Familiepolitik uden hensyn til sygdom

Af

Regeringens nye familiepolitik indeholder kun få af de 31 anbefalinger, som Familie- og Arbejdslivskommissionen fremlagde i maj efter flere års arbejde. Hvem ved bedst, hvad der er godt for børnefamilierne? A4 har spurgt formanden for Familie- og Arbejdslivskommissionen, Linda Nielsen.

Linda Nielsen, du kalder familie- og forbrugerminister Carina Christensens (K)

familiepolitik »en pose blandede bolsjer«. Er det en pæn måde at sige, at hun har skudt de fleste af jeres forslag ned?

»Det er et godt udspil, fordi ministeren med en tættekam har gennemgået daginstitutionsområdet: bygningerne, kvaliteten, hvordan institutionerne kan prioritere omsorg bedst muligt og tilgodese forældre med skæve arbejdstider. Jeg kalder det blandede bolsjer, fordi udspillet ikke forholder sig til børns sygdom, som er en meget central problemstilling i de fleste børnefamilier. Vi havde i Familie- og Arbejdslivskommissionen fremlagt to forslag til at gøre livet lettere, når børnene er syge: En lovfæstet ret til barns første sygedag og en anbefaling af at opfordre arbejdsmarkedets parter til at give begge forældre mulighed for to dage fri med løn i forbindelse med barns sygdom. De forslag er desværre ikke med i regeringens familiepolitik.«

Undrer det dig, at ministeren spørger kommissionen og børnefamilier om, hvad de helst vil have, når de alligevel ikke får det?

»Nej, familieministeren har spurgt, lyttet og trykket på de knapper, hun kan.«

Du har kaldt det uacceptabelt i et moderne velfærdssamfund, at frihed ved børns sygdom ikke er lovsikret. Er ministerens fravalg af den anbefaling uacceptabel?

»Vi havde en lang række forslag, og vi er glade for dem, vi får igennem. Der er stadig forslag tilbage på vores ønskeseddel, og det er et savn, at det forslag ikke er med, men man skal ikke kun fokusere på, hvad der mangler.«

Hvad er du mest ærgerlig over at få skrottet?

»At vi ikke får gjort noget mere effektivt for at give forældrene mulighed for at blive hjemme, når børnene er syge, så den sorte samvittighed kunne blive en hvid rettighed. Alle undersøgelser viser, at det betyder rigtig meget i hverdagen at kunne være hjemme hos sine syge børn.«

Familieministeren siger, at familierne ikke prioriterer hjemmeservice højt. Men din egen Familie- og Arbejdslivskommission anbefalede varmt hjemmeservice som middel til bedre familieliv. Hvem har ret?

»Det er ikke til at vide. Vi har foreslået at give familier med børn under 14 år adgang til hjemmeservice på linje med pensionister, fordi børnefamilier efterspørger tid, tid, tid. Især tid til omsorg. Og ved at give familierne mulighed for hjemmeservice – hjælp til rengøring og havearbejde – kunne de slippe for nogle huslige pligter og få mere tid sammen med deres børn.«

En A4-undersøgelse viser også, at billigere rengøring og havearbejde står øverst på forældrenes ønskeseddel til, hvordan de kan få arbejds- og familieliv til at hænge sammen. Er ministeren ude af takt med den gruppe, hun er sat til at arbejde for?

»Nej. Vi har bare forskellige opfattelser af, om hjemmeservice er en god idé. Det er et politisk valg.«

Regeringens familiepolitik kritiseres for at mangle finansiering og en plan for realisering. Hvor meget bliver til noget?

»Jeg går ud fra, at når det er meldt ud, så vil det også blive gennemført.«