Farvel til efterlønnen

Af Marie Preisler, freelancejournalist

Væk med efterlønnen, lavere regulering af dagpenge, større egenbetaling og højere ejendomsskatter. Det er nogle af de forslag, der allerede nu er enighed om i den nye velfærdskommission. Professor kritiserer sammensætningen af kommissionen for at være ensidig og »smagsdommeri af værste karat«.

05Det bliver et par håndfulde meget reformivrige eksperter, som kommer til at levere oplægget til, hvordan Danmarks fremtidige velfærdsordninger kommer til at se ud.

Ugebrevet A4 har nærlæst tidligere udtalelser, interview og kommentarer fra de ti nyudpegede medlemmer af regeringens velfærdskommission. Tilsammen peger de holdninger og analyser, som medlemmerne af kommissionen hidtil har stået for, i en bestemt retning. Et markant flertal i den nye velfærdskommission er for eksempel modstandere af den eksisterende efterlønsordning og stigningstakten i overførselsindkomsterne.

Hovedparten af kommissionens medlemmer er varme tilhængere af store velfærdsreformer, der vil have dramatiske konsekvenser for mange borgere:

  • En lavere indkomstskat finansieret ved hjælp af lavere overførselsindkomster
  • En lavere uddannelsesstøtte, SU
  • Højere ejendomsskatter
  • Mere egenbetaling i sundhedssektoren
  • Stop for efterløn

Syv af de ti medlemmer har tidligere ytret ønske om at sløjfe efterlønnen, og ingen, som er erklærede tilhængere af at opretholde den nuværende efterløn, har fået sæde i kommissionen.

Det får kritikere til at tvivle på, om velfærdskommissionen vil være i stand til at sikre den brede velfærdsdebat, som er en af dens primære opgaver.

Formanden tordner mod efterløn

Kommissionen tæller seks økonomer, der alle går ind for store reformer og stop for efterløn. Hertil kommer et par skattebekymrede erhvervsfolk med tætte bånd til regeringen, en enkelt socialdirektør med en fortid i DA og en direktør fra de praktiserende lægers organisation.

Til formand for kommissionen har regeringen udpeget overvismand Torben M. Andersen, der i de seneste mange vismandsrapporter har tordnet mod efterlønnen og argumenteret for store økonomiske reformer. Kommissionen tæller også to tidligere vismænd, professorerne Nina Smith og Peter Birch Sørensen, der ligeledes finder det afgørende at afskaffe efterlønnen.

Efterlønsordningen er også på forhånd dømt ude af flere andre af velfærdskommissionens medlemmer, nemlig vicedirektør i OECD Jørgen Elmeskov, Socialforskningsinstituttets direktør, Jørgen Søndergaard, og professor Jørn Henrik Petersen. Erhvervsmanden Peter Højland har også  argumenteret for en arbejdsmarkedsreform og imod efterløn.

Det er ikke første gang, velfærdsordningerne granskes af en velfærdskommission. Den forrige løb ud i sandet for otte år siden på grund af intern splid og politisk modstand. Nu skal et nyt hold forsøge at præstere et fælles forslag til velfærdsreformer, som kan samle politisk flertal. Den nye besætning, der er håndplukket af VK-regeringen, er langt smallere end i den tidligere velfærdskommission, som daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen (CD), var initiativtager til.

Denne gang er interesseorganisationerne holdt på lang afstand, og holdningsmæssigt er der heller ikke blevet plads til den store spændvidde.

En række interesseorganisationer har presset på for at blive repræsenteret i kommissionen, men blev det ikke. Derimod har regeringen valgt at udpege et par fremtrædende erhvervsfolk – blandt andre Peter Højland, der er bestyrelsesformand i Center for Ledelse og tilhører statsministerens net af sparringspartnere i det private erhvervsliv. Han får i kommissionen selskab af  Stine Bosse, der er administrerende direktør i forsikringskoncernen Tryg og en del af  erhvervsminister Bendt Bendtsens personlige netværk.

Kommissionens offentligt mindst kendte ansigter er Birgitte Hansen, der er socialdirektør i Brøndby Kommune med en fortid i Finansministeriet og DA, og Bente Hyldahl Fogh, direktør for de praktiserende lægers faglige organisation PLO.

Et stærkt hold

Professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen er meget kritisk over sammensætningen af den nye kommission. Der er tale om et meget »indskrænket« hold af eksperter, hvis anbefalinger er givet på forhånd, mener han.

»Sammensætningen er desværre blevet fuldstændig ensidig og tendentiøs. Der er mere tale om en velfærdsafviklingskommission end en velfærdskommission. Det er problematisk, at det  udelukkende er den økonomiske tilgang, som er repræsenteret. Den sociale, den sociologiske og politologiske side af velfærden er slet ikke med. Derfor bliver resultatets af kommissionens arbejde meget forudsigeligt. Velfærd er andet end finansiering, andet end at have og eje. Det er også at skabe, at elske og at være. Det er et langt bredere sæt af ekspertise, der skal til for at reformere velfærdssamfundet. Det her er smagsdommeri af værste karat og uden faglig begrundelse,« lyder Henning Jørgensens barske kritik.

Professor i statskundskab ved Københavns Universitet Ove Kaj Pedersen vurderer derimod, at regeringen med valget af kommissionsmedlemmer har sikret sig et fagligt og politisk stærkt hold, som kan levere oplæg til reformer, som vil blive svære at sidde overhørig. Han ser valget af medlemmer som et klart signal om, at det er udgiftssiden ved velfærden, der har regeringens interesse. Ikke velfærdsordningernes organisering og betydning for den enkelte borger.

»Det er den makro-økonomiske og skattemæssige side af velfærdsudviklingen, der er det væsentlige for regeringen,« siger Ove Kaj Pedersen.

Birgitte Hansen er som socialdirektør i Brøndby Kommune eneste repræsentant fra den praktiske virkelighed i den offentlige sektor. At hun er med, ser Ove Kaj Pedersen som et stort plus.

Regeringen har lagt op til, at kommissionen skal sikre en bred, løbende debat om konkrete velfærdstemaer, og det forventer Ove Kaj Pedersen, at kommissionen vil være god til. Den vurdering deles imidlertid ikke i LO, der tvivler på en uvildig debat om efterløn, når majoriteten af medlemmerne i kommissionen på forhånd ønsker den afskaffet.

Frem til 2025 vokser antallet af ældre over 64 år med mere end 40 procent. I samme periode falder antallet af personer i den erhvervsaktive alder med fem procent. Den udvikling har længe bekymret mange økonomer, der har efterlyst generelle velfærdsreformer. I regeringen er det de konservative, der har presset mest på for reformer, mens Venstre har fastholdt sine valgløfter om ikke at røre ved overførselsindkomster og efterlønnen.

Resultatet blev beslutningen om en ny velfærdskommission, der af oppositionen er blevet beskyldt for at være en syltekrukke, fordi kommissionens reformforslag, som ventes at blive vidtgående, først skal foreligge på den anden side af næste folketingsvalg.

Kommissionens opgave er, at analysere behovet for velfærdsydelser frem til 2020 og den sociale balance i velfærdsydelserne, komme med konkrete forslag til øget arbejdsudbud og beskæftigelse.