AFSPORET

Fattigdom kan mærke unge for livet

Af | @MichaelBraemer

Unge er blevet hægtet af den velstandsstigning, som resten af samfundet oplever. Yngresagen frygter, at der er unge, som vil blive mærket for livet. Frygten deles af sociale hjælpeorganisationer, som oplever stigende tilstrømning af fattige unge.

Krisen har været hård ved de unge. Og stadigt flere bliver presset helt ud i tovene. 

Krisen har været hård ved de unge. Og stadigt flere bliver presset helt ud i tovene. 

Foto: Jonathan Bjerg Møller

Vi er på vej til at gentage den ulykke, der under krisen i 80’erne overgik unge, hvoraf mange aldrig fik tilknytning til arbejdsmarkedet og senere er endt som førtidspensionister. Det frygter formanden for Yngresagen, Anders Vildsø Andreasen.

I sidste uge beskrev Ugebrevet A4, hvordan unge må se langt efter den velstandsfremgang, flertallet af danskere har oplevet i de seneste 14 år.

Klik her for at læse artiklen: Unge snydt af den økonomiske udvikling

Ikke mindst den store ungdomsarbejdsløshed er ifølge eksperterne skyld i, at unge er hægtet økonomisk af.

»Det kan godt være, at unges situation afhænger af konjunkturerne. Men hvis samfundet ikke vil have, at disse unge skal mærkes for resten af livet, skal der gøres noget ekstraordinært for at få dem tilknyttet arbejdsmarkedet. Mange i 80’erne fik aldrig den tilknytning. Og de, der gjorde, har fået en signifikant lavere livsindkomst, fordi de flekser ind og ud,« siger Anders Vildsø Andreasen.

Hårdt ramt af krisen

20-24-årige har ifølge A4’s tal oplevet et fald i disponibel indkomst på gennemsnitlig 6,4 procent siden årtusindeskiftet, mens aldersgrupperne over 40 alle har oplevet stigninger over 20 procent.

For nogle er fattigdom et forbigående fænomen. Men for mange er det en så skidt start på voksenlivet, at de bliver hængende. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte

Bag den gennemsnitlige økonomiske tilbagegang gemmer der sig nogle unge, som er virkelig hårdt ramt af krisen, påpeger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte. Han deler Anders Vildsø Andreasens frygt for, at de kan blive mærket for livet.

»For nogle er fattigdom et forbigående fænomen. Men for mange er det en så skidt start på voksenlivet, at de bliver hængende, fordi de samtidig slås med andre problemer end lige præcis deres indkomstgrundlag – psykiske problemer, hjemløshed og misbrug. Kombineret med fattigdom gør de problemer jo, at mange ikke når at træde ud på arbejdsmarkedet, før de bliver hægtet af,« siger han.

Jann Sjursen peger på, at den stigende hjemløshed er særligt markant blandt de unge mellem 18 og 24 år. Antallet af hjemløse i aldersgruppen blev fordoblet fra 633 til 1.138 i perioden fra 2009 til 2013 ifølge Rådet for Socialt Udsatte.

»De unge føler sig sat skakmat af systemet. Den incitamentstruktur med ringe forsørgelsesgrundlag, der er bygget ind i de politiske reformer, virker ikke i en situation, hvor der ikke er arbejde nok til alle og heller ikke tilbud nok til de unge, der er udsatte og kæmper med andre problemer end ledighed,« siger Jann Sjursen og slår fast:

»Det er katastrofalt, at de skal kæmpe med forskellige former for sociale problemer samtidig med, at de skal kæmpe med en dårlig økonomi.«

Fattige unge på herberg

Også Kirkens Korshær oplever, at fattigdom har presset mange unge helt ud i tovene.

Desværre ser vi både på vores herberger og varmestuer fattige unge i stigende omfang. Helle Christiansen, chef for Kirkens Korshær

»Desværre ser vi både på vores herberger og varmestuer fattige unge i stigende omfang. Vi foretog sidste år en rundspørge til arbejdsstederne i de 29 byer, hvor vi har varmestuer og væresteder. Langt de fleste havde oplevet en stigende tilgang af unge, og endnu flere forventede, at situationen ville blive værre,« siger chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Ifølge hende er det typisk unge uden uddannelse og arbejde, der havner i en økonomisk klemme.

»En del af de unge mennesker, vi møder, har også en eller anden form for svaghed at kæmpe med. Ikke nødvendigvis noget, som gør dem berettigede til langvarig behandling eller indlæggelse, men noget som alligevel påvirker deres muligheder i det hele taget,« siger Helle Christiansen.

Pengene rækker ikke til husleje

Kirkens Korshær-chefen synes ikke, at en varmestue er stedet at være, fra man er 18 år, men i mangel af andre tilbud gør Kirkens Korshær alligevel, hvad den kan for de fattige unge. Ikke mindst en voksen at tale med, som tager dem alvorligt.

»Vi kan tilbyde de helt basale ting – mad og hjælp til at få et overblik over økonomien. Vi kan udrede, hvorfor de unge ryger ud af deres bolig, fordi de ikke har råd til at betale huslejen. Men vi kan jo ikke ordne økonomien og skaffe en billig bolig, som er en mangelvare, i hvert fald i de store byer. Og det er jo her, de unge vil bo ligesom alle andre,« siger Helle Christiansen.

Også i Lejernes Landsorganisation (LLO) oplever man, at de unges svækkede økonomi ikke slår til på dagens lejemarked i de store byer, hvor lejlighederne er røget op i pris på grund af istandsættelser ved fraflytning.

De 18-29-årige er kommet i klemme. Jesper Larsen, økonom, Lejernes Landsorganisation

Istandsættelser, som i de fleste tilfælde alene har som formål at forhøje huslejen ifølge økonom i LLO Jesper Larsen.

»De 18-29-årige er kommet i klemme. Det er en aldersgruppe, der er steget voldsomt i de seneste 12 år samtidig med, at bestanden af boliger, der er til at betale, er skrumpet voldsomt,« siger han.

LLO har ikke aldersopdelte opgørelser, der viser, om det i særlig grad er unge, der sættes ud af lejligheder, fordi de ikke kan betale huslejen. Men organisationen registrerer, at unge i langt højere grad end tidligere klumper sig sammen og deles om huslejen for at få det til at løbe rundt.

»Det er en meget markant udvikling, at flere unge må dele bolig, hvis de gerne vil bo i byerne. Den udvikling rummer imidlertid både nogle praktiske og juridiske problemer. Hovedproblemet er, at de unge ikke har samme mulighed for at koncentrere sig om deres uddannelse, som hvis de havde en permanent lejlighed, fordi de hele tiden er på jagt efter at løse deres boligsituation,« siger Jesper Larsen.

Alle europæiske unge har svært

Ifølge en helt ny undersøgelse fra den europæiske forskningsinstitution Eurofound er der også sket en stigning i andelen unge, der under den økonomiske krise er blevet nødt til at blive boende hos deres forældre.

Andelen af 16-29-årige danskere, der stadig bor hjemme, er vokset fra 18 procent i 2007 til 23 procent i 2011. I EU som helhed er unge dog langt dårligere stillet boligmæssigt end de danske unge. Gennemsnitligt 48 procent af europæiske unge mellem 16 og 29 år bor stadig hos deres forældre.

Men danske unge nærmer sig det gennemsnitlige europæiske niveau, når der måles på fattigdom. I 2007 var det kun 4 procent af de 16-29-årige danskere, der ikke havde råd til følgende seks basale fornødenheder:

  • At kunne holde deres hjem tilstrækkeligt varmt
  • At betale for en uges ferie hjemmefra
  • At indtage et måltid med kød eller fisk hver anden dag
  • At udskifte udslidt tøj med nyt
  • At købe nyt tøj i stedet for brugt
  • At invitere venner eller familie på en drink eller et måltid mindst en gang om måneden.

Den andel var i 2011 steget til 13 procent. I EU som helhed gælder det gennemsnitligt 22 procent af de 16-29-årige. Det tal er steget fra 16 procent i 2007.