sig med monotont arbejde mod 39 procent af de veluddannedes.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning ser et tydeligt mønster i tallene og konkluderer:

»Man kan se en kraftig forskel særligt i det fysiske arbejdsmiljø mellem forskellige sociale klasser af unge.«

Hvis det står til Steen Andersen fra 3F, så skal den nye viden om unges sociale baggrund og arbejdsulykker bruges.

»Det er oplagt, at når en særlig gruppe af unge især er udsat for at komme til skade, så skal der rettes særligt fokus på dem og deres arbejdspladser. Der er ingen grund til, at man i kampagner skyder med spredehagl, hvis man faktisk godt ved, hvem man specielt skal have fat i,« siger Steen Andersen.

Sportsskader er for eliten

Mens unge fra betonlejligheder får mange skader på eksempelvis fabrikker og i butikker, så får ungdommen fra de gode villakvarterer langt de fleste skader på sportspladserne. Rundt regnet 13 procent af de unge fra familier med lav indkomst har været ude for en sportsulykke inden for det seneste år. Blandt elitens børn har hele 17 procent været en tur til lægen efter at have dyrket sport.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har ikke nogen klippefast forklaring på, hvorfor de velstilledes håndbold, tennis og så videre udløser flere skader. En af forklaringerne er, at disse unge dyrker mere sport end de lavtlønnedes børn. En anden kan være, at de velstillede unge dyrker farligere sport – for eksempel skisport. Uanset årsagerne så konkluderer klinikken:

»Unge af de fattigste forældre kommer ud for ulykker på deres arbejde, mens unge af de rigeste forældre fortrinsvis kommer ud for ulykker i forbindelse med, at de dyrker motion.«