Farvel til dagpengene: 4.400 får ikke en krone

Af | @IHoumark

Tusindvis af mennesker står uden indkomst efter at have mistet dagpengene. I år er mindst 4.400 ledige indtil videre havnet i den triste situation. Den økonomiske tommeskrue får ikke de langtidsledige i arbejde, men forværrer ofte deres liv yderligere, vurderer forsker. LO og Dansk Folkeparti kræver politisk handling.

Foto: Foto: Colourbox

NUL KRONER »Vi sparer, hvor vi kan. Eksempelvis har jeg ikke været til tandlæge i to år, selv om jeg gerne vil.«

44-årige Susie Thomsen fra Vordingborg er en af de flere og flere ledige, som mister dagpengene og står uden så meget som en krone i offentlig hjælp. Alene i de første syv måneder af i år er næsten 4.400 arbejdsløse havnet i den situation, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats.dk. Nu kræver både LO og Dansk Folkeparti politisk handling.

»Skruen er blevet strammet alt for hårdt,« lyder det fra LO-sekretær Ejner K. Holst, mens arbejdsmarkedsordfører i DF Bent Bøgsted siger, at partiet er villig til at slække på kravene til de ledige.

»Vi er parat til at halvere genoptjeningskravet i en periode,« siger han.

Hver en mønt vendes

Susie Thomsen fra Vordingborg mistede dagpengene for 10 måneder siden og kan ikke få nogen ydelse fra det offentlige, fordi hendes mand har et job som automekaniker og tjener mere, end man må, hvis ægtefællen skal have kontanthjælp.

»Vi må vende hver en mønt, og jeg er træt af, at jeg ikke kan bidrage til vores fælles økonomi,« fortæller Susie Thomsen.

Hun arbejdede indtil december 2012 nogle få timer hver uge med at gøre rent på en skole og fik supplerende dagpenge. Forud havde hun haft rengøringsarbejde i 18 år hos Novo Nordisk.  Susie Thomsen håber meget på igen at få arbejde nogle timer hver uge.

»Jeg søger arbejde, men jeg har også nogle begrænsninger. Jeg har diagnoser for at have psoriasis, gigt og fibromyalgi, så lige nu er jeg i arbejdsprøvning, for at jobcentret kan få afklaret, om jeg kan blive indstillet til et fleksjob,« fortæller Susie Thomsen.

A-kassemedarbejder hos 3F i Næstved Karsten Andreassen holder jævnligt møder med de langtidsledige medlemmer, som er på nippet til at miste – eller lige har mistet – dagpengene.

»Jeg møder mange medlemmer, som er meget nedtrykt over at miste dagpengene. De har svært ved at se, hvordan de skal komme videre i deres liv. De går og grubler over, om de bliver nødt til at sælge deres bolig eller bilen og i det hele taget, hvordan de skal få hverdagen til at hænge sammen,« fortæller Karsten Andreassen.

Når tidligere dagpengemodtagere ender uden indkomst, hænger det som regel sammen med, at de ikke kan få kontanthjælp. Enten fordi de har formue eller en ægtefælle med lønindkomst. Reglerne er skruet sådan sammen, at hvis man har mere end 10.000 kroner i kontanter eller hurtigt omsættelige ting som for eksempel en bil, kan man ikke få kontanthjælp. Der er heller ingen offentlig hjælp at hente, hvis ens ægtefælle tjener mere end 23.400 kroner om måneden – og man ikke har hjemmeboende børn.

Den situation sætter de ledige under et kolossalt pres, beretter Karsten Andreassen fra Næstved.

»Jeg har hørt en del langtidsledige tale alvorligt om, at de ville lade sig skille for at kunne få kontanthjælp, når dagpengene hørte op. Om de så har gjort alvor af det, ved jeg ikke, men tanken var der,« siger Karsten Andreassen.

En ulykke kommer sjældent alene

Tabet af indkomst kan forgifte tilværelsen på mange planer. Det oplyser lektor Sanne Lund Clement fra Aalborg Universitet. Hun forsker blandt andet i effekterne af at give økonomiske gulerødder/pisk til ledige.

»Mange langtidsledige har det i forvejen svært. I flere år har de af arbejdsgivere indirekte fået at vide: ’Vi kan ikke bruge dig.’ Når så det næste budskab fra samfundet er: ’Du får heller ingen penge’, så er det dråben for mange af dem. Deres selvtillid får endnu et knæk; de trives endnu dårligere, og det rammer måske også deres sociale netværk,« oplyser Sanne Lund Clement.

I arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke er direktør Verner Sand Kirk forarget over, at tusindvis af mennesker bliver marginaliseret som følge af reformen af dagpengene.

»Når man på denne måde forarmer folk, så får det alle mulige følgevirkninger. Nogle vil på et tidspunkt være nødt til at gå fra hus og hjem. Andre må hutle sig igennem på ægtefællens nåde. Og hvis de ikke ender med at gå i hundene, så vil de i hvert fald være endnu dårligere stillet den dag, de er blevet fattige nok til at kunne få kontanthjælp,« siger Verner Sand Kirk.

Ifølge lektor Sanne Lund Clement er tabet af offentlig hjælp som hovedregel med til at forværre de lediges situation. Og ideen om, at nul-indkomsten vil få folk til at søge arbejde i stor stil og som følge deraf få job, holder ikke i virkelighedens verden.

»Generelt har ledige et brændende ønske om at få arbejde igen, og de vil være meget fleksible for at få det. Så når langtidsledige ikke får job, så er der sjældent tale om et frivilligt valg, eller at man mangler økonomisk incitament. Det handler ofte mere om manglende kvalifikationer, manglende selvtillid eller problemer ud over ledighed som eksempelvis misbrug eller psykiske lidelser,« siger Sanne Lund Clement.

Dårlige odds

En stor del af de mennesker, som får nul kroner efter at have mistet dagpengene, har sammenlagt gået ledige i fire år. Ifølge reglerne kan langtidsledige højst få dagpenge plus den særlige uddannelsesydelse i fire år.

Center

Data fra Jobindsats.dk viser også, at:

  • 60 procent er mænd, 40 procent er kvinder.
  • 18 procent er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande.
  • 54 procent af dem er 50 år eller derover.
  • 28 procent kommer fra 3F’s A-kasse.

Tallene betyder, at der er mange i gruppen af indkomstløse, der har alle odds imod sig i forhold til at få job. Mange af dem er ufaglærte, oppe i alderen eller dårligt integreret. Når dertil lægges, at de har gået ledige i op til fire år, så er det ikke deres ansøgninger, arbejdsgiverne læser med størst interesse.

DA: De ledige har selv et ansvar

Karsten Andreassen fra 3F’s a-kasse i Næstved har beskæftiget sig med ledige i 35 år. Han har gjort sig en del tanker om, hvordan samfundet kan undgå at få tusindvis af ledige uden indkomst.

»Halveringen af dagpengeperioden fra fire til to år er i den offentlige debat blevet udpeget som det største problem for de arbejdsløse. Men jeg tror faktisk, at det største problem er fordoblingen af genoptjeningskravet til dagpenge, så du nu skal have arbejde i sammenlagt ét år frem for som tidligere et halvt år,« siger Karsten Andreassen og fortsætter:

»Mange af de langtidsledige er ufaglærte eller dårligt uddannede. Deres største chance for at få foden indenfor på arbejdsmarkedet er ofte i form af korte job eller vikarjob. Hvis man igen satte genoptjeningskravet til et halvt års arbejde – eller til tre måneder som i Sverige – så ville de få langt bedre mulighed for at kunne få dagpenge ind imellem småjobbene.«

LO-fagbevægelsen mener også, at en god og rigtig hjælp til de ledige vil være at føre genoptjeningskravet tilbage til at være et halvt år. I LO mener medlemsvalgt sekretær og ansvarlig for arbejdsmarkedspolitik, Ejner K. Holst, at genoptjeningskravet for at opnå dagpenge skal halveres.

»Vi har altid ment, at det var helt urimeligt, da man forlængede kravet til et år. Det er jo uoverskueligt for folk, der er ramt af arbejdsløshed.«

Dansk Arbejdsgiverforening ser ingen grund til at lempe på kravet til genoptjening af dagpenge eller i det hele taget lette det økonomiske pres på gruppen af arbejds- og indkomstløse. Det oplyser chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

»Det er vigtigt at slå fast, at de her mennesker rent faktisk har et forsørgelsesgrundlag i form af formue eller ægtefællens indkomst. Dernæst vil jeg påpege, at de har selv et ansvar for at finde job og for at være opsøgende over for de aktive tilbud, som de har ret til at få fra jobcentrene,« siger Jørgen Bang-Petersen.

DF vil bløde reform op

Dansk Folkeparti lagde tilbage i 2010 stemmer til fordoblingen af genoptjeningskravet fra et halvt til et helt år. Men i betragtning af den nuværende arbejdsløshed er Dansk Folkeparti parat til at bløde op på kravet. Det oplyser partiets arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

»I efteråret 2012 tilbød vi regeringen at lægge stemmer til en midlertidig ordning, hvor vi i op til to år ville vende tilbage til det tidligere genoptjeningskrav på et halvt år. Det forslag blev imidlertid blankt afvist af statsministeren,« siger Bent Bøgsted.

Han mener, at langtidsledige burde tages meget mere i hånden af jobcentrene, så de ikke havner i den dumme situation som både arbejds- og indkomstløse.

»Når folk har gået ledige så lang tid, må det tages som et udtryk for, at de ikke selv er i stand til at finde arbejde. Derfor bør de have bedre hjælp af jobcentrene, end de får i dag,« siger Bent Bøgsted.

Han mener, at jobcentrets medarbejdere skal blive langt mere opsøgende over for arbejdsgiverne for at finde muligheder for langtidsledige.

»Vi skal have moderniseret systemet sådan, at jobkonsulenterne kommer meget mere ud på virksomhederne og får kortlagt, hvad der skal til for, at de vil ansætte langtidsledige. Og hvis det handler om uddannelse, så er vi med på, at der bliver givet uddannelse i hvert fald op til 12 uger,« siger Bent Bøgsted.