Far er stadig skaffedyr

Af

Trods årtiers kamp for ligestilling er det stadig kvinderne, der vælger job og karriere fra, når der kommer børn ind i billedet. Det viser en ny undersøgelse fra SFI. Ifølge en ekspert er det stadig tabu for mænd at gå på deltid.

LIGESTILLING Det kan godt være, kvinderne for længst har indtaget arbejdsmarkedet. Men så snart der kommer børn ind i billedet, så fortrækker kvinderne til hjemmet og kødgryderne, mens deres mandlige partnere – frivilligt eller ej – påtager sig rollen som skaffedyr. Det er den skarpt skårne konklusion i en ny undersøgelse af mænds og kvinders arbejstid udført af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Hvor manden i en dansk kernefamilie med tre børn arbejder 36,6 timer om ugen, så arbejder kvinden blot 33,1 timer om ugen. Og billedet er det samme i familier med en, to og flere børn.

Størst er forskellen i mænds og kvinders arbejdstid i de første år efter deres børns fødsel. Hvor kvinder med børn i etårsalderen arbejder 33,7 timer, så arbejder deres mand 36,4 timer per uge. Den forskel mindskes langsomt, men sikkert i takt med, at børnene bliver ældre. Helt forsvinder den dog aldrig.

Ifølge seniorforsker ved SFI Mette Deding, der er en af hovedforfatterne til den nye undersøgelse, så illustrerer forskellen i mænds og kvinders arbejdstid, at der trods mange års kamp for ligestilling endnu er betydelige forskelle i de to køns muligheder for at kombinere arbejds- og familieliv.

»Det ser ud, som om det primært er kvinderne, der tilrettelægger deres arbejdstid efter familieforholdene,« siger hun og fortsætter:

»Det er brand ærgerligt, at vi i Danmark anno 2009 stadig har nogle stereotype forestillinger om, hvad en mor og far er. Mange steder bliver der set skævt til mænd, der ønsker at gå på deltid, mens kvinder skal argumentere hårdt for, at de vil arbejde fuld tid, mens deres børn er små. Sådan burde det ikke være.«

Er kvinder dovne?

Mette Deding skynder sig at tilføje, at hun ikke ønsker, at mænd og kvinder skal være ens. Det vigtige er derimod, at de har lige muligheder.

»Men har de det? Er det virkelig sådan, at kvinder bare konsekvent ønsker at arbejde mindre end deres mænd,« spørger hun retorisk.

På Christiansborg mener politikerne også, at det afgørende spørgsmål er, om kvinderne selv ønsker at gå hjemme.

»Jeg synes kun, det er ganske naturligt, hvis nogle kvinder ønsker at bruge mere tid på familien, mens deres børn er små. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det reelt er kvindernes ønske, så de ikke på den ene eller den anden måde tvinges til at gå hjemme,« siger de konservatives ligestillingsordfører Helle Sjelle.

Samme holdning har Venstres ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby. Hun tilføjer, at Dansk Arbejdsgiverforening netop har fremlagt en analyse, der viser, at statsansatte kvinder med børn arbejder mere end deres mandlige modpart. Det vidner om, at billedet er mere nuanceret end som så, mener hun.

Uanset hvad, så koster det dyrt for de kvinder, der vælger familien frem for arbejdet. Både deres livsindkomst og pension bliver ofte væsentligt mindre end deres mands. Og det bliver et problem, hvis ægteskabet ikke står distancen.

Det er også en af hovedårsagerne til, at LO, der i samarbejde med hovedorganisationen FTF har finansieret SFI’s undersøgelse af danskernes arbejdstid, gerne så, at der blev ændret på fordelingen af mænds og kvinders arbejdstid.

»Vi bibeholder et gammeldags system, hvor kvinderne tager sig af omsorgen. Det er der ikke noget galt i, hvis det også var, hvad de danske familier ønskede. Men de gør det jo, fordi der er voldsomt løngab mellem mænd og kvinder. Mændene tager tørnene på arbejdsmarkedet, fordi de tjener mest,« siger næstformand i LO Lizette Risgaard og tilføjer:

»Problemet opstår, den dag kærlighedens bånd brister. Så står kvinden tilbage med en væsentligt lavere pensionsopsparing og måske med en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dybt problematisk.«

I FTF så man også gerne en udjævning af mænd og kvinders arbejdstid.

»Det er problematisk, at der er så langt til en ligelig fordeling af de opgaver, der knytter sig til familien, børnene og hjemmet. Ikke kun ud fra en ligestillingsvinkel, men også, fordi der i de kommende år bliver hårdt brug for, at kvinderne arbejder mere – særligt i den offentlige sektor,« siger formand Bente Sorgenfrey.

Deltid er mest for kvinder

Med til historien hører dog, at danske kvinder i en international sammenhæng er blandt dem, der arbejder allermest. Af de 30 lande i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD er det kun i Island, Sverige og Norge, at lige så mange kvinder har et job.

Samtidig siger de danske kvinder generelt, at det er deres eget ønske at tilpasse sig, så familielivet kan gå op i en højere enhed.

Ifølge seniorforsker Mette Deding kan det dog skyldes, at en række praktiske og økonomiske grunde gør det belejligt for kvinderne at have netop den holdning.

For det første kan familierne typisk opretholde en højere indkomst, hvis det er manden, der fortsætter med at arbejde fuld tid.

For det andet arbejder mange kvinder i fag med gode muligheder for at gå ned i tid. Det ser man blandt andet på offentlige og kommunale arbejdspladser og i social- og omsorgssektoren, der udmærker sig ved at have mange kvinder ansat på deltid.

Og for det tredje er det kulturelt og socialt mere accepteret for kvinder at gå på deltid.

»Mænd skal arbejde fuld tid. Sådan er det. Og sådan har det altid været. Kvinder derimod har forholdsvist let ved at argumentere for, at de gerne vil bruge mere tid på familien,« siger Mette Deding.

En ekstra time gør underværker

For samfundet som helhed kunne der imidlertid være god grund til at arbejde for, at kvinder brugte mere tid på jobbet. Selv om den seneste tid har budt på fyringsrunder og nedskæringer, betyder aldringen af danskerne, at der i de kommende år bliver behov for hver en arbejdstime, som kan presses ud af danskerne.

»Kunne man bare få kvinderne til at arbejde en time mere, så ville det virkelig batte noget,« siger Mette Deding.

Indtil videre er det imidlertid så som så, hvad regeringen har gjort for at muliggøre dette. Godt nok er målet med den netop vedtagne skattereform at få danskerne som helhed til arbejde mere. Men det flytter ifølge kritikerne næppe noget, når kvindernes manglende arbejdsiver primært skyldes, at de simpelthen ikke kan arbejde mere af hensyn til deres børn og familieliv.

Regeringen har tidligere haft fokus på den problemstilling. Tilbage i december 2005 nedsatte regeringen Familie- og Arbejdslivskommissionen, der skulle komme med forslag til en mere fleksibelt indretning af samfundet, så der var plads til både arbejde og familieliv i de travle børnefamilier.

Men kommissionen led en stille død. Godt nok kom den med sin afsluttende rapport, men dens anbefalinger blev ifølge mange kritikere aldrig rigtig taget alvorligt af regeringen.

Nu er tiden ifølge både LO og FTF inde til igen at kigge på anbefalingerne. Det gælder især forslaget om at afskaffe lukkedage i daginstitutioner, som endnu ikke er blevet fuldt implementeret i alle kommuner.

»Mange af vores medlemmer bliver stadig nødt til at tage fri for at passe deres børn på lukkedagene. Det er dybt problematisk,« siger Lizette Risgaard fra LO.

Fra Christiansborg er meldingen også, at der skal gøres noget ved det problem nu.

»Regeringen har aftalt og betalt kommunerne for, at alle de løsrevne lukkedage afskaffes, så det forventer vi, kommunerne sikrer,« siger Venstres ligestillingsordfører Ellen Trane Nørby.

Ifølge Lizette Risgaard vil det desuden være en fordel, hvis de offentlige arbejdspladser, særligt i kommunerne, erstattede de mange deltidsstillinger med regulære fuldtidjob, hvor der til gengæld blev skabt mulighed for en mere fleksibel arbejdsdag.

Ifølge seniorforsker Mette Deding er fleksibilitet også et af nøgleordene, hvis kvinderne skal arbejde mere.

»På mange arbejdspladser står valget i dag imellem 37 og 30 timers arbejdsuger. Men hvis der fandtes noget derimellem, så kunne det jo være, at kvinderne valgte at arbejde 32 eller 35 timer,« siger hun.