Farvel til generationerne

Af

Flertallet af danskerne opfatter sig ikke som tilhørende en generation. Og mange mener ­ligefrem, at det er meningsløst at tale om generationer. Forskere mener dog stadig, det giver ­mening at tale om generationer som aldersgrupper, der har nogle særlige holdninger og værdier tilfælles.

FUSER Da forsangeren i bandet The Who, Pete Townshend, tilbage i 1965 skrev »My Generation« (Min Generation), en af rockhistoriens mest berømte og citerede sange, var det med det klare formål at distancere sig selv fra sine forældre og bedsteforældres generation. Fanden tage deres forstokkede værdier og holdninger var det klare budskab, der tydeligst kom til udtryk i linjen »I hope I die before I get old« (Jeg håber, jeg dør, før jeg bliver gammel).

En tidlig død blev det imidlertid ikke til for Pete Townshend, der i en alder af 62 år entrede Orange Scene på sidste års Roskilde Festival. Til gengæld må det konstateres, at generationskrigen, der rasede så lystigt, da Pete Townshend forfattede sin tekst, er på vej mod en stille død.

Godt nok forsøger en række kommentatorer og medier – Ugebrevet A4 inklusiv – at holde liv i debatten om generationernes vilkår og stridigheder, særligt i anledning af 68-oprørets 40-års jubilæum, men for mange danskere giver det slet ikke mening at tale om generationer. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for A4.

I undersøgelsen svarer 43 procent, at man ikke kan tale om, at befolkningen er opdelt i generationer, der er kendetegnet ved fælles holdninger, værdier og normer. Og hele 63 procent afviser, at de selv tilhører en bestemt gener­ation. I den modsatte grøft finder man cirka en tredjedel af danskerne, der både opfatter sig selv som en del af en generation og er positivt stemt over for selve generationsbegrebet.

Resultaterne af A4-undersøgelsen er sød musik i seniorforsker og debattør Anne Leonora Blaakildes ører. Hun har ved flere lejligheder argumenteret for, at generationsbegrebet og hele generationskampen er forfejlet og ude af trit med virkeligheden.

»For at sige det ligeud, så har jeg længe været meget træt af al snakken om generationer,« siger Anne Leonora Blaakilde, der til daglig er ansat på Gerontologisk Institut – en selvejende forskningsinstitution. Hun tilføjer:

»Derfor er det også en sand fryd at læse, at flertallet af danskerne heller ikke mener, at det giver mening at tale om generationer.«

Generationer har ikke rod i virkeligheden

Ifølge Anne Leonora Blaakilde er det største problem, at generationsbegrebet slet ikke har forbindelse til den verden, hun lever i. Hun nævner som eksempel, at den meget omtalte 68-generation var alt andet end en homogen gruppe. Ja, der var nogen, som flippede ud i batikskørter og snabeltyrkersko, men der var mindst lige så mange, der foretrak at gå i stilethæle eller jakkesæt og slips.

»Generationsbegrebet har ikke rod i virkeligheden,« siger Anne Leonora Blaakilde.

Hun nævner, at der ud over den omtalte 68-generation også har været mange forsøg på at portrættere yngre grupper af danskere som gene­rationer med ens holdninger, værdier og normer.

»Hver gang har det slået fejl. Nå-generationen, generation X, generation Y. Jeg er holdt op med at samle på generationsbetegnelserne. De flyder ud i ingenting og har ingen mening,« siger hun.

Uanset hvor lidt eller meget mening generationsbegrebet har for Anne Leonora Blaakilde, så kan hun dog ikke komme uden om, at 68-gene­rationen har fyldt umådeligt meget i de seneste uger og måneder. Her er aviser, tv og radio flydt over med historier om flipperne i anledning af 40-års jubilæet for de myteomspændte begivenheder i 1968.

Når det forholder sig sådan, er det imidlertid alene et udtryk for, at bestemte grupper i samfundet har en interesse i at holde liv i generationskampen, mener Anne Leonora Blaakilde.

»Det er vrede, yngre, velsituerede og primært borgerlige mænd, der bliver ved med at tale om 68’erne. For mig at se er der tale om en ren misundelseskamp,« siger hun.

Generationer er udflydende

Det er dog ikke alle, der har så negativt et syn på generationsbegrebet.

Ifølge sociolog og udviklingschef i NIRAS Konsulenterne Henrik Dahl er forklaringen på, at de færreste danskere opfatter sig som »gene­rationerede« først og fremmest et udtryk for, at forskere og debattører ikke har været gode nok til at forklare generationsbegrebet. For flertallet er det ikke tydeligt, hvorfor det er meningsfuldt at tale om mennesker, der er født i samme tidsperiode, som medlemmer af en generation med et bestemt navn.

I forskerverdenen har der generelt også været en anerkendelse af, at det ikke er alle personer i en bestemt årgang, der ser dem selv som tilhørende en bestemt generationer med ens holdninger og værdier. Men det betyder ikke, at begrebet er uden værdi, tilføjer Henrik Dahl:

»Det giver bestemt mening at tale om generationer på det rent principielle plan. Det er altid rart med forenklinger, der trækker det væsentlige frem og lader resten ligge i mørket. Det lykkes bare ikke altid så godt i praksis.«

Men der findes ifølge Henrik Dahl også en række vellykkede eksempler. Blandt disse nævner han den såkaldte »baby-boomer generation«, der særligt i en amerikansk kontekst er flittigt brugt.

Samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen mener heller ikke, at tiden er kommet til at kaste generationsbegrebet på den historiske mødding.

»Generelt er folk modstandere af at blive puttet i kasser. Men der er ingen tvivl om, at hvis du går bag om tallene, så er der klare generationsforskelle, for eksempel i politiske holdninger,« siger han.

Samtidig anerkender han også, at hvis man alene kigger på folks adfærd, kan det være svært at se de klare generationskløfter. Et af de steder, hvor det gør sig bemærket, er på Roskilde Festival, som mere og mere er blevet en folkefest uden snævre aldersbegrænsninger, mener Johannes Andersen.

For Anne Leonora Blaakilde er det et klart udtryk for, at tiden er kommet til at droppe generationsbegrebet til at beskrive alt andet end det faktum, at folk er født i samme tidsperiode. På nuværende tidspunkt ser det imidlertid ikke ud til, at Anne Leonora Blaakilde vil få sine ønsker opfyldt. Selv om befolkningen måske ikke lige har den store lyst til at tilhøre den ene eller den anden generation, som Ugebrevet A4’s undersøgelse viser, så ser både medier og forskerkolleger ud til at holde fast i begrebet.

Johannes Andersen spår også, at de seneste måneders snak om generationer vil blive slået med flere længder, når 68’erne skal fejre deres 50-års jubilæumsfest i 2018. Til den tid vil de toneangivende 68’ere være pensionerede, og derfor vil behovet for at fejre sig selv være endnu større.

»Det, vi er i gang med lige nu, er mytemageri. 68’erne er ved at skrive deres egen historie, og behovet vil kun vokse i takt med, at de klinger ud,« siger han.