Fattige ældrereservater trækker Danmark skævt

Af

I de kommende år vil forsørgerbyrden blive endnu større i en række af de hårdest trængte kommuner. Det viser ny undersøgelse, som tegner konturerne af et nyt og langt mere opsplittet Danmark. Gøres der ikke noget ved problemerne, kan ældre og svage i udkantskommunerne blive tvunget til at acceptere væsentlig dårligere kår eller flytte, mener ekspert.

DET SKÆVE DANMARK Om 10-15 år vil mange kommuner sandsynligvis tænke tilbage på vor tid som en guldrandet æra, hvor der var penge og ressourcer i en grad, som til den tid vil virke fuldkommen utopisk. Går det, som forskerne bag en ny rapport forudser, vil mange kommuner nemlig komme til at se en dramatisk udvikling i forsørgerbyrden, hvor antallet af udgiftstunge børn og ældre eksploderer, mens antallet af indbringende erhvervsaktive falder dramatisk.

Det dystre fremtidsbillede fremgår af rapporten »The Demographic Challenge to the Nordic Countries« udgivet af Nordregio – en forskningsenhed under Nordisk Ministerråd.

Seniorrådgiver i regional udvikling Hanne Wittorff Tanvig, ansat ved Skov og Landskab ved Københavns Universitet, har kastet et uvildigt blik på Nordregios analyser. Hun ser resultaterne som udtryk for, at Danmark er på vej til at blive langt mere polariseret i rige og fattige områder. En interessant, men også dybt alarmerende udvikling, mener hun.

»Man kan godt stille sig tvivlende over for, om man overhovedet vil kunne få de ramte områder til at fungere. Det er svært at forestille sig en forsørgerbyrde af de her dimensioner,« siger Hanne Wittorff Tanvig.

Forsørgerbyrden eksploderer på Bornholm

Hun påpeger dog samtidig, at prognoserne kan nå at blive gjort til skamme, hvis demografien udvikler sig anderledes, hvis flyttemønstrene ændrer sig, eller hvis man aktivt går ind og gør noget for udviklingen i udkantsområderne. Endnu mangler Hanne Wittorff Tanvig dog at se de gode intentioner og retorikken omkring udvikling i udkantsområderne give sig udslag i handling.

»Der eksisterer den mulighed, at politikerne siger, at hvis udkantsområderne ikke kan klare sig selv, så må det være sådan. I det tilfælde må de ældre og de svage acceptere at blive boende og have det rigtig dårligt, eller også må de flytte,« siger hun.

Ifølge rapporten fra Nordregio vil Bornholm være det sted, der bliver hårdest ramt i 2020. Her vil den såkaldte dependency ratio, som ofte oversættes til forsørgerbyrden, stige fra 57 til 78 i perioden frem til 2020. Det betyder, at hvor der i dag er 100 i den erhvervsaktive alder til at forsørge 57 børn eller gamle, så vil 100 erhvervsaktive i 2020 skulle forsørge 78 børn eller ældre.

Udviklingen slår også hårdt igennem i Nordsjælland og i de allerede hårdt trængte kommuner på Lolland-Falster. Her vil forsørgerbyrden stige til henholdsvis 71 og 68 ifølge Nordregios analyse. Det skal ses i sammenligning med, at den gennemsnitlige forsørgerbyrde i Danmark vil være 60 i perioden frem til 2020.

Medvirkende til at forøge problemerne er ifølge medforfatter til rapporten fra Nordregio Rasmus Ole Rasmussen, at danskernes mobilitet er stigende. Hvor mange tidligere blev født, voksede op og blev gamle det samme sted, er villigheden til at flytte sig gennem livet voksende.

»Det betyder, at kommunerne bliver mere opdelte, så vi kommer til at se børne, unge- og ældrekommuner med vidt forskellige udfordringer og udgifter,« siger seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen.

I praksis kan det betyde, at de kommuner, der allerede i dag døjer med at få penge til at tage hånd om de svageste ældre, vil få endnu sværere ved det i fremtiden. Og samtidig vil ressourcerne til at finansiere resten af kommunernes opgaver, som eksempelvis børnepasning og skoledrift, også blive væsentligt forringet.

Umiddelbart skulle man tro, at det var Bornholm og de nordsjællandske kommuner, der vil få de mest alvorlige problemer, da de ifølge Nordregios tal vil få den største forsørgerbyrde. Men det er ikke tilfældet, mener Rasmus Ole Rasmussen.

Rige ældre i Nordsjælland

For Bornholms tilfælde er sagen, at de har mange turister, der indirekte skæpper godt i kommunekassen uden at være den store udgift. Og for Nordsjælland er det velkendt, at mange af de ældre har store formuer og et godt helbred, hvorfor de ikke i samme grad som andre steder ligger kommunerne til last. Rasmus Ole Rasmussen forudser derfor, at problemerne vil blive størst på Lolland-Falster:

»Her vil udfordringerne blive meget store. Ikke alene er det få af de ældre, der er formuende. Mange af dem har også levet et hårdt liv. Derfor har de brug for hjælp og støtte, og det vil gøre indhug i kommunekassen,« siger han.

Det er en holdning, der deles af flere eksperter. Alle siger de, at man ikke blot kan kigge på den demografiske udvikling, men også må have kig på udgifterne og indtægterne per indbygger. Og her er det, at mange udkantsområder, som eksempelvis Lolland-Falster og Vestjylland, udmærker sig uheldigt.

I Guldborgsund Kommune, der dækker hele Falster og dele af Lolland, er man bevidst om udfordringerne.

»Vi arbejder meget på at få ændret vores tiltrækningsevne. Selv om vi går tilbage befolkningsmæssigt, så tror jeg på, at vi kan vende udviklingen og få flere tilflyttere i den erhvervs­aktive alder,« siger borgmester Kaj Petersen (S), der således håber på at kunne gøre Nordregios fremskrivninger til skamme.

Seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen er dog ikke videre optimistisk på kommunernes vegne. Dertil har han set for mange fejlslagne forsøg på at vende udviklingen.

Blandt de mest bemærkelsesværdige er den grille, som den amerikanske forsker Richard Florida satte i hovedet på mange kommuner både i og uden for Danmark. Ifølge Richard Floridas omdiskuterede bog »Den Kreative Klasse« gælder det for kommunerne om at tiltrække de unge og kreative mennesker, hvis de skal sikre sig en førerrolle i vidensøkonomien. I praksis er det dog mere end svært for udkantskommunerne:

»Teorien om den kreative klasse har påvirket vældig mange, men nettoeffekten af det arbejde, kommunerne har gjort inspireret af Floridas bog, er meget, meget lille,« siger Rasmus Ole Rasmussen. Han tilføjer:

»Det kan godt være, at du kan tilbyde skov og strand, men hvor er cafeerne og teaterlivet, som skal tiltrække de unge og kreative? Det er ikke nok med bare et enkelt teater og en enkelt cafe. Der skal være et vidt og differentieret udbud. Og det er edderbankeme svært at få etableret i Vordingborg eller på Falster.«

Bedre infrastruktur kan gøre meget

De borgmestre, som Ugebrevet A4 har været i kontakt med, er da også udmærket klar over, at de aldrig vil kunne tilbyde en palet af teateroplevelser. Men alle har de i de senere år gjort meget for at få løftet det lokale kulturliv. Forhåbentlig kan det medvirke til at tiltrække flere i den erhvervsaktive alder.

En anden faktor, der kan arbejde til de ramte kommuners fordel, er boligpriserne. Flere steder på Lolland kan man få en flot, gennemrenoveret og rummelig villa for et par millioner kroner, fortæller borgmester Stig Vestergaard (S) fra Lolland Kommune. Samme villa vil i hovedstadsområdet mindst koste det dobbelte, og det er et vigtigt konkurrenceparameter.

Det er der sikkert også mange unge københavnerfamilier, som kan se det tillokkende i. Problemet er bare, at det med de nuværende transportforbindelser til København kan være mere end svært at få en pendlertilværelse til at hænge sammen. Et forhold, som borgmester Kaj Petersen fra Guldborgsund Kommune også påpeger:

»Begge parter kan ikke arbejde i København, hvis der skal hentes børn, og et hjem skal fungere.«

På Christiansborg er politikerne da også bevidste om problemerne. Tilbage i 2006 blev der nedsat en infrastrukturkommission med det formål at analysere og vurdere udviklingsmulighederne for infrastrukturen frem til 2030. Kommissionen kom med sine anbefalinger den 10. januar i år, og her indgik blandt andet forslag om bedre tilknytningsmuligheder til hovedfærdselsårerne for udkantsområderne.

Infrastrukturkommissionens anbefalinger eller ej, så mener borgmester Kaj Petersen, at tiden er kommet, hvor staten for alvor skal investere i bedre forbindelser til hovedstaden.

»Staten ofrer ikke det, som den burde på infrastrukturen. Der er ikke meget ved at sidde i et tog i to timer for at komme til og fra arbejde.«

Borgmester Stig Vestergaard fra Lolland Kommune anlægger en mere positiv tilgang til problemstillingen. Med principbeslutningen om at bygge en bro over Femern Bælt skal der også investeres i veje til og fra Rødby, hvilket vil sikre bedre transportforbindelser til hovedstaden for indbyggerne i Lolland Kommune. Samtidig påpeger han dog også behovet for bedre togforbindelser.

I regeringen henviser man til, at der skal laves en trafikinvesteringsplan sidst på året, hvor både Lolland og alle andre regioners behov og ønsker skal afvejes.

Ingen ændret udligning

Uanset hvor meget bus-, tog- og vejforbindelserne forbedres, så mener seniorforsker Rasmus Ole Rasmussen dog ikke, at man kan komme uden om at kigge på de omdiskuterede udligningsordninger mellem kommuner.

»Godt nok har man allerede nu udligning mellem de rige og fattige kommuner. Men skævheden vil blive øget. Det er man nødt til at tage højde for,« siger han.

Fra politisk hold er meldingen imidlertid, at de ændringer i udligningssystemet, der blev foretaget i 2006, bør række for nu. Ændringerne har blandt andet betydet, at man i dag kigger mere på kommunernes udgifter end tidligere, hvilket kommer de fattigste kommuner til gavn.

»Udligningsreformen er ved at blive kørt ind nu. Nu skal den have lov til at vise sit værd,« siger kommunalordfører Erling Bonnesen fra Venstre. Han tilføjer:

»I tillæg til udligningsreformen er der dog også lavet nogle udviklingsaftaler med de dele af landet, som har og vil få særligt vanskelige vilkår. Det gælder blandt andet Langeland og Lolland-Falster. Så de får altså allerede nu en ekstra hjælpende hånd.«

Seniorrådgiver i regional udvikling Hanne Wittorff Tanvig mener heller ikke, at udligning i sig selv er nogen løsning. Ja, det kan afbøde nogle af de negative konsekvenser. Men målet kan og bør ikke være passiv forsørgelse af udkantsområder.

»Skal de her problemer løses, handler det om en markant arbejdsmarkeds- og erhvervsudvikling, hvor de kapaciteter, der findes i udkantsområderne, udnyttes og udvikles,« siger hun.