Fattige danskere skal have del i velstanden

Af

Et flertal af danskerne mener, at kontant- og starthjælpen er for lav, viser en ny undersøgelse. Det samme billede tegnes af flere eksperter, der beskriver, hvordan modtagere af kontant- og starthjælp har mere end almindeligt svært ved at få råd til ordentlig mad og de mest basale fornødenheder. Men regeringen afviser at hæve ydelserne af frygt for, at folk hellere vil have ­offentlig støtte end tage et job.

FOR LIDT De seneste år har været en forbrugsfest uden lige for de mange danskere, der har nydt godt af boligmarkedets optur og en generelt velsmurt økonomi. Anderledes har det været for de, der befinder sig på overførselsindkomster. Som tilskuere til en lukket fest har de trykket næsen flad mod ruden, mens friværdi og lønstigninger er blevet omsat i eksklusive rejser og restaurantbesøg i Michelin-klassen.

Men nu skal det være slut, mener danskerne. I en ny undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4 svarer et flertal, at de mange tusinde kontant- og starthjælpsmodtagere får for lidt i støtte.

Særlig udtalt er den holdning, når det kommer til kontanthjælpsmodtagere med børn. Her svarer 57 procent af de adspurgte, at det nuværende støtteniveau på 12.249 kroner er for lavt. 28 procent mener, at niveauet er tilpas, og fem procent siger, at støtten er for høj.

Stod det til et flertal af danskerne, skulle starthjælpsmodtagerne også modtage et større beløb i støtte. 53 procent af de adspurgte svarer, at den nuværende starthjælp på lige under 6.000 kroner for en enlig og cirka 5.000 for en samlevende er for lav. Under 10 procent har den modsatte holdning.

Ifølge flere af de eksperter, der bruger deres dagligdag på at hjælpe og vejlede samfundets svageste, har danskerne fat i den lange ende, når de vil hæve start- og kontanthjælpen. Socialrådgiver Anette Storgaard fra Mødrehjælpen i Århus møder stadig flere kontanthjælpsmodtagere med børn, der har mere end almindeligt svært ved at få enderne til at mødes:

»Det er de mindste og mest banale ting, som de ikke har råd til. Det kan være en flyverdragt, et par ekstra gummistøvler til børnehaven eller at holde en børnefødselsdag,« fortæller Anette Storgaard.

Fødevarepriser sprænger budgettet

Problemerne er blevet større i takt med, at prisen på mange fødevarer er røget kraftigt i vejret på det seneste. I gennemsnit er priserne på fødevarer steget med otte procent siden 2007. Men enkelte produkter, som eksempelvis mælk, fjerkræ, juice og ost, er steget med helt op til 20 procent. Og det rammer børnefamilierne hårdt.

Bekymringerne over de stigende priser stikker også dybt blandt landets fattigste. I en ny undersøgelse foretaget af Nordea svarer en tredjedel af dem i den laveste indkomstgruppe, at de højere madpriser tvinger dem til at købe madvarer i en lavere prisklasse end tidligere. Er det ensbetydende med, at madvarerne også bliver af dårligere kvalitet, og variationen i kosten ryger sig en tur, kan det blive et alvorligt problem, vurderer flere ernæringseksperter.

De stigende priser på madvarer betyder også, at mange kontant- og starthjælpsmodtagere alvorligt må overveje, hvor og hvordan de køber ind, fortæller speciallæge og formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt.

I sidste uge talte han med en starthjælpsmodtager i Sydhavnen i København. Hun fortalte, at hendes bibliotek var tilbudsaviserne. Svigtede hun dem, så kunne hun mærke det på budgettet resten af måneden. Og sådan er det for mange, mener Preben Brandt.

Det er også med til at forværre problemerne for mange kontanthjælpsmodtagere, at deres ofte relativt korte ophold på arbejdsmarkedet sjældent rigtigt løfter dem ud af fattigdommen, fortæller Preben Brandt.

»De får lige hovedet oven vande, når de får et job. Men ofte ryger de så hurtigt ud igen, at de ikke når at komme på ret køl økonomisk. Og så må de leve videre med de nedslidte møbler og den hullede trøje,« siger han.

Preben Brandt anbefaler derfor også, at regeringen kraftigt overvejer, om det nuværende niveau for blandt andet starthjælpen er tilstrækkeligt.

»Kontanthjælpen burde være minimums– ydelsen, som man giver folk. Der burde ikke være nogen mennesker, der skal leve for et mindre beløb,« siger Preben Brandt.

Det skal kunne betale sig at arbejde

Ugebrevet A4 har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der har det politiske ansvar for kontant- og starthjælpen. Det har dog ikke været muligt, da ministeren er på ferie.

Venstres socialordfører Ellen Trane Nørby understreger imidlertid, at overførselsindkomsterne har den rette størrelse uagtet, hvad flertallet af danskerne måtte mene om den sag.

»Tidligere var det sådan, at mange fik en lavere disponibel indkomst, hvis de kom i arbejde. Sådan er det ikke længere. I dag kan det betale sig at arbejde. Det princip skal vi holde fast i,« siger Ellen Trane Nørby, der frygter, at motivationen til at søge et arbejde mindskes, hvis der skrues op for overførselsindkomsterne.

Samme bekymring findes hos Dansk Folkepartis socialordfører Christian H. Hansen. Når danskerne svarer, som de gør, er det et udtryk for, at de ikke har tænkt konsekvenserne af en højere kontanthjælpssats igennem, mener han.

»Sætter man kontanthjælpen op, så rammer vi loftet, hvor det ikke længere kan betale sig at arbejde,« siger han.

Den argumentation har man ikke meget til overs for hos Socialdemokraterne.

»Jeg har aldrig helt forstået den grundlæggende mistro til andre mennesker. Jeg tror, at alle ønsker at leve et spændende og meningsfuldt liv og bidrage til fællesskabet,« siger socialordfører for Socialdemokraterne Mette Frederiksen.

Hun mener ligesom et flertal af danskerne, at tiden er kommet til at kigge blandt andet starthjælpen efter i sømmene. Vigtigst af alt er det dog, at der med A4’s tal sendes et klart signal til regeringen om, at de godt kan droppe alle tanker om at skære i overførselsindkomsterne, mener Mette Frederiksen:

»Der er fra tid til anden toner fra Venstre om, at overførselsindkomsterne tynger budgetterne for meget og skal skæres ned. Men de her tal viser jo klart og tydeligt, at det er der ikke opbakning til.«

Er vi virkelig så gavmilde?

Resultaterne af A4’s undersøgelse er meget klare og står i kontrast til tidligere undersøgelser af danskernes holdning til overførselsindkomsterne. Blandt andet viste valgundersøgelsen fra 2001, at der kun var få, der ønskede at ændre på kontanthjælpens størrelse. Men tilsyneladende er der altså nu en betydelig tilslutning til at hæve kontanthjælpen.

Professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet maner dog til besindighed. Det er oplysningen om ydelsernes størrelse, der giver udslaget – også fordi mange danskere nok ikke er helt klar over, hvor små ydelserne er, mener han:

»Godt nok er trenden gået i retning af, at der er flere danskere, der vil give kontanthjælpen et spark op ad, men der er altså ikke tale om et jordskred i holdningerne.«

Medforfatter til valgundersøgelsen fra 2005 Jimmy van der Brugge, nuværende seniorkonsulent i Deloitte, er også forsigtig med at sætte lighedstegn mellem danskernes meget gavmilde svar og deres reelle vilje til at betale for højere overførselsindkomster. Det interessante er snarere at sammenligne holdningerne til eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, mener han.

Gør man det, fremgår det tydeligt, at det er kontanthjælpsmodtagere med børn, som danskerne først og fremmest er bekymrede for. Ifølge Jimmy van der Brugge skyldes det blandt andet mediernes fokus på denne gruppe:

»Kontanthjælpsmodtagere med børn er arketypen i medierne. Det er dem, der bringes i fokus, hvis der skal sættes billeder på fattigdommen i Danmark. Anderledes forholder det sig med førtidspensionisterne, der langt sjældnere finder vej til fjernsynet og avisernes spalter,« siger Jimmy van der Brugge.